|
1
registreret
(1 usynlig),
315
gæster og
186
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Religion og materialisme
|
Arne:
Det er jo så Hanskrist's mening - og hans gode ret - ligesom det modsatte er min mening - og min gode ret
Nej min ven, vi drøfter ikke meninger og synspunkter her. Vi drøfter om kristendommen er panteistisk og om ham Jesus Kristus med Åbenbaringen Gud Fader gennem Helligånden skulle være panteistisk?
Og svaret er et rungende nej.
Men derfor kan du Arne stadig være tilhænger af panteismen i en eller anden form blot kan du ikke tage Jesus Kristus og kristendommen som gidsel her til at føre din sag.
Jesus Kristus og kristendommen har intet at gøre med panteisme ja er nærmest pr definition det stik modsatte. Vil man fremhæve noget der er forskelligt fra panteismen er det kristendommen og Jesus Kristus Åbenbaring Gud Fader gennem Helligånden. Altså vi befinder os aldrig under personplanet som panteismen gør. Martin Buber har skrevet smukt om forholdet. Og Henning Nørhøj som du måske allerede har glemt redegjorde også herfor.
Henning Nørhøj:
Hvorfor er noget til og ikke et intet? I undren over livets virkelighed bliver Gud til som det personlige ”Han” eller ”Du”, der står overfor mennesket og erkendes som den, der har skabt alt.
Gud er kærlighed” (Johannes’ Første Brev kap. 4,8). Det er den særlige kristne tolkning af Gud, og treenighedslærens grundlag. For kærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin far
Ergo kan vi aldrig tage Jesus Kristus eller kristendommen som vores bevisførelse eller godtgørelse for panteismen.
Nogle gange tænker jeg på om Arne overhovedet forstår begreber og ordenes betydning. Som hvis Arne synes noget så forsvinder al logik og forstand og enhver sammenhængende mening med tingene. Fordi han hævder han har ret til at synes alt mellem himmel og jord - men det bliver det jo ikke sandt af.
-0-0-0-
-0-0-0-
-0-0-0-
I en anden tråd der ikke omhandlede meningen med livet - men hvor du begyndte at snakke udenom sagen i den tråd, og ville hellere snakke meningen med livet - hvor du endda påstod jeg åbenbart ingen mening havde med livet mit liv --- da jeg endelig gik med til at svare dig på dit afledningsmanøvre spørgsmål om meningen med livet også mit, så blev du bare tavs og forsvandt og altså selv om du havde råbt utallige gange om at få mig til at besvare dit spørgsmål om meningen med livet - så da jeg svarede dig forsvandt du uden at kommentere på hvad jeg skrev
Virkelig debat der vil noget at stikke halen mellem benene
Jeg kunne dog godt begynde at overveje, hvad det egentlig er, der motiverer Arne - men opgiver. Jeg er jo ikke psykolog.
Hvorfor råber han op om et spørgsmål og når han endelig får svar så svarer han ikke. Dette er sket flere gange.
Jeg kunne dog godt begynde at overveje, hvad det egentlig er, der motiverer Arne - men opgiver. Jeg er jo ikke psykolog.
|
|
|
|
