|
0
registrerede
18
gæster og
240
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Religion og materialisme
|
Når jeg på Wikipedia læser, hvad de skriver om religionerne, så er allerede de første ord temmelig triste - set med mine øjne:
Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte". Religion kan dermed siges at være systematiserede tanker over, hvad man som menneske er forpligtet på og bundet af.
Jeg mindes Trille, der i 1970 på TV sang:
så lurer der et øje i det høje
ham gud han er eddermame svær at få smidt ud
Men en kendsgerning er det jo, at kristendommen er i tilbagegang i Danmark - og mon ikke også i store dele af den vestlige verden.
Medlemstallet i Danmark er faldende, og en stor del af dem, der fortsat er medlemmer er kun kulturkristne - ikke egentligt troende - men følger blot traditionen, og i stedet for at beskæftige sig med det åndelige er fokus rettet mod materielle goder og deres fordeling.
Den politiske venstrefløj i Danmark ønsker Folkekirken adskilt fra Staten, mens højrefløjen er imod.
Det er så i denne situation, hvor de fleste af os fortsat binder os til - men hvor mange dog gradvis og ganske langsomt frigør sig fra den dybere del af den nedarvede teologisk definerede kristendom - at man kunne tænke over, om vi skulle begynde at se globalt samt med friske og fordomsfri øjne på det åndelige, så som:
Hvordan er verden?
Er der en oververden?
Hvad er meningen med livet?
Mange danskere vil selvfølgelig fortsat bekende sig til kristendommens dogmer om Den treenige Gud, Himmel, Helvede og evigt liv.
Nok ikke så mange andre end de nuværende danske muslimer vil bekende sig til at islams: Koranen er Guds ord fortalt af Ærkeenglen Gabriel til profeten Muhammed.
Noget lignende kan nok siges om de danske jøders mosaiske tro.
Men der er jo også de andre verdensreligioner, samt mange andre religioner, som er opstået mellem mennesker her på kloden.
Skal de på forhånd udelukkes?
En af de helt store verdensreligioner er jo hinduismen
Hinduismen er ældgammel, så mangesidig og til min overraskelse så dyb, at jeg ikke magter en kort samlet beskrivelse, men Wikipedia har - synes jeg - gjort et godt arbejde.
Hvad der især gør indtryk på mig her er:
At hinduerne anerkender værdien af en personlig søgen efter sandhed og åndelighed.
Dharma - den adfærd, der anses for at være i overensstemmelse med verdens orden.
Karma - en god handling afføder en god karma, der påvirker ens fremtidige skæbne i en positiv retning.
Brahman - begrebet brahman kan defineres ved hjælp af forskellige ord: verdenssjælen, Gud, det guddommelige, den universelle guddommelige kraft, den forskelsløse enhed bag alt.
Brahman gennemstrømmer alt og er enheden bag verdens mangfoldighed. Brahman er det fineste og mest ophøjede, der findes - en uudtømmelig fylde, en urokkelig lykke og den højeste virkelighed.
Brahman er den eneste sande virkelighed - den absolutte virkelighed. Det menneske, der har opnået den højeste erkendelse, indser, at kun brahman er virkelig og eksisterer. Alt andet er uvirkeligt og en illusion.
Buddhismen
Den anden helt store østlige religion er jo buddhismen.
I det østlige Asien dukkede en række ideer op der ikke hører under de generelle trends beskrevet tidligere, og som i høj grad har præget udviklingen i den del af verden. Det primære eksempel er buddhismen, der er et filosofisk system med mange religiøse træk, men hvor guder ikke længere optræder som et centralt begreb. I stedet er fokus på selvudvikling. De fleste buddhistiske kulturer har dog bibeholdt elementer fra hinduismen, og flere steder fungerer buddhismen som supplement til en lokal gudekreds. I og med at buddhismen er rettet indad, har den haft succes i, og været med til at forme, meget stabile samfund.
De Fire Ædle Sandheder
Grundlaget for buddhismen er læren om De Fire Ædle Sandheder:
1. I livet findes stress og ubehag (dukkha).
2. Dukkha skyldes trang og længsel.
3. Dukkha kan udslukkes.
4. Vejen til udslukkelsen er Den Ædle Ottefoldige Vej.
Indsigten i disse sandheder kaldes opvågning.
Den Ædle Ottefoldige Vej[/b] består af otte elementer:
1. Ret forståelse (Samma ditthi)
2. Ret tænkemåde (Samma sankappa)
3. Ret talemåde (Samma vaca)
4. Ret handlemåde (Samma kammantha)
5. Ret levemåde (Samma ajiva)
6. Ret bestræbelse (Samma vayama)
7. Ret mindfulness (Samma sati)
8. Ret koncentration (Samma samadhi)
De to første elementer handler om visdom (pañña), tre - fem handler om moral og disciplin (sila), mens de sidste tre handler om koncentration (samadhi).
Ret forståelse er forståelsen af De Fire Ædle Sandheder.
Ret tænkemåde kan også forstås som "ret forsæt" eller "ret vilje" (eng. resolve, intent), handler om at holde dårlige og onde tanker væk, at være opsat på harmløshed og afholdenhed (fra dårlige tanker og handlinger).
Ret talemåde er at tale sandt, at undgå tale, der fører til splittelse og at undgå sladder.
Ret handlemåde er at afstå fra at skade levende væsner, at afstå fra at stjæle og at afstå fra utroskab.
Ret levemåde er for lægfolk (ikke-munke) at afstå fra at tjene penge på eller beskæftige sig med handel med våben, handel med mennesker, handel med kød, handel med rusmidler og handel med gift. Munke bør i øvrigt afholde sig fra spådomme og lignende. En karriere som skuespiller og soldat frarådes også.
Ret bestræbelse er at være vedholdende og forsøge at holde sig til Den Ottefoldige Vej.
Ret bevidsthedskontrol (mindfullness, samma sati) er at være opmærksom på sin krop og sine tanker (så man kan forlade dårlige tanker og følelser).
Ret koncentration er træning i meditation.
Hinduismens åndelige dybde og buddhismens åndelige selvudvikling forekommer mig at være imponerende og sammenholder man dette med kristendommens vidunderlige kærlighed fra det guddommelige til os mennesker (og verden) - samt dropper religionskrige - kunne vi mennesker måske have grundlag for et rigere liv her på denne klode end blot det materielle, som vi jo for tiden synker godt ned i.
Og så har jeg endda ikke nævnt alle de andre religioner end verdensreligionerne.
Det er så her, hvor vi har adgang til verdensreligionerne - og alle de øvrige religioner - man kunne spørge:
Skal man alene - mere eller mindre seriøst - tilslutte sig den lokalt dominerende religion, eller skal man være åben for hele den åndelige rigdom, som eksisterer blandt mennesker rundt om på denne klode?
Jeg holder meget af kristendommens guddommelige kærlighed til os mennesker, jeg beundrer islams ydmyghed, og jeg er betaget af hinduismens forestillinger om det guddommelige samt af buddhismens fokus på menneskelig selvudvikling.
Det får mig til at tro på, at tiden er inde til - fordomsfrit - at være multireligiøs - og dermed stærkere stillet overfor den tiltagende materialisme - med al dens udplyndring og svineri.
Er jeg alene om den tro?
Er der nogen, der vil ytre sig?
Mvh. Arne 
|
|
|
|
