1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Panteisme
|
Gerth:
Du skriver ´ER´, så måske du i mine sidste ord der alligevel genkender noget om dette: "At ´være´ uendelig, ´er´ en, som ´eksisterer´ overalt." Bemærk ordene i den sætning: være - er - eksisterer. Du ved jo også det med de bibelske profeters ord i GT (Moses) og NT (Jesus) om: "Jeg er" og "Jeg er den, jeg er."
Altså en altomfattende guddom.
- der er tale om Gud der meddeler sig til og åbenbarer sig for mennesker, og som også mennesker gennem bøn kan opnå kontakt med, ikke gennem egen vilje alene og ikke gennem egen ånd alene da det kræver Guds Ånd og Vilje.
At dette møde er tid og sted uafhængig, allestedsnærværende, betyder ikke at der er tale om panteisme, men mere at Gud er Ånd. Og mennesket har ånd men også Guds Ånd, hvilket psykoanalysen og jungiansk psykologi til overmål har demonstreret for os gennem bevidstheden og det ubevidste, hvor bevidstheden er menneskets ånd og Guds Ånd mere gør sig gældende gennem det ubevidste.
Iøvrigt også derfor Jung er så glad for Paulus 1 Kor 2:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
|
|
|
|