Døden fremstilles ikke abstrakt som et ubegribeligt og absolut intet, men konkret som noget der er indfældet i livet.
Men det har du åbenbart overset
I øvrigt hæfter jeg mig ved dine sidste ord:
Citat:
- kan jeg ikke se migselv stå på kanten til selvudslettelse for at opleve livet som fantastisk, Det handler jo forst og fremmest om overlevelse.
Min kommentar: Det er jo så din - og nok de fleste andres - indstilling, som jeg selvfølgelig fuldt ud respekterer - og her byder nok stort set samtlige religioner sig jo til.
Jeg glæder mig i øvrigt over, at vores dialog har hjulpet mig nærmere til at acceptere min udslettelse, når jeg dør
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
