|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Panteisme
|
Man kan vel sige, mennesket lever i virkeligheden med sin egen virkelighed, som betyder man må underlægge sig landets love - og tidstyranniet i forhold til ens livssituation.
Dog mennesker der ikke har det nøde har ofte så travlt med alt mellem himmel og jord, som jeg tit opfatter som en flugt fra fra dem selv og tomheden, som jo ikke er tom, men som blot er anderledes end stres og jag.
Det er i denne ”tomhed”, vi kan se alt det, som ikke kan ses, når det bare ”kører derudad”
##
Jeg er helt med på, at det med hvad nuet er, er svært at forklare, da det jo kan forstås forskelligt, men jeg fastholder at min krop til den dør kun lever i nuet - det evige nu - og - min bevidsthed lever og bevæger sig frem og tilbage mellem fortid og fremtid i nuet gennem mit liv, som er en lang række af sammenhængende nu'er – men jeg tror også, hvis jeg forstår dig ret, at den måde vi som samfund lever og hænger i en klokkestreng ”larmer” så meget, at vi ikke er åbne, for det som kan ses/opleves når vi er stille og og nærværende og ikke skal nå noget til en bestemt tid - i øvrigt vel også nok derfor folk er så vilde med det at holde ferie, så de kan slappe af.
Folk har altid så travlt enten med det ene eller andet og har tilsyneladende nok i dem selv og deres liv.
##
Så er der et nu mere for mig, ja - det er jo det samme, som det min krop lever i for andet er der jo ikke, men dér - uden den konstante trafik af tanker kan oplevelsen af nu'et – virkeligheden fremstå i et helt andet lys.
Disse glimt er kortvarig, fordi tankevirksomheden kommer hurtigt ”på banen”
##
At Paulus ser anderledes på tiden (fx fremtiden er i det nuværende -
Det er klart. Man høster som man sår …
iøvrigt en fremtid der var allerede fra tidernes morgen, i fortiden lå den der allerede)
Ja gud planlagde, så der var en plan b og derved fik Paulus en plads i bibelen og muligheden for at få et evigt efterliv i himmelen
***
|
|
|
|
