1
registreret
(1 usynlig),
315
gæster og
186
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Konfucianisme
|
Hej Gerth. Jeg forstår, at du ikke ser dét i Kristus Ikonens øjne, som jeg oplever: En dyb, dybt alvorlig, helt ind til bunden af mit hjerte seende kærlighed. Men sådan er det jo med billeder, musik, digte o.m.a. - det er forskelligt, hvad vi oplever og gribes af - og jeg kan godt se, at det var naivt af mig at tro, at alle oplever det samme som mig ved her at se Kristus lige i øjnene.
Men det er denne kærlighed i kristendommen, der griber mig - og er blevet en afgørende kvalitet i mit liv. Hvad der ellers er i kristendommen, giver jeg ikke så meget for. For mig bliver det mere klart, når jeg læser i Johannesevangeliet:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. hvor jeg tror på den guddommelige kærlighed, men ikke på kravet om tro - forstærket med belønning: evigt liv - og straf: fortabelse. Troskravet ligner - for mig - billig propaganda - opfundet af snu mennesker.
Dine afsluttende ord:
Enhed med det guddommelige og dermed også alt, det er den romantiske forening, hvor kun den guddommelige vilje sker. Lad os istedet samles om dette. kan jeg tilslutte mig - måske lige bortset fra ordet "romantisk" - for de passer godt med min panteistiske oplevelse: Alt er Gud
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
|
|