0
registrerede
11
gæster og
179
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Buddhisme
|
Jeg'ets illusioner jo en væsentlig del af buddhismen:
Samsara begynder med at enhedstilstanden brydes i kraft af, at der opstår en skelnen mellem et jeg og noget andet, der er ikke-jeg. Her vågner en urdrift til at beskytte sig, der findes hos alt levende. Samsara er jo, hvad vi i Vesten kalder genfødslernes kredsløb:
Sanskrit "genfødslernes kredsløb". Et begreb inden for hinduisme, buddhisme, sikh- og jainreligion der henviser til den vedvarende cyklus af fødsel, død og genfødsel, som man skal forsøge at frigøre sig fra. Og det man kan opnå er jo hvad buddhisterne kalder Nirvana:
Man bliver ét med helheden, kosmos og med den højere åndelige bevidsthed.Det er ofte meget svært for mange mennesker at forstå, hvad nirvana er, fordi nirvanas bevidsthedsplan er hinsides tidens og sansningens dimension, hinsides intellektets tænkning og fatteevne og dermed hinsides sproget. Efter buddhisternes virkelighedsopfattelse lever almindelige mennesker i en illusion om at være begrænset af det fysiske, forgængelige legeme. Denne erkendelse opnås ofte gennem erfaring og sjældent gennem tænkning eller tro. Ved hjælp af genfødsler i samsara kan man opnå højere og højere stadier, hvor man så til sidst kan nå til erkendelsen/oplysningen. Derved vil begrænsningerne øjeblikkeligt ophøre, og man vil indgå i nirvana. Men "at indgå i nirvana" - er man så stadig et "man"? Det ved jeg ikke, men hvis man ikke er, så ligner det jo i høj grad naturvidenskabens opfattelse af det at dø: Det, man er i dødsøjeblikket: atomer og molekyler - indgår jo fortsat i universet 
M.v.h. Arne
|
|
|
|