|
1
registreret
(1 usynlig),
315
gæster og
186
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Buddhisme
|
Det lyder barnligt og uhyggeligt at vores svært tilkæmpede egoself structure eller forstand eller forstandighed og person/personhed skal opløses og udslettes.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
Kristendommen har vitalitet og mod til at tro på at vores personlighed (egoself) er unik og hellig (af uendelig betydning og værdi) også fra Gud af og ikke kun tilfældigt støj vi skal gøre os fri af. Nej tværtimod er synd ikke at formå at realisere vores iboende unikke helt særlige personlighed med dets specifikke evner og talenter.
Har man(d) en Hansemand fx først fået øje på den store forskel på kristendommen og buddhismen så er man yderst priviligeret i spirituelle anliggende her i livet.
Intet i verden er smukkere end en moralsk stærk uangribelig karakter og en smuk personlighed. Svært tilkæmpet måske gennem et langt livs mange prøvelser, skulle en guru eller filosofi fra østen så komme og fortælle os at det hele er omsonst og helt uden betydning, nej må vi være fri. Lad os bevare og have modet til at tro på os selv og musklen eller musklerne, den power, vi har mellem ørerne og ikke mindst bag øjnene og opadtil derfra = panden. Stærk solid god sund aktivitet i forhjernen må vi forlange så vi bevarer en vis objektivitet, ihvertfald ikke forfalder til en subjektivitet der ikke har givet sig af med realitets prøvning, de objektive forhold der gælder naboen, måske mere end os selv. Forstand og dømmekraft kernen i vores egoself structure kan ikke være irrelevant ej heller for vores spiritualitet eller vores spirituelle vej her i livet.
I forbindelse med Abraham Maslow's undersøgelser af selvaktualiserende mennesker udtaler han:
Disse de mest modne af alle mennesker var også meget barnlige. Disse samme mennesker, de stærkeste ego’er, der hidtil er beskrevet, og de mest artikulerede individer var tillige netop dem, der lettest kunne være ego-løse, selvoverskridende og problemcentrerede.
I den udstrækning kreativitet er konstruktiv, synteseskabende, forenende og integrativ, afhænger den til dels af personens indre integration (egostyrke).
Husker Harald Høffding siger noget i sin religionsfilosofi hvor han sammenstiller, stiller Buddha og Kristus op overfor hinanden:
Det er endog paastaaet, at Indien er Typernes Land, og at kraften til at danne Individualiteter var negtet det indiske Folk.
Ikke så mærkeligt med den nirvana buddhisme filosofi som vi hører om og som du Arne gav en prøve på i det du har citeret.
|
|
|
|
