1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: ”Den fuldkomne helhed”
|
Hej Tikka.
Du skriver - til mig:
Du kunne blive en god sælger/forkynder, eller er det måske allerede?  Mit svar: Jeg ønsker bestemt ikke at være hverken "sælger" eller "forkynder". Jeg ønsker blot at fremlægge synspunkter om emner, der interesserer mig - og at høre andres. Her oplever jeg gang på gang, at dialoger om et emne åbner for mig nye og spændende perspektiver. Det er også tilfældet i denne dialog
Du nævner også, at meditation forekommer dig at være "enormt egocentrisk". Det er jeg meget enig med dig i, og det påskønner jeg - ud fra den tankegang, som kristendommen/jødedommen foreslår: Elske sin "Gud" og sin "Næste" som sit "Jeg".
Jeg tror ikke på, at man kan elske "udad", før man er nået til at kunne elske "indad": sig selv - og her ikke bare et glansbillede, men som man virkelig er (selv om det kan være smertefuldt - især i begyndelsen) - og ikke blot på "overfladen", men "i dybden" - den ubetingede kærlighed til sit eget sind - hvorfra kærligheden kan rettes udad (og for mig ikke blot til "Næsten", men også til verden/universet).
Dine ord om tanker og bevidsthed lader jeg ligge, eftersom vi jo tydeligvis opfatter disse to begreber forskelligt, og eftersom det vel egentlig heller ikke er særlig væsentligt.
Jeg skrev:
Hvilken indstilling, man vælger, afhænger vel af ens tanker, følelser, fornemmelser, intuitioner - samt påvirkningerne fra det ubevidste i os, som vi ikke opfatter, men som alligevel styrer os ganske meget. og du stillede spørgsmålet:
Hvad mener du med: "Hvilken indstilling, man vælger"? Mit svar: Hvordan man vælger at forholde sig til tilværelsen.
M.v.h. Arne
|
|
|
|