|
Skribent: Tikka
Emne: Re: ”Den fuldkomne helhed”
|
Jeg vil prøve at svare dig, så godt jeg kan, selv om jeg er frustreret over dine svar.
Jeg indsætter mine svar i dit indlæg med grøn farve.
¨¨¨¨
Arne skrev: Nu er jeg jo ikke ekspert i meditation, har kun en stærkt begrænset viden - og tillige en lille smule erfaring - dermed.
Så med disse forbehold:
Du skriver:
Det fine ved meditation er man lærer at trække vejret korrekt og flytte fokus, hvis ikke man i forvejen kan dette.
Kan man dette er meditation vel ikke nødvendig, når det er en naturligt del af en selv og som gør man kan være nærværende.
Dog mener jeg, meditation i forståelsen som eftertanke både er fornuftig og nødvendig, da jeg ikke mener, det er menneskeligt muligt at besidde et klarsyn/( klarhed) der gør dette unødvendigt.
At fokusere på vejrtrækningen er ikke for åndedrættets skyld, men for at undgå at fokusere på alt muligt andet - så der kan blive plads til den umiddelbare oplevelse.
Ja det ved jeg.
Derved er meditationen ikke tanketom, når der fokuseres på vejrtrækningen, ligesom registreringen af "den umiddelbare oplevelse" også sker gennem hjernen/tanken.
Men ta’ ikke fejl. Korrekt vejrtrækning er vigtig for helbredet og det at flytte fokus og nærværet.
Efter meditationen kan eftertanken så komme til.
Ja det er rigtigt.
I meditationen er der ikke rum for eftertanken eller andet forstyrrende.
Man stresser af ved korrekt vejrtrækning og får derved tilført ny energi.
De tanker der skulle komme fastholder man ikke, men lader dem blot passere.
Kun det som der fokuseres på fastholdes.
Indstiller man sit fokus på noget konkret eksempelvis fred, chakra, farver manipulere man sig selv hen i de tankebaner/billeder man mediterer på, når man har lært vejrtrækningens kunst, og det at slippe tanketyranniet.
Du skriver:
At længes/stræbe efter en intuitiv anet oplevelse af "varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse" som du husker fra erindringen, i håb om den vil gentage sig, i sådan en grad at den kan erhverves som en sejrspris, mener jeg er egoistisk og ren begær samt selvbedrag.
Den oplevelse, du her beskriver, er der ikke behov for at gentage, for den har jo allerede ændret ens tilværelse uigenkaldeligt.
Ja så forstår jeg ingenting.
Ordene er dine, og du taler om en længsel efter denne intuitive anet oplevelse … "den fuldkomne helhed" som du anser for en attraktiv livsindstilling, som du først gav udtryk for kunne benyttes irl, efter den gennem meditation var erhvervet, uden at ha’ stået sin prøve i den virkelige verden.
Du skriver:
Så spørgsmålet for mig er, hvorfor du mediterer?
Er det følelse af længslen, du kan li'?
Den første gang, jeg prøvede det - og hvor det i nogen grad lykkedes - følte jeg det som en varig berigelse - med mulighed for mere.
Ja ok … at en enkelt oplevelse kan opleves som en varig berigelse, er da noget vrøvl, da du ikke kender dagen i morgen …
… og hvilken mulighed for mere taler du om, når du i dette indlæg skriver: "Den oplevelse, du her beskriver, er der ikke behov for at gentage, ... "?
Du skriver:
Hvad er det, der blokerer adgangen, til det du kalder "hjertes renhed," som du længes efter?
Dét kan jeg ikke svare dig på, men jeg tror ikke, der kan være tvivl om, at det kun er meget få, der når så langt - selvom nok mange aner lidt om, hvad det er.
Dét er samtidig svar på dine ord om "om buddhistiske munke, der begår mord, vold, sætter ild på folks huse og deltager i krig".
Jeg ved ikke helt hvad der her sker med dit svar, men jeg oplever, du først siger det ene og så det andet.
Nu var det jo dig, der brugte "flere hundrede millioner buddhister her på kloden" som bevis på din påstand om at din intuitive oplevelse af "varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse" (= hjertets renhed/"den fuldkomne helhed") var noget der uprøvet kunne stå sin prøve ude i den virkelige verdens modstand herunder også eget begær.
At du nu "trækker i land" ved at skrive:
" … men jeg tror ikke, der kan være tvivl om, at det kun er meget få, der når så langt … " forstår jeg ikke.
P.S.: Nu er det jo ikke kun buddhister, der dyrker meditation. I shamanismen har det foreløbig været brugt i mindst 40.000 år - rundt om på kloden 
Jeg forstår jo ikke, du hiver shamanismen med ind i din argumentation, med mindre du mener, du henvender dig til en åndeverden i din meditation for at lære dig selv at kende og acceptere dette billede.
¨¨¨¨
|
|
|
|
