|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: ”Den fuldkomne helhed”
|
Mon ikke vi alle har en uklar, men dog – trods alt – en fornemmelse af tilværelsen og verden som en helhed?
Selvfølgelig er fornemmelsen uklar, for der er jo enormt meget, vi ikke ved.
Naturvidenskaben kan fortælle os meget – om dét, vi kalder ”naturen” – men som Albert Einstein citeres for:
We still do not know one thousandth of one percent of what nature has revealed to us.
Er det ikke også en væsentlig del af vores tilværelse?
Oven i kommer så det ubevidste i vores sind, som psykologen Carl Gustav Jung arbejdede med at afklare, som vi ikke kender, men som alligevel styrer os – nok mere, end vi aner.
I mange tusinde år har dét været vi menneskers vilkår rundt om på kloden, og selv om naturvidenskaben, filosofien o.a. her i nutiden har givet os ”bedre kort på hånden”, så har det ikke afgørende ændret vores livssituation: vores grundlæggende uvished.
Vi arbejder på at forbedre vores viden, men at ændre den afgørende, det ser ikke ud til at være muligt.
Vi ved ikke, hvor verden og naturlovene kommer fra – og vi ved stort set ikke, hvad verden er.
Alligevel tror jeg, at måske de fleste af os – måske vi alle – har en vag fornemmelse af – eller anelse om – hvad man måske kunne kalde: tilværelsens og verdens fuldkomne helhed - nogle vil måske endda – i stedet for ordet helhed bruge ordet hellighed i dette ords oprindelige betydning: hel, uskadet, sund.
Nogle oplever dette meget stærkt: mystikerne, og mon ikke vi her kan medregne mennesker som Abraham, Moses, Jesus, Muhammed, Siddhartha Gautama (Buddha) og mange, mange andre – i alle verdensdele – plus alle dem, der holder deres oplevelser af mystik for sig selv.
Måske vi også skulle medregne ateisten Sam Harris og hans spiritualitet :
It is remarkable how much we, as a culture, invest in the fitness of the body and how little, by and large, in the fitness of the spirit and the psyche — which is essentially what meditation provides.
After his extensive, decades-long empirical romp through the world’s major religious traditions and humanity’s most potent psychedelic substances, Harris returns again and again to meditation as the holy grail of self-transcendence, the single most promising practice for slicing through the illusion of the ego to reveal what Jack Kerouac so memorably called “the Golden Eternity.”
Selv om tilsyneladende alle former for spiritualitet har en tendens til at synke ned i stivnet magtmisbrug, så tror jeg alligevel, at vi alle har et behov for "den rene vare" - hvor vi så mener, vi finder den 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
