0
registrerede
22
gæster og
188
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Adskille stat og kirke?
|
Hej Tikka. Du skriver:
Kristendommen er en åbenbaringsreligion. Min replik: Jo, det er jeg da enig i - som Jesus, der får en åbenbaring i forklarelsen på bjerget, og Paulus, der efter korsfæstelsen på vejen til Damaskus møder Kristus. Det samme gælder jo Moses ved den brændende tornebusk og Muhammed, der i en bjerggrotte modtager Guds ord via ærkeenglen Gabriel.
Du skriver også:
… så er dét Paulus henviser til først og fremmest egen erfaring - Men du citerer også Paulus:
Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Det forudsætter jo, at man alene hører "Kristi ord" og udelukker alt andet. Dét kan man selvfølgelig gøre, men det gør jeg ikke! Jeg lytter fordomsfrit også til andre åbenbarede, og jeg lytter også til, hvad mit eget sind oplever. Dét vil Paulus sikkert betegne som kætteri, men jeg vil ikke slippe min trosfrihed og binde mig til alene den kristne åbebaring. Og jeg vil bestemt heller ikke ignorere mine egne oplevelser af det guddommeliges nærvær i alt og denne oplevelses inspiration til at elske alt.
Endelig spørger du til sidst:
Så hvorfor mener du ikke, gud selv henvender sig til den enkelte, og hvordan vil du forklare bøns forholdet til gud når ,,vi,, beder i Jesu navn? Mit svar: Brugen af ordet: Gud er for mig en fornedrelse af det guddommelige til en menneskelignende mandsperson.
Som jeg oplever det, kan man intet sige om det guddommelige, men det guddommeliges nærvær i ALT kan vi mennesker godt fornemme - en fornemmelse, der i mig ikke føder bøn, men kærlighed 
Mvh. Arne.
|
|
|
|