|
0
registrerede
14
gæster og
195
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Det bedste ved kristendommen
|
Det bedste ved kristendommen - i den sammenhæng var mine to første indlæg omkring ansigtets betydning - altså den kristne spiritualitet foregår oppe i ansigtet og lyset mellem mennesker indbyrdes og mellem mennesket og Guds Ansigt og Billede og Person - således er også vores ansigt og Billede og Person på tale og i samtale - i et gensidigt inspirerende kommunikation syn og spejling og genspejling Guds Ansigt og Billede og Person.
Alt dette garantere at vi som kristne ikke bliver ført bag lyset, men vi er til oppe i lyset og oppe i Ansigtet. Vi tilhører dagen, ja vi er dagens og lysets børn. Dagen idag og de kommende dage da vi også er morgendagens børn, fremtiden hører os til, er vores i Kristus. Meget mere kunne siges.
Nu endnu et indslag om det bedste ved kristendommen, for der er flere forhold end lige det med ansigtet.
Lad os se på at kristendommen ikke er nogen Bogens religion, Bibel Religion, og altså TROENS genstand er ikke Bibelens ord, men Guds Ord som ikke kan fastlåses til udelukkende og èn til èn være Bibelens ord, bogstaver:
Rodney Clapp, dog er parenteserne mine tilføjelser:
For reformatorerne er Skriften kraft og sandhed, ikke bare som trykte bogstaver på papir, men som ord, der er virket af Helligånden, og hørt og fortolket af kirken under Åndens oplysning.
Jeg tror at det er på den baggrund, man skal forstå den Romersk-Katolske kirkes moderne katekismus, når den berettiget indvender, at kristendom ikke er en "Bogens Religion". Der er simpelthen ingen bøger, der taler i sig selv. Her er Bibelen ikke anderledes end alle andre bøger: den skal læses og fortolkes. Og ifølge den kristne bekendelse kan den ikke fortolkes rigtigt uden Helligåndens nådige indgriben.
Som katekismen hævder, er vores tro netop en tro på Guds Ord, "ikke et skrevet og stumt ord, men et levende ord, iklædt kød og blod". De trykte bogstaver på siderne er i sig selv (om de tages for pålydende), kun "døde bogstaver" (ja Paulus mener endda de ikke bare er døde, men at de fører til døden, slår ihjel hvis de læses bogstaveligt pålydende uden den åndelige tolkning og forståelse (Helligånden Sandhedens Talsmand)). De bliver levende i Kirkens sammenhæng.
Paul Tillich:
The Bible does not contain words of God (or as Calvin has said, divine "oracles"), but it can and in a unique way has become the "Word of God".
Every day, by its impact on people inside an outside the Church, the Bible proves that it is the Divine Spirit's most important medium in the western tradition.
But it is not the only medium, nor is everything in it always such a medium. In many of its parts it is always a potential medium, but it only becomes an actual medium to the degree that it grasps the spirit of men.
No word is the Word of God unless it is the Word of God for someone; nor is it unless it is a medium whereby the Divine Spirit enters the spirit of someone.
Lisbet Kjæe Müller gift med Mogens Müller:
Kristendommen er netop ikke en bogreligion hvor vi bare kan slå op og citere fra, som om ordene var fortid og Jesus Kristus og Gud, Guds Ånd skulle være gået død i bibelen - og derved have mistet Ånden og Momentum i verden som begravet bort i åndløs ideløs og gudløse bogstaveligheder - et bibelkonkordantisk overtroet og overtænkt og overindlært mentalt forestillings univers.
Det er en bespottelse imod Ånden bare at gentage Bibelens ord ufordøjede, som om Ånden ingenting betyder, og som om man bare kan gentage det trykte ord. Ja det strider mod Ånden at gøre Bibelen til en bog man bare kan citere fra. Så letkøbt er den ikke, at vi bare kan finde nogle passende steder og gentage dem uden forståelse. Det er den åndløse bevidstløse gentagelse, der strider mod den levende Ånd, fordi gentagelsen gør ordene til fortid, og Helligånden bliver hjemløs. Betyder det at Bibelen ikke er vigtig? Nej, tværtimod. Bibelen er livsvigtig ved at vise bort fra sig selv og fremad, frem i tiden.
Bibelen vil ikke være død fortid, men levende og åndende nutid. Bibelen skal derfor med et gammelt ord granskes - fordøjes og fortolkes. Enhver tid og enhver person skal selv stå inde for ordene. Vi er nødt til at sættee os selv på spil, så er der liv og ånd. Men at gemme sig bag bogen, bibelen, er åndløst.
iIfølge Gershom Scholem var Paulus en revolutionær, jødisk mystiker.
Den traditionelle forståelse af jødedommen kunne ikke forblive intakt: på den ene side blev det Gamle Testamente konserveret af Paulus, men på den anden side blev den oprindelige mening totalt transformeret. Paulus transformerede og genfortolkede Toraens bogstavelige mening i et rent spirituelt lys.
Det var endnu noget om det bedste ved kristendommen, der er mange "det bedste ting" ved kristendommen, men da især at kristendommen ikke er en bogreligion, bibel'religion og blind naiv bibeltro som Guds Ord, altså Bibelfundamentalisme er meget vigtigt at påpege da det er en hårdnakket fordum og fordom i vor moderne tid at kristne render rundt og tror på Bibelen - næh vi tror skisme sjovt nok på Gud. Og Nye Testamente er en lang række vidnesbyrd om at vi bliver fundet af Gud i Kristus Jesus, at det er Gud der kommer til os i Kristus Jesus at her bliver vi fundet af Gud, gennem Guds Kærlighed Kristus som fra Jesus af er blevet udgydt i vore hjerter ved Helligånden der er givet os. Gud har givet sig selv til os, givet sig selv hen til os, i vores endelighed og dødelighed og syndighed, for at oprejse os gennem den forligelse hvormed vi fyldes af Gud og hans Ånd.
|
|
|
|
