|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kapitel 2 - Døden på korset - Et opgør med forsoningslæren...
|
Jan ABC:
Der er ikke brug for mere tekst her = hvis du ikke mener, at der er en "anden" verden, så må du forklare, hvor de døde tager hen, for de bliver jo åbenbart ikke i vores sanselige verden? Jesus kunne dog gøre sig synlig for mennesker, så...
Mener du at vi dermed stopper med at studere og drøfte Lau Sander Esbensen's bog Gud er Kærlighed?
"Der er ikke brug for mere tekst her = hvis du ikke mener, at der er en "anden" verden"
Troede ikke at du tog dette ovenfor så tungt og at det var så alvorligt ment.
Mht Supranaturalismen som Lau Sander Esbensen og VML er repræsentanter for så har jeg ikke brug for en overnaturlig "verden" ved siden af den jeg tilhører igennem min eksistens liv.
Alt det med Gud og det guddommelige og himmelske er i hvert eneste levende væsen - dig og mig og alle andre.
Det har at gøre med den usynlige verden (nogle gange lidt uheldigt benævnt den indre verden) - det er altså et åndeligt religiøst spørgsmål. Hvordan vi står i forbindelse med vores USYNLIGE GUD SKABER - USYNLIGE GUD SKABER der gennemstrømmer alt levende og er i alle levende væsener med et CENTER - organiseret omkring et CENTER.
Igennem vores egen ånd kan vi erkende hvad der bor i os mennesker (og er i køleskabet). 1 Kor 2 skal læses og forstås. Men vi har også Guds Ånd der virker EKSTATISK - så vi ekstatisk står ud af os selv - bliver ude af os selv - bliver fri og løs af os selv (vi har transcenderet eller overskredet os selv) uden dog at have mistet os selv (er gået helt fra forstanden).
Alle religiøse erfaringer er EKSTATISKE ÅBENBARINGS ERKENDELSER ERFARINGER - ja der kræves at vi EKSTATISK er ude af os selv (vores ånd) for at Guds Ånd kan komme til og gribe os (besætte os og henrykke os) i HJERTET i vores center for eksistens og liv.
Så det er et EKSTATISK ÅNDELIGT TRANSCENDENS INDBRUD eller UDBRUD - altså vi der i EKSTASEN (i en EKSTATISK HENRYKKELSE) kastes ud af os selv - eller står ud af os selv - bliver frie og løse af os selv (forhåbentligt uden at vi har mistet os selv) - for at GUDS ÅND med dets ÅBENBARINGS indhold af mange HIMMELSKE GUDDOMMELIGE ÅNDELIGE VELSIGNELSER kan være inde - gribe os i vores CENTER COR HJERTET - vores eksistens organ nummer et. Derfor vi føler vi bliver helt nye mennesker.
Hvad jeg ovenfor har beskrevet finder vi her hos Paulus i 1 Kor 2:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
Jung var meget glad for 1 Kor 2 her hos Paulus og det tror jeg at alle vi der bare lidt kender til Jungiansk Psykologi godt kan forstå.
Mvh HansKrist
|
|
|
|
