Lys og Mørke er i Vandrer mod Lyset! den billedlige betegnelse for det gode og det onde - eller rettere de to universelle urkræfter, som indebærer henholdsvis alt det godes muligheder og alt det ondes muligheder. Betegnelserne skal derfor ikke tages bogstaveligt, men som en betegnelse for disse fundamentale verdenskræfter og deres iboende muligheder.
Disse kræfter kan være svære at skelne for mennesker, men for oversanselige personligheder er de direkte erkendelige og virker som mægtige magnetiske kræfter, hver med sin dragende virkning på personligheden.
Disse universelle kræfter, Lyset og Mørket, påvirker det bevidste livs grundlæggende bestanddele: Tanken og Viljen. I den jordiske verden, som er scenen for en mægtig kamp mellem Lysets og Mørkets kræfter, afspejler disse kræfter sig i det enkelte menneskes tanker og handlinger. Når et menneske udfører en ond eller slet handling, da er det Mørkets mentale kraft, der har overtaget og udfører mennesket en god, hjælpsom, uegennyttig eller kærlig handling, da er det Lysets mentale kraft, der har overtaget. Mørket påvirker først Tanken som er den skabende livskraft og derefter udfører Viljen, som er den handlende livskraft, handlingen. Men Viljen kan også hjælpe Tanken til at modstå Mørkets påvirkning. Hvorvidt Lyset eller Mørket har den største indflydelse på den jordiske personlighed, bestemmes udelukkende af den enkeltes vilje. Alle mennesker har af Gud den Almægtige fået det evige livs og den frie viljes gave. En vilje som er skabt til det gode, skabt af Lyset, da den stammer fra Guds eget væsen. Han, som i sig selv fuldstændigt og uigenkaldeligt har besejret Mørket, det onde. Men for at hvert menneske kan udvikle og fuldkommengøre sin personlighed, må hver enkelt igennem en personlig udvikling: Lære at udrense sit Jeg for alt ondt, Mørket, og i et og alt følge det gode, Lyset.
Lysets og Mørkets kræfter skal ikke kun ses som absolutte modsætninger, men skal også ses som en glidende skala fra det dybeste Mørke, den yderste ondskab, over et neutralt midtpunkt, til det skønneste Lys og yderste gode. Disse urkræfter indeholder desuden utallige muligheder, såvel materielle som immaterielle. Hver kraft indeholder grundlæggende livsprincipper og universelle skabelsesmuligheder.
Ved Guds sejr over Mørket blev Mørket forgængeligt, og en Mørkeverden kan derfor ikke vare for evigt. Da ethvert menneske har modtaget en livsgnist, en gnist af Guds eget guddommelige væsen og yderligere ved hver inkarnation får tilført et lyselement som gave, kan ligeledes ingen opholde sig for bestandigt i en Mørkeverden. Før eller senere vil personligheden på grund af den guddommelige livsgnist vende sig mod Mørket og søge tilbage til Lyset og sit guddommelige ophav.
Selvom denne kamp ud af Mørket frem mod Lyset er lang og besværlig, så er den nødvendig for at opbygge en selvstændig, fuldendt personlighed. Denne læreproces er sammenlignelig med Guds egen kamp mod Mørket, hvorved Lyset sejrede. Den er nødvendig for at skabe en komplet personlighed, som ikke blot i al evighed vil være nydende, men som kan blive ydende og fuldstændig. Uden denne udvikling og erkendelse ville afstanden mellem Gud og os, Hans børn, være uendelig. Mørkets destruktive kræfter er den modsætning, som giver Lyset og det bevidste guddommelige liv sin fulde glans og ophøjethed.
Enhver sejr over Mørket er endegyldig. En sejr skal aldrig gentages. Den medfølgende erkendelse er åndens umistelige eje i al evighed. I Lysets verden findes kun fremgang, eller for en tid, stilstand. Aldrig tilbagegang. En fortabelse og udslettelse i det yderste Mørke findes derfor heller ikke.
Som i eventyrenes verden er Mørket en fantastisk magt: Fristende, hurtig og nem. Men Mørket er en bindende magt. En magt som gør sin lærling til tjener og ikke til herre. En forvrængende, splittende og ødelæggende magt. Mørket er i sin natur destruktivt. I Mørket er døden! Mørket er paradoksalt, det opbygger for derefter at ødelægge - Mørket indeholder sin egen destruktion. Ultimativt indeholder Mørket altets destruktion! Lyset derimod er opbyggende. I Lyset er friheden. Beherskelsen kræver selvdisciplin, selverkendelse og tålmodighed. Men i Lyset er freden, evigheden og den yderste lykke. Lyset er i sin natur evigtvarende. I Lyset er selve livet!
Det enkelte menneske bestemmer i høj grad hvor lang og besværlig denne vandring skal være. Mange unødige lidelser kan undgås, hvis man i et og alt følger det gode og rette. Følger sandheden, barmhjertigheden og kærligheden.
Og mon ikke målet gør vandringen og kampen værd? Et evighedsliv i lys og lykke, i fuldendt kærlighed og harmoni, med uendelige muligheder i Guds herlighedsrige, det ægte Paradis. Døm selv!
