Jeg vil gerne bringe en anden folder på banen = Nytter det at bede? Hvem skal vi bede til og hvordan? af Lene Juhl - på basis af Vandrer mod Lyset! Et budskab til menneskeheden fra den oversanselige verden
----------
Nytter det at bede? I så fald hvem kan man bede til og hvordan?
Mange mennesker beder uden at være klar over det! Kærlighedens Gud ser nemlig ikke på det ydre, på formen, og på hvor velvalgte ordene er. Ej heller på hvilket tidspunkt der bedes, eller på hvilken religion man tilhører. Gud hører altid mennesket i dets glæder og sorger, og vores lykkefyldte eller sorgfulde tanker vejer ofte mere hos Gud end selv den skønnest formede bøn. Når mennesket glæder sig over livet og frydes over det, der er skønt, lyst og dejligt, mødes vores tanke med Guds tanke, og Han modtager vores lykkelige og kærlige tanker som en tak. Når mennesket lider og sørger over det, der er ondt og slet i verden og i livet, da modtager Han vores tanker som en bøn om hjælp, om større styrke og kraft, og Han giver os, hvad vi har behov for. Selv de, der ikke har lært at bede, de, der mener, der ikke er nogen at bede til eller de, der ikke vil eller kan bede, hører Gud, for Gud er alkærlig, og ingen går tabt.
Ønsker man at bede til Gud, kan man altid bede direkte i fuld tillid om alt, hvad der rører og bekymrer en. I den inderlige og dybtfølte bøn mødes menneskets tanke med Guds tanke. I fuld tillid og dybt af hjertet kan man henvende sig til Gud, der aldrig trættes af menneskets bønner, men altid er rede til at yde den hjælp, man har behov for. Er bønnen overfladisk, vanemæssig, selvisk og krævende, da bønhører Gud ikke. Er bønnen derimod inderlig og dybtfølt, beder man af hjertets nød og længsel, da bønhører Gud uanset bønnens udformning. Har man svært ved at koncentrere sig om at bede, kan man også bede om hjælp, styrke og mod til at bede, og man kan bede om hjælp til at tilgive og til at stå livets prøvelser igennem. Da vil man opleve Guds svar som en dyb, inderlig fred og ro i sindet - en følelse af at være omsluttet af noget uendeligt større, noget varmt, godt og kærligt, der holder en fast på livet.
Når man beder til Gud om lys, mod, styrke og kræfter, og når man beder om, at Guds vilje skal ske, da mødes ens tanke med Guds tanke, for i bønnen mødes vores vilje til Lyset og det gode med Guds vilje, der er lutter Lys, renhed og kærlighed. Guds vilje er viljen til det bedst tænkelige i enhver situation, viljen til det gode, dejlige, vidunderlige, sjove og glædelige, kort sagt til alt godt og lyst. Når vi beder og mødes med Guds tanke i bønnen, da vender vi os mod Lyset, den kærlighedens kilde, der strømmer gennem os alle i et ubrydeligt kredsløb. Da giver vi selv frivilligt næring til dette Lysets kredsløb, og man bliver fyldt af en dyb fred og ro i sindet, en dyb glæde og vished om, at man ikke er alene med livets prøvelser. Gud er der altid. Han venter på os og længes efter os. Intet menneskeligt er Ham fremmed. Vi skal blot vende os mod Ham og vælge Lyset som blomsterne, der vender sig mod solens lys og varme.
Eftersom Gud er Kærlighedens og Lysets Gud nytter det ikke noget at bede Gud om at velsigne våben og at slå fjenden i krig, at ønske alt ondt mod andre mennesker eller lignende. Bønner af denne karakter er blasfemiske og bønhøres ikke. Gud byder menneskene at elske hinanden, at leve sammen i fred og fordragelighed, at hjælpe og respektere hinanden.
I bønnen bør man ikke være selvisk men bede for sine medmennesker, både de, der lever på jorden nu og de, der ved døden er løst fra de jordiske legemer. Gennem en bøn for andre kan man bringe Lys til og lindre mange medmenneskers lidelser. Man bør derfor bede for alle på jorden og for alle, der har forladt os, for i bønnen spreder man Mørket og drager Lyset til sig og til dem, man beder for. De dybest faldne og end fjender bør man således også bede for.
Bønnens magt er stor, når den bæres af kærlige tanker, for i bønnen mødes vi med Gud. Gennem bønnen kan vi hjælpe hinanden som menneskehed med at kæmpe os vej ud af Mørket frem mod Lyset.
