|
1
registreret Arne Thomsen
166
gæster og
244
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Er der selvmodsigelser i Bibelen?
|
Du mangler stadig link til dit skriv, som i øvrigt ikke besvarer mine spørgsmål.
*
Spørgsmålene var:
Hvor kom vandene fra?
Har gud ikke skabt vandene, der omtales i 1. Mosebog 1:2 … og - hvordan er rummet han befinder sig i opstået?
Hvilken skribent og synsvinkel er der tale om i 1. Mosebog 1:2?
#32544 - 20/06/2021 14:04
^^^^
Måske du venligst vil besvare mine spørgsmål i lyset af din trådstart?
*
Nå … her lidt mere fra mig.
*
Når der i 1. Mosebog 1-2 står:
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
… så er himlen jo skabt af ”vandene” i følge skriften, som jeg læser teksten.
Gud skabte ikke vandene, men hvælvingen - så der derved fremkom en himmel – eller hvad?
Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.
Noget andet er jo, at skabelsen af jord og himmel i begyndelsen - før skabelsesdagene - ikke harmonere med, at gud først skaber hvælvingen i vers 6-8 - altså på dag 2 ... så hvor er harmonien?
... men det jeg gerne vil vide er, hvor kom ”vandene” fra? - ved du det?
*
I den anden skabelsesberetning 1. Mosebog 2:4b- læser vi, jorden har en kilde
Iøvrigt lidt spøjst at der ikke var fremkommet buske eller planter, på grund af manglende regn, men at de så alligevel fremkommer … fordi - det klarer kilden 
Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.
I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme.
Nå, men mennesket – Adam – er skabt af den jord hvorfra kilden vandede agerjorden – et sted uden for Eden …
Lidt sjovt at Edens have plantes i øst – i solopgangens land –
Befinder gud sig i øst, eller hvad? … tænker på de døde der begraves i kiste skal kunne se morgensolen - guds sol - når de skal opstå, men da også en pudsig tanke at mennesket Adam, ikke er skabt af jord fra Edens have og at haven først plantes efter Adam er skabt ... men på den anden side må mennesket jo være skabt før det kan ha et forhold til gud - eller er det omvendt. Gud behøver mennesket. Han skaber det, former det og indhegner det i sin have, så længe det adlyder.
Nå ikke flere tanker for denne gang ... der er jo ellers nok at gå i gang med, især hvis du tror skabelsesberetningerne virkeligt har fundet sted.
For var det Ordet, som vi kender som Jesus, der talte på guds vegne ved åndens skabelse, og hvor var gud imens?
¨¨¨¨
|
|
|
|
