0
registrerede
46
gæster og
192
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Adam og Eva
|
Jeg ser, at Hanskrist - ham, der kalder mig idiot - og fastholder det trods min protest - angriber mig med ordene:
Det er stik modsatte holdning som Arne Thomsen, og alle der har fulgt debatten er da også ganske fortrolige med at Arne og jeg står så langt fra hinanden så vidt det religiøse spirituelle som tænkes kan. Derfor alle Arne's hånlige bemærkninger gennem årene. Det sjove er at i samme grad Arne latterliggør og ringeagter min position, i lige så høj grad gør han det samme overfor hvad Jesus stod for, og ja Paulus. Der er ikke det der ligner agnosticisme eller "det" religiøsitet hos Jesus og Paulus, da det er JEG-DU SPIRITUALITET på smukkeste vis, som vi også finder det hos Jung. Min første tanke var: Det er ikke umagen værd at svare. Men efterfølgende nåede jeg til, at jeg måske alligevel skulle reagere. For det første: Jeg respekterer alle holdninger på det religiøse område, men vil modarbejde dem, der vil undertrykke trosfriheden. Hvad Hanskrist angår, har jeg - desværre forgæves - søgt at opfatte hans religiøsitet, og jeg har forsøgt at præcisere, hvad jeg ikke forstår. Det er så af Hanskrist blevet opfattet som "ringeagt" og "latterliggørelse", men det ser jeg som et problem for Hanskrist - ikke for mig. For det andet: I det Paulus-citat Hanskrist fremfører, hæfter jeg mig ved ordene:
Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. Det ligger meget tæt på, hvad jeg oplever (oplevede det første gang i 12 års-alderen, men kunne da ikke fatte det) og netop ordet "nåde" leder mig til ydmyghed - og altomfattende kærlighed - men bestemt ikke til åndshovmod. For det tredje: C.G. Jungs arketype: "Gud" i "det kollektivt ubevidste", som Hanskrist fremhæver igen og igen, synes ikke at harmonere godt med Paulus generelt. Det kan bl.a. ses her:
Jung ser, gennem sit empiriske arbejde med patienter, et presserende behov for, at det moderne menneske opdager, at det ubevidste virkeligt eksisterer og at undertrykkelsen af dette uundgåeligt vil have katastrofale konsekvenser. Mennesket er nødt til at indse sin helhed, for at kunne styre uden om katastrofen. Han opdager at årsagen til den hidtidige undertrykkelse af det irrationelle ligger i kristendommens gudsbegreb, treenigheden. Treenigheden stemmer nemlig ikke overens med psykens egentlige beskaffenhed, og fokuserer ensidigt på rationaliteten, logos, bevidstheden (det maskuline), som med sin tildelte overmagt kommer i ubalance og går amok i videnskabens navn. Det irrationelle, primitive og naturlige (det feminine) udelades og forkastes til en underjordisk tilværelse i djævelens skikkelse. Selvom det moderne menneske ikke nødvendigvis er troende, er det dog stadig en del af den kristne kultur, og derfor stadig stærkt influeret af den kristne grundfortælling. Da det moderne menneske, på grund af bevidsthedens udvikling, ikke længere kan projicere gudsbilledet ud i den ydre verden hvor alting har fået en videnskabelig forklaring, er foreningen af dets mørke og lyse sider nødt til at ske i menneskets eget indre, i psyken. Jung finder, at opdagelsen af det ubevidste og den harmoniske integration af modsætningerne i personligheden, fører til en helbredelse af det moderne menneskes neurose. Forhåbningen er, at denne individuelle helbredelse også kan indfinde sig i den kollektive situation som individerne udgør. og
I Psychology and Religion udlægger Jung et religionsbegreb som er radikalt anderledes end den normale opfattelse. Han definerer religion som en bestemt indstilling til det ubevidste, præget af åbenhed og villighed til at tage det ubevidste alvorligt som en autonom skabende kraft. Dette religionsbegreb er analogt med hans egen psykologis metode, som netop også er karakteriseret ved den samme åbenhed over for det ubevidste. Med denne indstilling er det muligt for Jungs patienter at gennemgå en udviklingsproces som i sidste ende udfrier dem fra deres neurotiske lidelser. I kraft af den åbne indstilling til det ubevidste, bliver de sat i forbindelse med naturen i deres egen psyke, som giver anledning til en numinøs oplevelse - en overgivelse af den rationelle vilje til en højere mening. Denne erkendelse af natur-forbundethed mener vi er yderst relevant også for det nutidige menneske, blandt andet på grund af de alvorlige klimaproblemer som vi i dag står overfor. Hanskrist synes at ønske, at alle skal tro og tænke som ham. Hvorfra dette ønske stammer, ved jeg jo ikke. For mig er den individuelle trosfrihed fundamental, og det medfører - for mig - øget indsats for at nå egen klarhed - bl.a. ved at skrive her på Trosfrihed.dk, samt interesse for hvad andre skriver - men - størst af alt - ved at opleve det guddommelige i alt.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
|
|
|