|
1
registreret Arne Thomsen
17
gæster og
173
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Vi læser det Nye Testamente
|
Hej Tikka og Jan
Jan, jeg håber, at du når at se mit svar til dig fra i går. Men lad os bare følge dit tempo, hvis du vil. Ellers så foreslår jeg, at vi bare fortsætter med Matthæus 17-20.
Og så se her. En artikel fra en historiker. Han er faktisk ateist, tidligere kristen. Men meget af det, som han siger, er spot on i forhold til det, vi taler om:
https://time.com/5822598/jesus-really-said-heaven-...CEQy0WLwhRkIa0M
(Med hensyn til frelsen, så tror jeg dog på, at ALLE i sidste ende vil blive frelst. Her følger jeg David Bentley Hart, en kristen filosof).
Tikka:
He he - ok - men forklare jo ikke hvorfor Abraham, Isak og Jakob sidder til bords i himmeriget hos deres gud.
De får ikke himmelsk liv ifølge skrifterne sammen med Jesus – (og bemærk Jakob kaldes ikke Israel, og der er ikke nogle som sidder på tronerne i det himmelske – og Jesus er stadig på jorden)
Himmelsk liv gives kun til de som følger Jesus – de genfødte og salvede som Paulus eksempelvis … og da det kødelige Israel kastes ud i mørket - Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. - skal der jo findes nye til de 12 troner.
Jeg tror, at Jesus taler om den nye himmel og nye jord, og at det er på denne, at folk vil komme fra øst og vest. Med andre ord: Hedninger vil omvende sig og blive del af Ny Skabelse, den nye himmel og nye jord. Til gengæld vil mange af det nationale Israel IKKE omvende sig - hvilket Jesus jo beder dem om: Vend om, for himmeriget er kommet nær - og derfor vil de "miste deres rang".
Dette gælder selvfølgelig ikke fortidens helte, som har bragt Guds virke til at bære i verden; Abraham, Isak, Jakob, osv. Disse VIL naturligvis også "sidde til bords" i Ny Skabelse. Det samme vil hans disciple:
"Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer." (Matt. 19:28)
Himmeriget skal ikke forstås som himlen, hvor Jesus er lige nu. Himmeriget er en anden måde at sige Guds Rige, men jøderne dengang var påpasselige med at sige "Gud". Det er et rige, som vokser på jorden, og som når sit fuldkomne udtryk, når himlen og jorden igen bringes sammen som to dimensioner af Guds skabelse.
Man kan måske sige, at himmeriget er himlens lys og nåde PÅ jorden. Himlens herredømme manifesteret på jorden.
Det er sådan, jeg har forstået det. Inspiration: N.T. Wright.
… men stadigvæk forklarer det ikke mit spørgsmål, men jeg kan strikke lidt, og tror meningen er, at løftet til Abraham og Jakob gælder trods det, at loven kom til efter
Ja, dette med løftet og loven og Abraham taler Paulus en del om:
Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger:
Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult;
lykkeligt det menneske,
som Herren ikke tilregner synd.
Gælder denne saligprisning nu kun de omskårne eller også de uomskårne? Vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« Hvordan blev den tilregnet ham? Efter at han var blevet omskåret, eller mens han endnu var uomskåret? Ikke som omskåret, men som uomskåret! Omskærelsen fik han som et tegn og som et segl på den retfærdighed ved tro, som han havde, inden han blev omskåret, for at han skulle være fader til alle de uomskårne, som tror, for at retfærdigheden også skal tilregnes dem; men han blev også fader til de omskårne, når de ikke kun har omskærelsen, men også går i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret.
For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. Hvis det er dem, som har loven, der er arvinger, er troen gjort til intet og løftet sat ud af kraft; for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.« Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft – han var næsten hundrede år gammel – og at Saras moderliv var dødt; og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed.
Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. (Rom. 4)
… så - når de er i himmeriget og Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham - kunne det måske betyde, at guds Israel - også gælder for omvendte hedninge ud over kødelige israelitter der har fulgt Jesus
Absolut! Det er også sådan, jeg ser det. Jesus talte til det kødelige/nationale Israel. Han var kun sendt til de fortabte får af Israels hus. MEN allerede før hans opstandelse, hvor disciplene blev sendt ud for at omvende alverden, ser vi her og der, hvordan især hedningene reagerer på ham, nemlig positivt.
Jeg ser nogle trin: Jesus taler til det nationale Israel. Han udvælger nogle og rekonstituerer Israel omkring sit eget virke. Han sender dem ud i alverden efter sin opstandelse.
Når Abraham, Isak og Jakob er sammen med gud i himmeriget, er det fordi, det jo først og fremmest er deres gud, men også fordi Jesus mente løftet stadig gjaldt – selv om det oprindelige Israel var utro, men at det nu også gælder for omvendte hedninge i himmel og på jord
PS: Håber du forstår mine tanker. Er jo ikke så god som du til at formulere mig.
Jeg tror bestemt, at jeg forstår dig. Og jeg er enig. Du er skam god til at formulere dig! Og grave dybere meget reflekterende 
Kh Thomas
|
|
|
|
