|
0
registrerede
4
gæster og
155
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Vi læser det Nye Testamente
|
Hej ABC
Har du set, vi har fået en anonym med i snakken?! Skønt!
Jeg har ikke nogen videre spørgsmål...andet end...har alle disse mennesker virkeligt eksisteret? Er der tale om en konstrueret fortid?
Jeg tror, at nogle af dem har eksisteret. Så vidt jeg ved, er man begyndt at tro på, at David faktisk eksisterede. Men helt ærligt, så er jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt Moses (en nøgleperson fra det Gamle Testamente) eksisterede.
Jeg tænker, at historierne om disse personer ikke er faktuel historie. Men de kan muligvis have en historisk kerne, som er blevet sat ind i en narrativ sammenhæng, en historiefortælling som har som formål at stimulere vores teologiske forestillingsevne på et intuitivt niveau.
Delte Moses vandet? Det tror jeg ikke. I GT er vandet symbol for kaos. Gud delte også vandet og frembragte tør landjord; Noah sejlede frelst på vandet under Syndfloden; Moses delte vandet, så folk kunne gå frelst over på den anden side; Jesus gik på vandet.
Skete det? Ja, og nej. Det skete ikke, som det står sort på hvidt. Men husker vi, at vandet står for kaos, så skete der faktisk noget. Kaos blev behersket! Kaos blev delt! Orden trådte ud af kaos. Hvem er Moses i den sammenhæng? Måske er han en gruppe af folk, som var med til at revolutionere den kultur, som tråde frem af den omgivende kultur og blev til Israel.
Jeg kan godt se pointen i det Thompson siger (fra dit link):
Paradoksalt nok har netop de kirketeologer, der har villet forsvare Bibelens historier som sande, henholdt sig til et meget moderne historiebegreb, påpeger Thompson:
"Det begyndte med, at folk som Aldous Huxley og Bernhard Shaw i forlængelse af Darwin såede tvivl om de bibelske sandheder. Og så lod Kirken sig forlede til at forsvare historierne som sande. Men i denne proces accepterede den en opfattelse, som faktisk stammer fra Oplysningstiden, nemlig at historie er en norm for sandhed. Det er faktisk en meget moderne opfattelse," siger han.
Men så vidt jeg ved, er Thompson minimalist. Mon ikke at han går for langt, når han siger, at Sokrates ikke eksisterede? Jeg har taget en hurtig søgning, og det virker umiddelbart på mig som om, at de fleste historikere antager, at han faktisk eksisterede.
Hvad med Jesu fristelser i ørkenen? Skete det?
Ja, og nej. Ikke som det står sort på hvidt. Det kan det ikke; for hvordan kan man se alle jordens riger fra et højt bjerg?! Men det tager udgangspunkt i en historisk kerne. Jesus levede et liv i afkald. Han troede på, at "ordene fra Guds mund" er vigtige, livgivende. At man ikke skal udæske Gud. At man skal forsage djævelen og tjene Gud alene.
Jeg ser det på følgende måde:
Historien om fristelserne i ørkenen er et portræt af Jesus. Et portræt som vi kan spejle vores eget liv i.
Ok, lad os bare gå videre. Matthæus 5-7. Det er Bjergprædikenen. Gad vide om du finder den lige så smuk, som jeg gør. Det har altid været en tekst, jeg holder nær til mit hjerte (bilder jeg mig ind!).
Kh Thomas
|
|
|
|
