0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Hvad vi lærer hos Paulus
|
Hanskrist, nu det - iflg, dig selv - ikke er et problem for dig at forstå Paulus, og heller ikke i dette citat:
Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. de sidste ord:
ligesom jeg selv er kendt fuldt ud da ville det være nyttigt for "ikke i Kristus klædte" som mig at få en forståelig forklaring.
Jeg kan læse at der er tale om noget fremtidigt, hvor han selv "er kendt fuldt ud" - men af hvem? Her er der jo flere muligheder: 1. Alle mennesker, 2. Gud, eller 3. at der er tale om selverkendelse. Hvad er dit svar? Er det en af de tre - eller noget helt andet?
Bare at sluge ordene uden at forstå dem, det er for mig ikke-attråværdigt - mildt sagt. Når Paulus mener, han er kendt af gud, er det en erkendelse. Noget han tror og lever i, på det tidspunkt han skrev teksten.
Det fremtidige der skal blive lige så klart, som gud kender Paulus, er den viden som på tidspunktet var uklar som en gåde, grundet den hellige ånd på daværende tid ikke havde givet Paulus og Korintherne fuld klarhed.
Altså det Paulus omtaler som en gåde vil engang blive lige så tydeligt, som gud kendte Paulus.
Meget enkelt … man kan ikke skjule noget for gud, men gud giver menneskene - her sine tjenere - den indsigt de har behov for, og som Jesus sagde kan tåle.
Det bedste ved teksten om tro, håb og kærlighed er jo, at Paulus erkender hans viden mm ingen værdi har, hvis ikke han videregiver den i kærlighed. Altså i den hellige ånds navn.
Han skrev jo også et sted, at det var når han var svag, at han var stærk, jo fordi når man er svag – ikke tror for meget om sig selv - kan ånden komme til.
***
|
|
|
|