|
0
registrerede
181
gæster og
189
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.
|
Arne: "Jeg kender ikke, hvad du kalder "vores i Kristus Værens GudsMystik""
Jeg har lige beskrevet det for dig, følger her:
selvkærlighed er den samme kærlighed vi har i forhold til andre mennesker. Der er ikke to slags kærlighed siger han, selvkærligheden, er den samme kærlighed som næstekærligheden. Narcissisten elsker ikke sig selv siger. Narcissten er netop blevet forhindret i sin selvkærlighed og derfor også i næstekærlighed. Når narcissisten ikke elsker det menneskelige og friheden og spontanitet og engagement og skabende produktiv orientering og virkelyst i sig selv, magter han ej heller at se, anerkende, værdsætte, og elske, opelske, disse kvaliteter i næsten. (1)*. Derefter har Erich Fromm et nådesløs angreb på uselvisk kærlighed, som han hævder dækker over en alvorlig bagvedliggende neurose (med depressions lignende symptomer der gemmer sig hos disse mennesker) og mangel på evne til igen selvkærlighed og næste kærlighed.
Men selv om jeg har præsenteret dette paulinske i KristusMystk humanisme nu i alle de år jeg har været her, så nægter du at reagere herpå, men når du selv med møje og besvær, fordi du ubevidst et sted har fanget hvad jeg skriver og tyvstjæler det, når frem til at stave hjælpeløst noget lignende, så er det go latin, og sådan har det altid været, du bider aldrig på hvad andre skriver, men så skal man bare give dig rigtig rigtig mange år, og så siger du pludselig selv det samme, og igen så er det go latin pludselig
Den leg kender jeg til bevidstløshed,
Kun det der kommer ud af din mund tæller, du anerkende ikke andet, andres tanker, som nogle der kunne være værd at drøfte, det magter du ikke,,,
(1)*:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Jeg har kaldt denne selvaktualiserende humanisme hos Paulus for den kristologiske antropologi. Alt det der drejer sig om at forstå de nye skabninger vi er i KRISTUS.
Med Luther i mente såvidt et kristen menneskes frihed, siger Karl Barth om begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus:
Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).
Når jeg siger at vi to bør tá en pause er det ikke fordi jeg ikke vil drøfte videre med dig Arne, men fordi jeg har et beskedent håb om at du hæfter dig ved noget af det jeg skriver og har stået for i alle årene. Men det lykkes ikke godt, først når du siger det samme som jeg har sagt forstår du det, men så har du glemt at det er hvad HansKrist altid har sagt. Nå der er nu ingen fare for at du kopiere mig i en sammenhængende forståelse, dertil er afstanden mellem os for stor
|
|
|
|
