1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej ABC
Hvorfor skynder Jesus sig ikke tilbage?
Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. - Peters Andet Brev 3:8-9
Herren vil, at alle skal nå til omvendelse.
Jesus Kristus har sendt sin hellige ånd ind i verden. Den griber folk i hjerterne, idet De Gode Nyheder går verden rundt: Gud har oprejst Jesus fra de døde og indsat ham som verdens herre. I hans navn er der evig frelse.
Hvis du vil have ham tilbage "nu og her", hellere i dag end i morgen, så forhindrer du måske De Gode Nyheder i at nå ud i hver en afkrog af verden. Men nu er det jo heldigvis ikke op til os at sætte tidspunktet for hans tilbagekomst.
Hvad vi kan gøre indtil da, derimod, er at kalde folk til omvendelse. At åbne armene og invitere dem ind i den kristne familie. Her er vi brødre og søstre ment til at have dyb omsorg for hinanden og gøre det gode i Jesu Kristi navn, indtil Gud en dag vil fuldende, hvad vi har gjort, og oversvømme hele skabelsen med kærlighed og kraft og vaske al død og forgængelighed og ondskab bort.
... oversvømme skabelsen med kærlighed og kraft ... og vi er kaldet til at deltage i projektet ...
---
Jeg er også glad for vores samtale. Og du er i hvert fald ikke mig til sorg.
Du kan jo prøve at læse en bid af både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente dagligt. Fra en ende af. Det kræver to bogmærker. Jeg foreslår fx fire sider i hvert Testamente. Det er vigtigt, at det ikke kun er få vers. For Biblen er også en narrativ. En stor fortælling. For små bidder ødelægger flowet og overblikket og sammenhængen.
Eller hvad med at starte med Det Nye Testamente? Har du læst de fire evangelier? Bjergprædikenen?
Du kan også samle mod og tage springet og bede til Jesus direkte og anerkende ham som din Herre. Hvis du vil have det, beder jeg gerne for dig også.
Kærlig hilsen Thomas
|
|
|
|