1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Spørgsmål og svar
|
Hej ABC
Vi taler altså om Guds ånd.
Det er den som kommer over menneskene.
Ja, men med den forskel på Jesus og fx profeterne, at Ånden efter Jesus' opstandelse og himmelfart også identificeres som Jesus' Ånd.
Du skriver så noget som forvirrer mig: indtil den dag hvor Jesus kommer igen og gennemgribende transformerer hele skabelsen - og hans følgere tillige.
For du har lige skrevet dette: i forventningen om den dag, hvor Gud vil transformere hele verden. Den dag vil Faderen fuldende alt, hvad vi har gjort i Sønnens navn, og give det sin rette plads i Den Nye Skabelse.
Måske du opfatter Gud som værende Faderen og Sønnen (og Helligånden)?
Ja, hvem gør egentlig hvad? Hvem handler? Jeg ser det på følgende vis:
Jeg tænker, at Gud har handlet i verden via Jesus. Han har handlet helt konkret og historisk i 30'erne. Det er en historisk begivenhed. Og Jesus, sønnen, handler - men handler vel at mærke, som Faderen vil. Og der handles skam stadig konkret ... via Jesus' Ånd og de mennesker, som besidder den.
Ikke desto mindre, Jesus er noget helt specielt. Der er et unikt forhold mellem Gud og Jesus og mellem Jesus og verden (som består af de to dimensioner: himlen og jorden - Guds og menneskets dimension som venter på at blive forenet).
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. - Matthæus 11:25-27
Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. - Matthæus 28:18:20
Med hensyn til den konkrete situation, hvor Gud vil transformere verden, spørger vi igen: Hvem handler?
Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden, for "alt har han lagt under hans fødder" – og når det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at undtaget er Gud, der har lagt alt under ham. Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle. - Første Korintherbrev 15:20-28
Det kan være, at de lærde kan svare dig enten-eller på, hvem der transformerer. Det letteste for mig p.t. er at vise dig disse skriftsteder, som - det har i hvert fald været min hensigt - viser nogle nuancer i forhold til, hvem der har magten - og bruger den. For mig ser den ud til at udøves i et unikt fællesskab mellem Kristus og Gud Fader (men jeg antager - baseret på andre skriftsteder - at også vi, hans tjenere, handler ... men som tjenere).
Jeg undre mig desuden over denne tekst:
v1 Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene. v2 Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. v3 Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. v4 Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring.
Handler den om Jesus?
Teksten findes både i Esajas (Det Gamle Testamente) og i Matthæusevangeliet (Det Nye Testamente). Den handler om Israels Messias. Og vil man forstå hele fortællingen om Israels Messias - og dermed om Jesus - så er det vigtigt at læse hele biblen, ikke kun Det Nye Testamente. Biblen er en meta-narrativ, som vi som kristne kan - jeg vover at sige "bør" - indånde og lade cirkulere i krop og hjerte.
Kh Thomas
|
|
|
|