|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej Hanskrist.
Tak for to lange indlæg, som jeg har læst et par gange.
Du har helt ret i at jeg ikke forstår, når du skriver:
I begivenheden Kristus er Gud kommet os nær som konkret virkelighed og fra da af giver forestillinger og trosforestillinger om Gud ingen mening (subjektets trosforestilinger er irrelevante), for det drejer sig om en virkelighed der ligger over fornuftens tænkning ud fra subjekt objekt spaltningen, ikke noget (i objektiv forstand) eller nogen (objekt) der er til som at eksistere for os som subjekt vi skal tro på, for der er kun i Kristus en guddommelig virkelighed vi deltager i, har del i = Kristusvirkeligheden = vores "i Kristus Væren" fordi dette er hinsides og over subjekt objekt spaltningen, så vi har transcenderet subjekt og objekt kategorierne som ellers er dem fornuften normalt arbejder ud fra og under. Dette var hvad jeg erfarede i Møgeltøndergade i sin tid. Fra den dag af forsvandt alle mine subjektive forestillinger og trosforestillinger om Gud og jeg vidste at Gud ikke eksisterede som noget eller nogen vi kan eller skal tro på i den forstand, men kun som en konkret virkelighed vi kan erfare, og det mere og mere i takt med at vi iklæder os KRISTUS eller KRISTUS vinder skikkelse i os, hvor vi tilegner os denne Kristusvirkelighed. Troen = Kristus selv = lig med den ny væren og virkelighed (Kristusvirkelighed) Jesus bærer ind i verden i kraft af Gud.
Du nævner også, at jeg engang i fortiden her på Trosfrihed.dk har søgt at genere dig.
Det husker jeg ikke, men beklager, hvis det er sket.
Angående, hvad jeg kaldte ”Troens indhold – som det ser ud for mig” – så er det jo tydeligvis ikke just noget, der imponerer dig 
Det er jo bestemt heller ikke noget stort og strålende.
Men for mig har det - omsider - givet mig den klarhed, jeg nok har søgt, egentlig lige siden jeg den første gang for nu mange år siden – helt uforberedt – oplevede at møde en levende Kristus i form af en byzantinsk ikon - og hvordan dét så kan gå til.
Jo, du kan såmænd godt have ret i, at det er ”en tynd kop te”, men for mig har det vidunderlig værdi på den måde, at jeg nu mærker, hvad der er det rigtige - og helt naturlige - for mig i mit liv: elske mine medmennesker på denne klode – uanset hvordan de er – elske alt levende på denne klode – også mig selv – elske kloden – elske universet.
Og rent praktisk betyder ”denne tynde kop te” ganske meget for mig – både i min direkte kontakt med andre mennesker – men også politisk, hvor jeg vil gå imod al straf og erstatte den med hjælp både til forbrydere og ofre – og religiøst, hvor jeg vil acceptere og imødekomme alle religioner og verdens-anskuelser – og tillige rent medmenneskeligt overfor mennesker i nød på denne klode, hvor jeg vil være med til at hjælpe.
Hertil kommer så den samme holdning overfor alt levende – klodens eget liv medregnet
Jo – den ”kop te” er god nok til mig – og den giver mig tillige godt humør 
Og ”det onde” – ser jeg omsider – er blot en illusion skabt af vi menneskers selvoptagethed – og selv-overvurdering.
Sådan ser det i hvert fald ud for mig
Det ærgrer mig dog fortsat, at det åbenbart er umuligt for mig at få mening i de for mig mærkelige udtryk du bruger - såsom "Kristusvirkelighed", "i-Kristus-væren", "at iklæde sig Kristus" m.m. - men kan det ikke oversættes til ord, jeg forstår, er der vel ikke noget at gøre ved det 
Til gengæld glæder det mig, at vores dialog har hjulpet mig til at se min egen opfattelse mere klart
M.v.h. Arne
|
|
|
|
