1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Troens indhold - som det ser ud for mig.
Der er så mange religiøse idéer i kristendommen, og så meget de kristne har taget afstand fra, såsom: Arianismen, der fratog Sønnen hans guddommelighed, Manikæismen der sammenholdt mange forskellige religioner: Zarathustra fra Persien, Buddha fra Indien og Jesus fra Mellemøsten. og Gnosticismen som ringeagtede den materielle verden.
En person med stor indflydelse på kristendommens udvikling var Augustin af Hippo, der blev helgenkåret i 400-tallet, og som beskæftigede sig meget med ”det onde” og ”arvesynden”.
Der er jo også spørgsmålet om, hvordan man skal forstå Bibelen. På nettet fandt jeg dette af en dansk teolog Nana Hauge:
Endelig bør det understreges, at den kristne tros egentlige grundlag ikke er Bibelen, men den levende tro og bekendelsen til Jesus Kristus som verdens Herre og frelser, sådan som den har udformet sig i de kristne menigheder verden over, op gennem tiden. Bibelen respekteres, fordi den selv er udtryk for netop den tro, og fordi den rummer de ældste vidnesbyrd om den kristne tro - men den er udformet af mennesker, og har derfor også tidsbundne forestillinger.
I dette virvar når jeg så – for mit vedkommende – frem til, at uanset de flotteste domkirker og fornemste præsteskaber, så skrotter jeg alt dét, og er tillige usikker på om Jesus overhovedet har eksisteret som Kristus blandt mennesker, men jeg er begejstret for visionen, at noget guddommeligt viser sig blandt os som en ”kærlighedens-apostel”, som vi kalder Jesus Kristus – ikke for at sælge afladsbreve – ikke for at true os med arvesynd, skærsild og dommedag, men for at lære os mennesker – os ret så ubetydelige væsener i universet – at frydes over vores eksistens, at omfavne og elske vore medmennesker på hele kloden, også at tage os af når vi fejler – ikke med straf men med hjælp og omsorg til et bedre liv – også for kriminelle – og tillige – udover os selv – at elske og bevare denne klode – som vi for tiden tér os på, som om den var 2½ gang større end den faktisk er – og endelig at elske alt værende her i universet.
Jeg tror, "det onde" er en misforståelse - gående ud på at vi mennesker - efter vores egen mening - skulle være det vigtigste af alt her i universet 
M.v.h. Arne
|
|
|
|