|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Jeg har ingen interesse i teodicé-problemet, hvilket jeg har sagt dig hele vejen igennem denne tråd.
Nu gentagner jeg for gud ved hvilken gang, at teodicé-problematikken ikke er hvad kristne har som troens genstand. Teodicé-problematikken er slet ikke en del af kristne menneskers trosliv og spiritualitet, det er ikke teodicé-problematikken Kirken møder os med, og hvis du er interesseret i at vide hvad og hvem troen gælder som Kirken og Nye Testamente møder os med kan du jo læse mine fremragende indlæg i denne tråd om forholdet, emnet, som ville få enhver teolog til klappe begejstret i sine hænder for det er fremragende som jeg har formået at argumentere min sag (gentager altså ikke for syttende gang i det her indlæg).
Du påstår fejlagtigt at teodicé-problematikker er det hvorpå vi skal afgøre pro et contra kristendom. Dette er fuldstændig ude i hampen da det som sagt intet har at gøre med det/den kristne trosliv og spiritualitet. Vi tror ikke på teodicé-problematikken. Det står allerede i forordet til alle dogmatiske eller systematic theology hovedværker at disse dogmer er eftertænkning og ikke troens genstand for kristne. Og siden Emmanuel Kant har de været en gang for alle sent i skammekrogen som gammel ragelse ingen tager seriøs længere men som enhver da kan tage frem og lege med i den udstrækning de har interesse herfor. Men igen det er stadig ikke teodicé-problematikken vi skal vurdere kristendommen på. Ej heller hvad vores trosliv er rettet imod.
Troen er Kristus selv, Kristusvirkeligheden selv, en levende virkelighed der kan genføde, omvende og omstrukturere, restituere, forløse og helliggøre og heale/helbrede et menneske og gøre det isærdeles til et moralsk kreativ karismatisk menneske og personlighed med Guds billedlighed med ind over, som Paulus så smukt redegøre herfor.
Jeg håber det snart siver ind bare lidt af hvad jeg skriver og har skrevet til dig i over en uge i flere indlæg om dagen til dig, men tilsyneladende tager du intet af hvad man skriver ad notam, til dig.
At Luther er et "svin" i nogle af sine skrifter eller hvordan vi nu skal sige det, er en meget kendt sag, der har været oppe i deadline og andre medier, fx avis medier i årevis.
Men derfor kan han godt have udmærket sig på andre felter indenfor teologien og være værd at beskæftige sig med. Og reformationen hvor han spillede en hovedrolle har jo været et fremskridt på mange måder.
Karl Barth dækkede dog Luther's samlede værker til med et klæde fordi han mente "svinet" havde sin andel i skylden for anden verdenskrig.
Hilsen HansKrist
Du svarer mig ikke på om du har meldt dig ud af folkekirken. Jeg spørger fordi din aversion imod kristendommen virker lidt for hysterisk og til at sidde lidt dybt i dig. De fleste mennesker har et mere afslappet forhold til kirken og kristendommen her i landet end du har. Du virker lidt krukket og hysterisk og selvretfærdig på mig og i længden din evindelige hysteriske og underfundige kritik bliver lidt trættende, hvorfor jeg tænkte at forklaringen kunne ligger i at du har meldt dig ud af folkekirken og har et anstrengt forhold til folkekirken, det lokale kirkeliv.
Lidt godt humør og spiritualitet fra en gudstjeneste ville ellers være tiltrængt for dig.
Du mangler i udpræget grad de spontane suveræne religiøse spirituelle ekstatiske livsytringer = ekstatisk fornuft.
Ekstatisk Fornuft kommer til udtryk i følgende forhold:
Paulus: Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud.
Paulus: lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren
Sund for dig Arne at deltage i, dit humør mangler amplitude og svingninger, udsving.
PS:
Er lidt bekymret for din øjeblikkelige cognitive mentale tilstand Arne. Igen du virker ikke længere til at være i stand til at føre en fornuftig samtale. Du snakker i øst og vest og skifter spor tankerække og glemmer at argumentere din sag og hive modargumenter frem overfor hvad jeg skriver, som du blot enten griner af eller ignorere, men nogen ædruelig fornuftig modargumentation møder jeg ikke længere. Ellers det der gør debatter konstruktive og interessante.
Jeg kan jo ikke blive ved med at skulle gentage mig selv overfor dig, bare fordi du ikke kan følge en tankerække og argumentations rækkefølge, den røde tråd i den sammenhæng.
Der er ihvertfald to forhold jeg har gentaget tæt på 20 gange uden at du reagerer herpå og formår en modargumentation
|
|
|
|
