|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Ak & vé..
Tre fromme små jesusfetichister, alene selvalvoren, har jo så ofte skabt et godt grin, selv om man nu helst så en lavere volumen af trosonani og en større real indholdsværdi. Men ingen har kimset ad deres behov for netkirke her på debadutten, for der synes jo at være alt for højt til loftet i den tomme danske folkekirke – der ellers tilbyder uddannede præster med råd og vejledning, til tider endog med ben i næsen, samt kulsort kirkekaffe efter salmesang. Men næh nej, det ska’ de ikke ha’ noget af, de tre…
Det må nu alligevel være et trist syn for troende med benene på jorden, for de ligner da ellers helt almindelige troende kristne, når de sådan i al fromhed sidder her og slår hinanden i knolden med hver deres originale jesusrollehæfte – hvor Skt. Thomas vanen tro gir den som så ”åben” i begge ender, at der hverken er hoved eller hale i noget af det han skriver, hvad der vel ska’ indikere, at rollen nu omsider er så indlært, at håbet om at se et genkendeligt menneske med kant, desværre synes udraderet.
Det er så også hér at lægprædikanten virkelig får lys på sin offerrolle; han der i årevis har siddet og øvet sig på netop dén rolle – trods nok så selvdestruktiv en næstekærlighed, ja så blir hele to jesus’er i selvsamme teaterstykke jo lige én for meget.
Ak & vé, den stakkels mand, men man begynder alligevel at forstå, hvorfor man så ofte ser ham i rollen som den noget mellemfornøjet Sokrates, det smager jo lidt af fugl...
Men hvor der er krise er der råd, og her træder Hønsemand så ind på scenen, i rollen som Petronius med fingeren i vejret:
”Ja ja, det er alt sammen meget godt, men sådan psykologisk set, ja så ku’ man vel også gerne kigge lidt på min kristusrolle, vi er vel kristus alle tre, er vi ikke?”
Og det var prikken over i’et, nu har lægprædikanten fået mer end nok:
”Min kristusikon, ska’ ingen komme her og betvivle min ret til, det er trods alt min store selvfølelse, tænk lige lidt på det!”.
Og her går tæppet så efter første akt, og selv om Troenigheden ikke just levner større håb om frelse, så ser de da søde ud, næsten som var de ”personligt troende”…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
