|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Arne:
Min ikon-oplevelse er noget helt andet. Her er der ingen dogmer - kun dyb, dyb guddommelig kærlighed.
Ja men så forstå det dog mand at det er sådan det er (der er ingen dogmer, kun liv og det i overflod)
Det er jo det jeg har nærmest råbt dig i hovedet nu de sidste mange indlæg og du har sagt nej, men så nu endelig får piben en anden lyd:
Min ikon-oplevelse er noget helt andet. Her er der ingen dogmer - kun dyb, dyb guddommelig kærlighed.
Det er jo for helvede sådan det er mand (ihvertfald dogmefri og renset for teodicé-problematikker, endelig langt om længe fik du øje på det, eller øjnene op for det).
Hvorfor indrømmer du det først nu???
Mvh HansKrist
PS:
Igen jeg tror du mistede overblikket Arne
Ihvertfald er det meget sjovt du vil tilskrive dig selv suveræne religiøse spirituelle livsytringer (dogmefri og teodicé-problematik frie), men ikke os andre kristne, vores trosliv, det vi møder og indbydes til i kristendommen påstod du hårdnakket var præget af teodicé-problematikker (og jeg råbte nej og atter nej med store bogstaver, men lige lidt hjalp det)
Håber du med en god nattesøvn og en frisk hjerne imorgen læser hvor tåbeligt du har opført dig i de sidste mange indlæg.
PPS:
Alle dine manipulationer med hvad jeg skriver vil jeg gerne være fri for Arne, du har ikke her i aftenens indlæg kunnet følge argumentationen, du har ikke bevist overfor mig eller dig selv at du har været på højde med situationen, hvilket dit sidste indlæg med al tydelighed viser, hvor du pludselig indrømme at der findes dogmefri og "teodicé-problematik frie" suveræne religiøse spirituelle spontane livsytringer. Ihvertfald har du selv haft en af slagsen påstår du nu. Men denne ret vil du nægte alle kristne, trosbegivenheden Kristus og Kristusvirkeligheden (som du ikke forstår) de kristnes suveræne spirituelle erfaringer med Gud i Kristus, den var inficeret med teodicé-problematikker har du hårdnakket hævdet indlæg efter indlæg her i aften
Men hvor det glæder mig at jeg råbte til dig:
NEJ
Tænk om jeg havde givet efter for dit konstante vrøvl
|
|
|
|
