|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Kristus-Ordet
|
Hej Richard.
Mens vi vel er nogle, der venter på at høre fra Thomas, grubler jeg videre over teodicé-problemet.
Jeg har søgt hjælp i den nulevende engelske ortodoks-kristne biskop Kallistos Ware's bog: The Orthodox Way, som er oversat til dansk og udgivet af den dansk ortodoks-kristne præst: Poul Sebbelov (ISBN 87-988460-0-0).
Jeg har stor respekt for Kallistos Ware's i mine øjne intense ærlighed.
Han skriver bl.a. på side 58 under overskriften: Det onde, lidelsen og menneskets fald:
Vi må uden tøven indrømme, at der ikke gives noget indlysende svar eller nogen indlysende mulighed for at forlige sig med dette. Lidelsen og synden står for os som noget irrationelt. Lidelsen, både egen og andres er noget vi må erfare og gennemleve. Den er ikke et teoretisk problem, vi kan forklare os ud af. Hvis der findes en forklaring ligger den på et dybere niveau end ord kan udtrykke.
Allerede før mennesket blev skabt, var der opstået splittelse i den åndelige verden. Nogle af englene var trofaste og lydige mod Gud, andre afviste ham.
Måske er Satan, som det antydes i første kapitel af Jobs Bog, ikke så sort, som som han normalt fremstilles. For os ar Satan fjenden, sådan står sagerne i den jordiske tilværelse. Men Satan har også en direkte forbindelse til Gud; den ved vi slet ikke noget om, og det er ikke klogt af os at spekulere over den.
Kristendommens Gud er: Almægtig, fuldkommen, god og kærlig.
Ifølge Kallistos Ware holder den påstand tydeligvis ikke!
For mig får det hele kristendommens sæt af dogmer til at vakle.
-
Jeg har gentagne gange - helt alene - foran en Kristus-ikon - i en meget lille kirke - på en mindre bjergtop i en subtropisk urskov på en lille græsk Ø - oplevet, hvad jeg ikke kan finde andre ord for end: Guds kærlighed.
Dét kan jeg ikke løbe fra.
Og jeg kan stadig undre mig over, at en tanke på et tidspunkt dér - uden min vilje - kom frem: Tag ikke dogmerne for højtideligt.
Så dér står jeg - har oplevet kærligheden  - og er helt uden "fast grund under fødderne" - hvad denne tråd indtil videre nærmest forstærker 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
