|
0
registrerede
15
gæster og
113
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.
|
Hej veloplagte Simon
Man tror også gerne på at lidt ”modernisering” her og dér vil hjælpe, at det bare drejer sig om at ”nå” mennesker, ligesom man åbenbart stadig tror at kærligheden løser alle problemer, og derfor nærmest er ved at elske alle ihjel.
Ja det kan let blive for meget.
De mange tomme kirker står jo som reminiscenser fra en historisk svunden tid, en samling af tider som ungdommen intet forhold har til, det interesserer dem ikke. Politisk er de inficeret af en økonomisk galskab indlejret i samtlige institutioner, og vil muligvis bruge livet på at tegne en økonomisk fremtid, hvad der måske engang vil betragtes som historien om en tids hastigt vedvarende forandringer der ingen hvile fandt, ingen vaner, hvorfor der heller ikke var tid og plads til religiøse traditioner.
De psykiske konsekvenser af hvileløshed ses mange steder
Jeg kan godt lide din beskrivelse og din påpegning af hvileløsheden. Og Brinkmann's Stå Fast og Ståsteder er også skrevet og tænkt som modgift til det du påpeger.
Brinkmann vil så næppe godkende at vi lærer at hvile i os selv, også han er som teologerne (og tidsånden indenfor vor tids psykologi), besat af tanken om at vi evigt og altid skal være beskæftiget med andre mennesker, at vi altid skal være så sociale.
Tillich påstår at uden Solitude vil et menneske blive overfladisk og uinteressant selskab for andre. Solitude i modsætning til loneliness. Og jeg mener især begrebet og størrelsen Gud har rødder i vores Solitude, hvor vi her fornemmer og registrerer en anderledes, og fremmed måske, tiltale, end den vi kender fra vores ofte alt for travle hverdag. Som kun en tåbe ikke frygter havet, ville Jung sige at kun en tåbe tager sig ikke i agt for hvad der altid kommer til at befinde sig på den anden side til vores bevidste livsførelse, nemlig det ubevidste, det vi ikke har kontakt til.
også i vor tid, får religiøse troende flittigt pladret psykologien til med religiøs dogmetro, ofte uden at forstå, at det er den suggestive effekt af den religiøse dogmetro der lader sig forklare psykologisk, ikke omvendt
Det religiøse og spirituelle, er ikke psykologi, men psykologien og neurovidenskab må gerne studere det religiøse og spirituelle. At visse mennesker er underlagt og påvirket af en vis suggestiv effekt fra religiøs dogmetro må vi desværre nok erkende sandheden i, men det har heldigvis været stærkt på retur nu i flere hundrede år i den vestlige verden. Heldigvis for det.
Med et eksempel, lettere redigeret af mig lige nu, fra chatroom igår vil jeg gerne vise hvordan tingene vender:
HansKrist: ja vores vrøvl skyldes vores to diamentrale opfattelse af Gud. Hvor du forbinder Gud uløseligt med at tro på hvad der står i bibelen og jeg forbinder Gud uløseligt med vores biologiske liv og eksistens, i forbindelse vores i verdens værens engagement = ekstatiske affektliv, stemthed og spændthed, sunde raske nervøse parathed (= spiritualitet) på vore omgivelser
Ved hjælp af Heidegger (dasein eksistensanalyser) fx og ja andre og ved hjælp af den evolutionbiologiske neuroaffektive videnskab hvor vi er ude over at tænke et subjekt der har været udsat for suggestive religiøse påvirkninger, er det lykkedes os at finde frem til det genuine religiøse spirituelle som bundende i vores intelligens og ekstatiske affektliv.
Men alt hvad der har vital betydning for vores overlevelse har vi sprogbrugende væsner en verden 3, i kultursfæren, diskurs om. Således vil vi alle kunne tale og drøfte med hinanden de erfaringer vi hver især har med vores i verden værens engagement = ekstatiske affektliv, stemthed og spændthed, sunde raske nervøse parathed (= spiritualitet) på vore omgivelser.
Mennesket er ikke kun til som Fornuft (den græske kulturarv) som et tabula rasa subjekt der passivt kommer til verden og udsætter sig selv for indtryk, hvert enkelt menneske svarer også aktivt igen, vi er også til som Ekstatisk Fornuft (det historiske kristne udviklingsprojekt), pga dets originalitet og geni, særlige evner. Og en af Howard Gardners de 9 intelligenser (begyndte med 7 vel definerede, men 2 er kommet til senere der har vist sig at overholde kriterierne for hvornår noget er en særskilt evne og intelligens) er netop den religiøse spirituelle.
På alle menneskets intelligens erfaringsområder vil der opstå en kulturel disciplin og tilhørende diskurs. Musik, matematik, idræt, psykologi etc, således også på det religiøse spirituelle gebet. Fordi vi (hele menneskeheden) her har noget genuint ægte der højne os, danner os, at have en samtale, videnskab, med hinanden om.
det måske blir lidt kvalmt, er når små lægprædikanter bevidst søger at hverve medlemmer til trossamfundet blandt mennesker med svære sindslidelser, gerne under foregivende af at deres tro vil løse alle problemer, særlig medicinske.
Enig og Tillich er på vagt overfor den problemstilling. Men både Rollo May, Viktor Frankl, Jung og Tillich selv (og mange andre eksistentialister) har også opdaget at mange menneskers psykiske vanskeligheder bundede i moralske problemer, oftest at de ikke levede op til deres egne moralske standarder. Jeg kender til et utal af eksempler på at mennesker først er kommet fri af deres vanskeligheder gennem et moralsk religiøst engagement, ikke i forhold til Gud eller Guds Bud, nogen lov i det ydre, men i forhold til sig selv, deres egen indre samvittigheds stemme. Overjeget er så altafgørende en vigtig instans i vores liv, og har vi ikke styr herpå (løst problemerne omkring vores autonomi og de autoritære spørgsmål) så vil som vi ser i populismen politiske typer som Putin Trump og Erdogan blive genstand for beundring og tilbedelse. Religionens helt store opgave har til alle tider været en imødegåelse falsk autoritets dyrkelse, tilbedelse. Hvilket magthaverne selvfølgelig til alle tider har forsøgt at korrumpere og benytte sig af til egen fordel.
-0-0-0-
På facebook er der nogle der kalder mig "Hans mange ord"
der findes også en "Simon mange ord"
her har jeg givet dig igen
men det var utilsigtet, jeg ville blot have knyttet et par kortere kommentarer til det du skrev,
-0-0-0-
Befriende iøvrigt at ha det godt med dig Simon
Stakkels de mennesker der ikke kan tilgive mig og få det godt med mig som jeg fx har det nu med dig Simon
Vi mangler især en mand for at være nogenlunde fuldtalligt igen og det er Bjørn
Han kunne sagtens komme tilbage uden at det ville ende galt for os
Nå men uanset hvad så går livet videre, også her på trosfrihed og tidens ustandselighed, der skaber forandringer og fornyelser kan vi ikke gøre noget ved
Men jeg troede du Simon var gået fortabt i mellemrummet, men rart at se du kan være med overalt (også på øretævernes holdeplads igen)
|
|
|
|
