|
1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
145
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hvad er kristendom?
|
Kristendom handler selvfølgelig i bund og grund om gudetro, uanset hvor mange svinkeærinder troende kristne så ka’ dyrke af omveje – og psykologien såvel som psykiatrien samt faktiske videnskaber er ikke og bliver aldrig teologiens tjener! Vi kan sagtens forklare menneskelige forhold i de sociale rammer såvel som menneskets forhold til sig selv og livet, med både psykologiske, sociologiske og videnskabelige værktøjer, hvad vi ikke kan er at ratificere gudetro med dem, og det er den slags klicheer nogen engang indarbejdede i hønsemand.
Guder har været nærværende for troende mennesker der levede i antikken, ligesom mange andre mennesker overhovedet ikke tillagde religiøs tro i alle dens varianter nogen som helst betydning for deres liv, nøjagtig som vi ser det i dag. Tidlige kristne havde helt andre motiver for religiøs overtro end nutidens troende, og man kan ligefrem sige, at nutidens troende helt mangler grund til at operere med guder i deres virkelighedsrum, og det er selvfølgelig derfor vi ser nogen baske rundt med guder i div. videnskaber – Arne er et storslået eksempel på dette, hønsemand nærmest en kliche af sig selv, men samlet har troende her på debatten ingen spændende forklaringer at lægge frem, og dét må være et trist fundament at tumle med overtroen på, vil vi ateister sige. Filosofien som samlede videnskaber tilbage i tiden, var og er interessant i lyset af tiden hvori tanker strod frem, ja man kunne næsten sige, at hvis troende i dag havde haft sammenhæng i deres tanker, havde de naturligvis selv udviklet en klar filosofi til belysning af virkeligheden, men det har vi ikke set eksempler på.
Rent praktisk har det ingen som helst betydning for ateister at se mennesker tumle med guder i virkelighedsrummet, det ville kun få betydning såfremt guder pludselig fik virkelighedsforankring, men i såfald var troen jo blevet viden, og troen ville også dér være uden betydning for virkeligheden. Desuden er den splittelse troende mennesker ka’ opleve fuldt forståelig, der er ingen som helst mystik i det heller, splittelsen kan bare bedst forklares ved den metafysik kristne troende opererer med, men er ingen psykologi, hvorimod man ved hjælp af psykologien og i den forbindelse Freud, kan udrede de absurditeter der måtte ligge til grund for splittelsen – hvis vi rent ser bort fra de rent biokemiske faktorer, som naturligvis heller ingen forankring har i kristne menneskers optik på ”livets mening”, ”efterliv” og alt det dér.
Zenia fremstor også i mine øjne som et troende kristent menneske, og det valg ved hun selvfølgelig at jeg og sikkert masser af ateister respekterer fuldt ud. Uenigheder om troens betydning for livet såvel som hvad jeg måtte se som Zenias egen styrke i forhold til en styrke hun måtte mene guden hendes er ansvarlig for, har ingen som helst betydning for hverken Zenias livssyn eller diskrepanser der træder frem i lyset, for der er selvfølgelig tale om voksne mennesker der valuerer livet udfra synspunkter. Faktisk synes jeg Zenia er den eneste klarhovedet kristne i denne debat, i den forstand, at hun ikke roder alle mulige forhold sammen og derfor ikke har så forvirret et forhold til sin gud, som fx Arne, hønsemand og enkelte andre jeg har set. At jeg ikke synes der er noget nyt og spændende i troendes klicheer her på debatten, betyder tydeligvis ikke noget for klicheernes trang til at komme til udtryk ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
