0
registrerede
15
gæster og
211
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Jeg indoktrinerer ?
|
Mor'n treram.
Troende mennesker betragter virkeligheden som en løgn, for det er jo kendetegnet for al tro, at man benægter virkeligheden til fordel for et selvskabt billede af den.
Sådan har det altid været og sådan vil det altid være så længe religiøs tro eksisterer. Troende mennesker er jo fra barnsben blevet indoktrinerede med falske forstillinger om en almægtig gud, der styrer verden, og små børn er værgeløse mod den form for hjernevask, fordi deres behov for sikkerhed er en livsbetingelse.
Det eneste håb er, at deres tænkeevne med alderen udvikles så meget, at de gennemskuer løgnen og får modet til at løsrive sig, og der kan din bog måske være en hjælp. Du har handlet helt rigtigt ved at give hende den.
Einstein var jo 12 år før hans realitetssans var så udviklet, at han frigjorde sig fra sin jødiske indoktrinering og blev fritænker, som vel er en mere dækkende betegnelse for ateister.
Du må blot håbe for dit barnebarn, at hun med tiden bliver tiltrukket af et miljø, der tillader hende at danne sin egen mening. Hvor svært det er kan man jo se på islamiske miljøers terrorregime over de troende. De arme mennesker har ikke en chance med det pres, de lever under fra omgivelserne.
Der er vi jo bedre stillet her i landet. Når selv en mand som Akkari kan komme delvis til fornuft (han er jo fortsat troende, blot på en mildere religion) så er der også håb for dit barnebarn.
Alt, hvad vi kan gøre, er som i min diskussion med Arne at blive ved med at korrigere de religiøses løgne, så der skabes et alternativ til troen. Derfra må enhver kæmpe videre alene mod sine indoktrinerede trolde.
Som du måske husker, så er et af mine yndlingsudtryk: "I videnskab bør ikke alene spørgsmålene men også svarene være forsynet med spørgsmålstegn." Tvivl er en nødvendighed, hvis man skal frigøre sig for indoktrinering. Men stærkt troende mennesker som Arne og Hans tvivler desværre ikke på deres egen opfattelse, så de står næppe til at redde.
Ha' en god dag.
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|