|
0
registrerede
163
gæster og
230
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Hej Arne,,
Jeg formidler, præsenterer jer lige for nogle tanker af Paul Tillich jeg mener kan have betydning for at forstå hvorfor 'troslivet' indvirker på vores sundhed. Tillich var meget optaget af troslivets medicinske implikationer.
Troslivet (der intet har med gudetro eller dogmetro at gøre (tro på dogmer eller bibelen ordret at gøre)) angår alle sider af virkeligheden og alle sider af den menneskelige personlighed. Troen er et ubetinget anliggende der gælder for vores liv, der giver dybde, retning og enhed, mening, til alle andre anliggender og dermed hele personligheden.
Troen virker enhedsskabende og konstituerende for personligheden, udstyrer os med et organisk centrum da det er det personlige livs helhedsskabende midtpunkt, hvorfor at være uden tro er at være uden et samlende midtpunkt, uden nogen "ego-self" struktur der aktivt formår at participere i og med vore omgivelser, om disse er naturen, vore medmennesker, samfundet, eller kulturlivet, hvis det er stærkt konstitueret.
Og netop de splittende tendenser i menneskets bevidsthed er et af det personlige livs store problemer (psykoanalysen har i forbindelse neurosen kastet lys over forholdet). Og hvis et forenende centrum mangler, kan omverdenens uendelige mangfoldighed, såvel som sindets indre tilskyndelser fremkalde eller fuldføre personlighedens fuldstændige opløsning.
Tro og lidenskab:
"Grib i din væren det, der har grebet og sprængt dig"; Glem aldrig hvad du har mødt", "Elsk det, som du aldrig ville kunne tro to gange", Fortsæt med at være denne, person, eller en og anden, der er blevet grebet og forrykket af en sandheds begivenhedsproces". Alain Badiou (ateisten Badious beskrivelse af trosbegivenheden Kristus som han har fundet den hos Paulus og sig selv i forbindelse 1968 oprøret).
I troens akt deltager hver nerve i menneskets legeme, enhver stræben i hans sjæl, enhver åndelig funktion. Men legeme, sjæl og ånd er ikke tre dele af mennesket. De er dimensioner i menneskets væsen og altid tilstede i én sammenhæng; thi mennesket er en eenhed og ikke sammensat af dele. Troen er derfor ikke et spørgsmål om tanke alene, eller sjæl alene, eller legeme (vitalitet) alene, men hele personlighedens retning mod noget af afgørende vigtighed.
Tro vil sige uendelig lidenskab, og lidenskab, selv den mest åndelige, har altid en legemlig basis. I enhver ægte trosakt deltager legemet. De måder, hvorpå det deltager, er mangfoldige. Legemet kan deltage både i vital ekstase og i en askese, der sigter imod åndelig ekstase. Paul Tillich.
Venlig hilsen HansKrist.
PS:
Et forhold ved den paulinske kristne tro og teologi, der er for det moderne menneske med et komplekst sjæleliv (Berdyaev) som jeg mener er fremmende for vores sundhed er at troen ikke er blind, men seende, altså tænkende. Altså den kristne tro krænker ikke vores intellektuelle integritet.
Ja indenfor kristendommen er tro ikke blind tro, men seende tro, altså tænkningen og fornuften (vores homo sapiens reflekterende forhjerne virksomhed) må ifølge Paulus ikke ekskluderes. Dette forhold hos Paulus har A. Schweitzer påtalt som værende enestående religionshistorisk set, aldrig før har vi mødt en mystiker der også er tænker og endda kritiserer blind tro og ligefrem går så vidt at han sætter lovsangen med vores forstand over åndens, uden at den sidste skal fornægtes og afvises. Tillich siger om det forhold at den kristne tro takket være Paulus er født tænkende, følgende:
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.
Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel.
Fornuft er forudbetingelsen for tro, og tro er fuldbyrdelsen af fornuft. Tro er således ekstatisks fornuft. Der er ingen modstrid mellem troens væsen og fornuftens væsen.
|
|
|
|
