|
0
registrerede
18
gæster og
188
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Hej igen Mich – spm. herunder er taget fra #16748 - 18/03/2014 00:43:
”Simon har ret i, at menneske har brug for noget at tro på. Der er foretaget undersøgelser som viser, at mennesker der tror, lever længere”.
- Spørgsmålet man må stille til værdien af den slags undersøgelser er, om de er beskrivende for troende uanset deres miljø, om de faktisk beskriver noget om selve overtroens værdi? Hvis nu vi fx kiggede lidt på populationen i det samlede Indien, tror du så den gennemsnitlige levealder for mennesker med gudetro, ville være højere end den gennemsnitlige levealder for mennesker uden? ;)
Jeg gad nok se observationsmaterialet for sådanne undersøgelser nærmere an, ikke mindst, se lidt på hvem der faktisk laver dem, motivationsfaktoren etc.
Jeg hæfter mig bare ved de psykologiske motiver, fordi overnaturlig tro i uens udtryksformer og kulturer, havde social tryghed som egentligt formål. Mennesket måtte nødvendigvis forstå naturen udenfor sig bedre, for bedre at kunne forstå sin egen natur. Men det var ikke det religionerne tilbød, tværtimod skabte de nemlig verdensbilleder med mennesket selv i centrum, verdensbilleder der gav mening fordi de var til forstå, men som i stedet for at beskrive verden som den faktisk opfører sig, beskrev en ønskelig verden mennesket derfor kunne være veltilfreds med, med trygheden som følge.
Det er grundlæggende dette verdensbillede også vor tids troende forfægter, og når de oplever en gammelkendt utryghed i kontakt med videnskaber, der egentlig bare beskriver hvordan naturens fænomener opfører sig og hvad vi derfor kan forvente os fra naturen, går de så helt i selvsving og reagerer nøjagtig som fortidens troende gjorde, nemlig med at tolke også videnskaberne ind i det overnaturlige verdensbillede, for at genetablere trygheden. Altså en psykologisk motiveret tryghedspleje i de sociale rum.
Her er der altså intet grundlæggende ønske om at revidere grundsyn, tværtimod, gør man alt hvad man kan for at opretholde det, og dét er psykologisk set interessant. Der er intet usædvanligt i at se troende tillægge videnskaber, ikke mindst forskerne, egne religiøse motiver, for man vil tolke hvad som helst ind i denne mening, forfædre tilskrev livet, og naturligvis kun for at bevare trygheden omkring illusionen. Også psykologiske arbejdshypoteser indskrives æblekækt i troens tjeneste, derfor selvfølgelig også økonomiske samfundsmodeller m.m.
Er man i uføre og har det skidt i debatter, fordi dogmetroen sættes på odden og kan betragtes fra forskellige vinkler, da anklager man bare debattører for sit psykiske ubehag: ’debattøren vil mig det ondt’, ’debattøren forfølger mig, se hvor jeg lider over kritik’, ’det er hans/hendes skyld, de har ingen respekt!’, ’de har ingen følelser! (læs: for mig)’, ’de ødelægger bare debatten’ osv.osv. Jamen offerrollens statur er grænseløs, når bare man kan fjerne billedet af troen som illusion, stiller man sig hellere end gerne op på skamlen og leger Jesus, det smager jo alt sammen lidt af guddommelig skønhed, se min ”væren”, er jeg ikke pragtfuld?” ;)
Så nej Mich, jeg tror ikke det er muligt at lave statistik over menneskers overtro på nuværende tidspunkt. Der er for få krav om nøgternhed og for stort et méme som udgangspunkt, til at den slags kan blive pålidelige analyser. Et egentlig statistisk materiale ender derfor med kun at vise en usikker tendens. Og jeg har ikke tillid til idéen om, at mennesket grundet religiøs dogmetro skulle leve længere, jeg ville end ikke ha’ tillid til værdien af det i såfald forlængede liv på et sådant grundlag.
Vi dør i hobetal alene p.a. fysiske omstændigheder, bl.a. p.a. måden vi indretter os i samfund på. En monumental epidemisk katastrofe ville fx på kort tid sætte vort samfund på nulpunktet, det var hvad der skete i det 13 århundrede. Vi må nok nærmere lære at leve med utrygheden, og i kraft af den sætte pris på livet, der hvor det så er muligt – det er jo ikke altid livet er værd at leve, eksempler unødige. Selve det biologiske liv er rammen, værdisyn vi skaber fortæller derimod noget om kulturer vi udvikler. Og der kan jo være smukke ting iblandt, fx er der mange smukke tanker i mange religioner, hvor alene behovet for at komme utryghed til livs er let forståelig og menneskeligt genkendeligt. Der er så mange fortidige forhold vi kan genkende os i, men det er ikke alt de skabte der er værd at regenerere – og jeg tror bestemt mange af de store tænkere tilbage i middelalderen ville være enig heri, for det smukke vi for nuværende tilskriver dem, var det dengang nye som kontrasterede noget normativt. Så mange havde et slidsomt liv med problemer der er os uvirkelige. Jeg gad nok se nogen af os, her i det trygge Dannevang, overleve livsvilkår mennesker levede under i det 16-17 århundrede, og omvendt. Jeg tror rigtig mange mennesker kunne være blevet ældre, hvis ikke de havde haft det kristne åg på deres skuldre. Men gennemsnitlig levealder er kun interessant i lyset af en kultur, og vi må bare sige, at ingen kultur har drevet noget samfund fremover med religioner ved roret ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
