|
0
registrerede
238
gæster og
258
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Hej Mich..
”Respekten for andres ret til at have en anden mening end én selv er en af grundpillerne i vores demokrati”.
- Ja, det er her meningsforskelle bliver synlige, og her stillingtagen bliver mulig. Bare vi er klar over hvad ytringsfriheden drejer sig om, så vi ikke misforstår den som et påkrav om respekt for selve meningsindholdet.
”Vi har stort set et demokrati med flertalsdiktatur, heldigvis har vi så indført en række rettigheder for mindretallene”.
- Ja, et flertal kan sagtens slutte op om gode argumenter der favoriserer et mindretal af befolkningen, der sker faktisk. Men vi har jo fået et folketing, der isolerer vælgere i en blokpolitik der har betydning for vores tilværelse. Og det er et problem for os alle, og medfører at gode hoveder helst trækker sig ud af politik.
”Jeg ser tit Deadline på DR2 selvom jeg er lidt skuffet over hvad det har udviklet sig til”.
- Gør jeg også, hvis temaet er interessant. Deadline er et af de mest interessante programmer, fordi der er tid til at komme rundt i synsvinkler – værter som Martin Krasnik har medvirket til at øge niveauet med pågående spørgsmål, humor og personlig tilbageholdenhed på rigtige tidspunkter, så folk får talt ud. Det er godt.
”Det er også religionsfrihed, at tage afstand fra en religion og dens indhold”.
- Jeg er enig i, at religion som tema har fyldt alt for meget de sidste 10-15 år, og ser stadig ikke idéen med at politisere privat overtro, der i forvejen er indlemmet i trosfriheden – som kun sikrer enhver borgers frihed til at dyrke en hvilken som helst religion uden hensyn til staten, hvilket er det helt centrale for trosfriheden.
Men det var hysteriet omk. den såkaldte ”muhammedkrise”, en del troende anså som en personlig indbydelse til bal i synagogen. Men efter års sanktvejtsdans i samme tabernakel, fandt de fleste omsider ud af at skrive sig mæt i bøger, i stedet for i repriser at gentage samme idéer om ”overtroens store betydning for verdens befolkning”, særlig på DG (Danmarks Genudsendelser, tidligere DR) og er altså for længst gået hjem i seng. Er du sikker på det ikke bare er ekkoet du hører? ;)
”Begrebet uvidenhed henviser ikke til manglende viden men snarere til forkert viden”.
- I såfald er der ikke tale om viden (teorier), men trosanskuelser (hypoteser) ;)
”det er for øvrigt pudsigt at ingen har sammenlignet det, der sker, fra annekteringen af Krim til Putins store tale til Dumaen, med Hitlers Anschluss. Lighederne er skræmmende synes jeg”.
- Der er god grund til at være bekymret for det bringer minder om Kosovo-konflikten, men med sidestillingen til nazisternes annektering og perspektiverne verdens befolkning dengang stod overfor, er ikke ens, og vi har næppe grund til at være bekymret for udsigten til endnu en verdenskrig. Så der er dog forskel, og tak skæbnen for det!
”Men det man så blev forklaret vidt forskelligt hvilket er ensbetydende, med at den almindelige russer fik en helt anden opfattelse af situationen end den almindelige europæer. Dette er selve kernen i indoktrinering”.
- Sætter man sig på landets medier og ensretter informationer efter politiske doktriner, ja så blir det selvfølgelig svært for en befolkning at få et mere nuanceret billede af situationen på eksempelvis Krim. Men vi har såmænd også fået en række problemer, som følge af reduceringen af offentlighedsloven, og kan vist roligt regne med, at informationer vi deler på Internet, lagres udfra idéer om ”praktiske sikkerhedshensyn overfor os selv”. Så vi har altså også fået skabt en politik, med stærke associationer til et samfund eksempelvis George Orwell advarede imod. Så vi kan også være med omkring centralistisk idioti. Desuden er der for tiden en del snak om den kolde krig, og jeg tror Samuel Rachlin har ret, når han betvivler at den nogensinde ophørte fra russisk side, hvorfor vesten altså egentlig bare fejrede sit eget spejlbillede med USA i centrum. I praksis var russisk demokrati jo mere et stort behov for kapitalindsprøjtning, planøkonomien slog fejl og fattigdommen gnavede jo landet i stykker, der brugte op imod 60 % af sit BNP til at smøre militærmaskinen i landet. Og på flere politiske områder, har Rusland hele tiden opført sig som et diktatur, hvilket helt tydeligt ses når de holder valg. Men demokrati er jo en langsom proces, man vender jo altså ikke så stort et land på hovedet over natten. Leif Davidsen fortæller indførende om oplevelserne i mødet med landet og dets borgere i sin bog, ”Dostojevskijs sidste rejse”, fra kap 2 ka’ i begyndelsen læses flg:
”Forandring er et taknemligt ord. Som ordet reform. Det er ord, som politikere overalt i verden elsker at bruge. Men hvad dækker det egentlig? De fysiske forandringer i mit liv har været store, men til daglig ser man jo ikke de små umærkelige skift i sin hverdag. Blot danske politikere foretager en mindre justering af samfundet, taler de om, at reformarbejdet fortsætter, men hvis reform indebærer dybtgående forandringer af menneskers liv, så har der ikke været en reform i Danmark de sidste tyve år.
I Moskva er forandringerne til at tage og føle på. Jeg er kommet med skiftende mellemrum til Ruslands hovedstad gennem tyve år. Den første tid forandrede den sig næppe, med blev blot mere og mere slidt ned, men de seneste ti har hver ny ankomst fået mig til at spærre øjnene op over nye sider af denne mægtige dinosaur, der med sine ti millioner indbyggere er hovedstad for en nation , der råder over en sjettedel af verdens landmasser, består af elleve tidszoner og omkring et hundrede forskellige nationaliteter – selv om i dagens Rusland er de etniske russere i klart flertal ud af en befolkning på omkring 148 millioner. Men det er også en nation, der trods sin størrelse har et Bruttonationalprodukt på størrelse med Hollands – altså et mægtigt land med en lilleputs økonomi”.
Egentlig tror jeg det er en dårlig idé, at kæmpe en på forhånd tabt kamp om Krim som en del af Ukraine. Og jeg er heller ikke sikker på, at økonomiske sanktioner, hvis de bliver rigtig omfattende, vil gøre meget andet end påvirke den fattigste del af befolkningen rundt om i Rusland. Og man er nok lidt naiv, hvis man tror at den russiske befolkning af dén grund, vil sætte sig op imod Putin ved næste valg. Men nu har EU’s toppolitikere altså sat sig for at ville skabe en masse opmærksomhed omkring sig selv – i hvilken forbindelse vores egen Helle jo er enestående, men skal måske lige vente lidt med at pakke tasken –, og vis mig den politiker, der offentligt indrømmer sine fejltagelser? Så de kører sikkert linen ud, som Putin, med de konsekvenser det økonomisk kan få for os alle. Og dét er jo ret typisk dem…
”De russere vi ser juble og klappe i deres små hænder reagerer på de oplysninger, som de er blevet fodret med og som er det eneste de kan forholde sig til”.
- Mange opfattede jo Krim som en dyr foræring i 1954. Og jeg tvivler på særlig mange af os helt forstår den fædrelandskærlighed russere ser på deres land med, hvor kritik af div. oligarker m.m. kan være nok så dybfølt og harsk, men de nærer alle samme følelse for deres land. Ukraine vil næppe nogensinde blive en del af EU, det var bare endnu en håbløs Helledrøm ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
