|
0
registrerede
60
gæster og
201
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Hej Michael du skriver:
Der er intet jeg i dette nu og derfor ingen til at opleve det. Der er kun oplevelsen selv.
Jeg (som Heidegger og Tillich vi) må opponere på det kraftigste imod denne form for nu'ets mystik, der intet har at gøre med fx Tillich's Kairos forståelse som hans redegørelse for "det evige i nuet", som du ellers tidligere har påstået det.
Det strider imod al sund fornuft hvad du skriver, det strider imod alt hvad der er tænkt siden E. Kant. Du går udenom enhver erkendelsesteori, og slår fornuften og vores apperceptioner fra, hele forhjernen, vores bevidsthed og tænkning, sætter du ud af spil, kraft og virke.
Jeg må spørge bekymret om du overhovedet ikke har dig selv med i hvad du oplever? Er du virkelig kun oplevelsen selv? Kun i arkaisk østlig religiøs mystik finder man tendenser til at menneskets selv, ego-self (konstitueret fysisk i forhjernen, homo sapiens hjernen, først og fremmest), skal gå i opløsning og ikke er omfattet af eller medintegreret i nuet, det/de usædvanlige øjeblikke.
Hvis dit nu, kører udenom fornuften og dig selv, tænkningen og sproget, hvad skal det så gøre godt for, hvem har glæde og gavn deraf. Skal det blot slå tiden, vores liv, ihjel? Er det selvmord, eller forsøg på at flygte fra vores bevidsthed og bevidste reflekterende eksistens. Man kunne lige så godt tage lsd, stoffer eller drikke sig pløre fuld, for at komme udenom fornuften, dit bevidste selv. Sjovt at tænke sig, at du ikke har dig selv og dine reflektioner med i dit nu, som vi nu har hørt om i årevis.
Nå men fordi dit standpunkt er så fuldstændig forskelligt, ja diamentralt modsat eller anti, hvad jeg står for, har vi dog haft nogle vældige gode debatter igennem årene. Vi to er forskellige som øst og vest, og ja du er et tydeligvis et barn af øst, som jeg er et barn af vestens tænkning og spiritualitet. Et sjovt møde, et spændende møde, hvor jeg dog ofte rystes over hvad du kan finde på at skrive. Men fint vi med arne's initiativ begynder at få styr på vores forskellige ståsteder og virkelighedsbillede og ja spiritualitet og religiøsitet om nogen har denne dimension med inde over.
Her følger hvad jeg lige har skrevet om forholdet, sagen, problemstillingen:
Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel.
Hvis fornuften gribes af det ubetingede (Kristus; det Helliges og Noumenale Guds nærvær) drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor med at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldender, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænse og erfarer det absoluttes, det helliges nærværelse...
Fornuft er forudbetingelsen for tro, og tro er fuldbyrdelsen af fornuft. Tro er således ekstatisks fornuft. Der er ingen modstrid mellem troens væsen og fornuftens væsen. Paul Tillich (undtaget parentesen som er min)
Paulus bliver også kaldt for tænkningens skytshelgen fordi der hos ham ingen modsætning er mellem tro og tænkning (fornuften). Og en tro der tilintetgør fornuften, tænkningens struktur, tilintetgør sig selv. Tro er derfor ikke opposition til fx astrofysik eller evolutionsbiologien, hvis den gør sig selv dertil, undergraver og tilintetgør den sig selv, ved at fjerne fornuften (vores intellektuelle integritet, forhjerneaktiviteten), som er troens forhåndsbetingelse. Tro er med fuld forhjerne aktivitet, tænkende reflekterende bevidsthed og forstandighed hos Paulus, dette er religionshistorisk uset/uhørt og enestående at en mystiker har fuld integreret forhjerneaktivitet, forstandigheden med inde over sin mystik, men det skyldes at den paulinske Gudsmystik er Kristusmystik:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18
På dine vegne, jeg er lidt bekymret og ked af det, fordi du mere og mere som årene går mister grebet om det du udtaler dig om. Hvad er det dog der sker i dit liv michael? Er du forvirret mht hvad du mener, som dit ståsted, hvad du gerne vil repræsentere og præsentere os andre for, altså i voldsom indre oprør med dig selv? Du virker meget usikker og fortvivlet som forvirret, den ene dag skriver du et, næste dag noget helt andet. Er du i syv sind med dig selv? Altså uden afklaring og forståelse i øjeblikket. Jeg har fulgt dig i mange år nu, men aldrig set dig være så svingende og usikker som du er i øjeblikket, hvor der nærmest ikke er hovede eller hale i hvad du skriver. Du har lige sagt at jeg har svært ved at udtrykke mig klart, jeg tror det gælder for nogle (arne fx), men for andre udtrykker jeg mig krystalklart og uden svinger og forvirring som uden at have skiftende standpunkter, siden 2003.
de bedste hilsner HansKrist.
|
|
|
|
