|
0
registrerede
56
gæster og
202
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Hej Zeff..
”Du angler efter respekt men respekt vinder man kun ved at gøre sig fortjent til det... ikke ved at ytre rørstrømsk fantasteri ind i et voldsomt men totalt indifferent Univers”.
- Ja, meningsindhold bør respekteres, hvis de viser noget centralt om et synspunkt, og dette synspunkt hev buksen ned om haserne på noget sandsynligt; hvorefter vi ku’ sige: dér står den, sandheden, læg vel mærke til dén – og undersøg den så endelig fra alle kritiske vinkler overhovedet, for om muligt at finde frem til endnu bedre beskrivelser af det mest sandsynlige, for dermed at skabe endnu en markør!
Det sir sig selv, om denne flagren rundt i det usandsynlige vi ser hos så mange sentimentale troende rundt om i verden, og altså også hos Arne, slet ikke handler om respekten for noget sandt. Deres emotionelle vingesus viser intet om nogen form for sandhedssøgende rejse, derimod ikke så lidt om deres leden efter et sted man kan parkere den psykologiske bagage, ja få lidt trøst i mødet med den ofte barske virkelighed, der jo kan sætte så markante rynker i sindet. At den er barsk, viser vores fælles historie, og at vi som mennesker har brug for hvilesteder med tryghed, viser vore kulturformer alt om. Problemet opstår først, når vi søger trøst i selvbedrag og når vi gør disse til en kulturbagage hos vore børn. Det kan vi ikke være bekendt, og det er her ønsket om at finde ud af hvad der er sandt opstår, altså i vores møde med forpligtelserne til at skabe de bedste livsbetingelser for vore børn og deres. Vi ved nemlig såre vel, hvad det tager af tid at vende bunden i vejret på en kulturtradition, ryste dens lommer for sandhedsværdier. Så vi tar den med ro og hiver efterhvert div. løgne op og anbringer dem i lyskeglen, så vi alle kan studere dem nærmere, og først da, sker der det der må ske: at vi erkender det usandsynlige som det lidet tillidsvækkende, og derudfra indser nødvendigheden af at skabe bedre forklaringer, for med disse at skabe grunden med bedre værdisyn forankret i det sandsynlige og derfor muligt sande. Først da, får trygheden mulighed for at blomstre og brede sig til en base, en ny og bedre kulturform, men ikke nødvendigvis mod skabelse af fælles livssyn. Statiske livssyn (som dem vi ser hos religionerne) beskriver nemlig altid blot en fælles vinkel fra en række synspunkter (ofte helt uden virkelighedsforankring), som derfor ville blive ugyldige bekræftelser for synspunkter udenfor fællesmængden.
Arne kan selvfølgelig frit tro sig ihjel herfra og ud i evigheden, men pers. synes jeg det er synd for et godt hoved, ja det gode hjerte – man ku’ selvfølgelig (hvad jeg da synes man burde gøre) så diskutere hvorvidt et hjerte egentlig er godt, dersom det bedrager sit hoved og dermed medmennesker til at tro det usandsynlige? Intentionen kan være udmærket, javel ja, men man kan udmærket ville det gode uden at vide bedre, og jeg tør nok sige, at det at ville det gode for andre mennesker, indiskutabelt må indebære et selvkritisk ståsted der kan sandsynliggøre noget godt. Og det er her jeg synes Arne burde have hævet bommen ikke så lidt endda, når han publicerer religiøs tro med indirekte tilkendegivelser af sit eget ståsted. Det er nemlig nok muligt han er vant til at omgåes mennesker der udviser deres respekt for alt han udånder, men det må være af psykologiske årsager, for det kan umuligt være stimulerende for livsappetitten. I Sigurd Hoels ”Trylleringen”, kan man finde udmærket eksempler på hvad sker, når enklaver af fordomsfulde mennesker fryser sig fast på noget uforanderligt, og det gælder uanset livssynsbetragtningers art.
”Dette er et typisk eksempel på, hvordan du får drejet meningen med det du læser... - Jeg tror, du har et problem med forståelsen af ord (ofte gir' du link til et ord, tilsyneladende alene, fordi det har mere end tre(3) bogstaver) og dine udfald viser ofte at du lider af begrebsforvirring. - Det som måske er mest slående, er din totale mangel på selvironi og humor”.
- Der findes nok bare ingen eksempler på ironisk selvdistance på Wikipedia, hvilket selvfølgelig ikke burde forhindre den i at komme til udtryk andetsteds – som sædvanlig klare pointer fra dig, Zeff; at Arne har det svært med kritik er velkendt, at han sikkert vil påføre Wikipedia skylden, bare en selvfølge med humoristisk dimension ;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
