|
0
registrerede
164
gæster og
183
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Ærlig talt Arne, du har jo for adskillige år siden reduceret din debattilgang til kun religiøse monologer, og har siden blot gentaget samme sætninger og indlæg, fordi du ikke evner at forklare idéer du har om dine psykologiske behov for religiøs overtro. Der er ingen forskel i det du her leverer folks øjne, og i særdeleshed er der ingen mening at finde.
Som jeg ser dig, er du en kristen mand der på sine ældre dage flagrer lidt rundt i udødelighedsrelationer til den østlige kulturtradition, fordi dine psykologiske behov kan passes ind som i et horoskop – sådan er illusionen apologetisk tilrettelagt. Du vil m.a.o. tolke dig selv ind i hvad som helst, bare du tilbydes bekræftelse på det du gerne vil tro, og vil derfor tolke hvilken som helst symbolik ind i dit liv, når bare der er et gran af sandhed i illusionen. Du er bare ikke kritisk nok overfor det du indlæser, fordi du netop står med et behov for at få døden og kun derigennem livet, til at gi mening.
At du for længe siden blev gennemskuet er jo ingen hemmelighed, men at du støt fortsætter med at gi’ den i rollen som den flegmatiske agnostiker, er faktisk lidt trivielt og vil kun holde vand imellem de i forvejen troende Arne. Ja før i tiden var jeg lidt i tvivl om hvorvidt Treram i grunden så igennem dig, fordi han synes at være et godt menneske der gerne vil medmennesker det godt, og af den grund lod en tvivl komme dig til gode. Men faktisk bedrager du jo medmennesker, idet du netop ikke er ærlig omkring standpunkter du rent faktisk lægger til grund for dit livssyn, her på debatten. Netop dét, synes jeg allerede tidligt og dvs. på den foregående debat, var et meningsløst udgangspunkt, fordi debatter derimod handler om synspunkters kollisioner og udbyttet af viden man drager deraf. Og det er i dette lys, enhver debattør må forstå at gennemskue dine forsøg på at autorisere meninger du kun indirekte tør lægge åbent frem, ved fx at skabe en fiktiv religiøs relation til historiske personligheder som Einstein eller videnskabelige arbejder i øvrigt. Alle dine forsøg på at fjerne spørgsmålene til dine meningers egentlige pointe og relevans, må enhver stille spørgsmål til.
Det sir i forhold til tråden om livet og døden sig selv, at man ikke vil forstå nogen af delene ved at fumle rundt i gamle religiøse dogmer, der som anekdoter kun blev tilskrevet en betydning for livet man så indrettede sig efter, og dette fordi de havde et særligt liv i sig selv, idet de nemlig beskrev hvordan mennesker faktisk levede og tænkte deres forbindelse med livet som noget meningsfyldt. Dengang havde livet en særlig betydning, fordi man kunne afgå ved døden meget tidligt og at den gennemsnitlige levealder var rigtig lav. At omgå døden og sætte sig mindesmærker var af særlig betydning, men idet hele taget har det været svært at stille noget særligt op for de sygdomme der virkelig var en trussel på livet, hvoraf vi i dag betragter mange af disse sygdomme med en helt anden forståelse. Døden var noget enhver måtte forholde sig til allerede tidligt, og lærte det, men forståelsen af det der kostede så mange mennesker livet, og så revolutionerede livet til et helt andet livssyn, kom først fra Krimkrigen og ind i nutiden, med bedre sanitet osv.osv. Man kan derfor i den grad pege på, at såfremt mennesker for bare fire-femhundrede år siden havde haft vores forståelse af disse forhold, da ville også de have stillet skarpe spørgsmål til hvad religionen skulle bruges til. De få der gjorde det, fik kun kirken på nakken fordi den repræsenterede en slags social- og sundhedssektor i bysamfund og stater, og således opfattede ateister som en trussel imod sikkerheden, som selvfølgelig måtte håndteres efter gældende regler. Hvorfor vi den dag i dag ser mennesker der stadig forklarer livet med fortidens værktøjer, det er lige præcis spørgsmålet du burde ha’ stillet dig selv for mange år siden Arne.
Der findes selvfølgelig en righoldig litteratur vi kan henvise visse synspunkter til, for dermed at finde referencer til noget identisk mellem spøgsmål i nu- og fortid, men det går ikke an at pålægge filosoffer fra oplysningstiden såvel som Freud eller Marx, vores syn på livet. For vi må ligesom alle andre mennesker der har levet, selv skabe vores syn på livet, eller meningen med vore liv, om du vil. Så man autoriserer altså ikke idéer man i forvejen overtog fra andre, ved bare at henvise til disse andre, Arne – bare så du forstår det, forklarer det intet om dit udsyn til livet dit! Så hvis du vitterlig mener du har fat i en mening med livet, da bliver det din lod og ikke andres, at forklare os det her. Forstår du det?
Hvad blasfemiparagraffen angår, er jeg helt enig med dig Treram; og af grunde nævnt tidligere - hvorfor man igen med særlig henvisning til Arne, må lægge fornuftige betragtninger på bordet, hvis man vil bevare den paragraf, og dem har vi indtil videre ikke set; er de på trapperne Arne?
Mvh
Simon
|
|
|
|
