1
registreret Arne Thomsen
169
gæster og
172
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Folkekirkens store dilemma.
|
Hej Treram.
Jeg hæfter mig ved dine ord "Det (hele) er da totalt meningslöst og tilfäldigt." (Idet jeg er gået ud fra, at du godkender parentesen, som er indsat af mig)
samt dine ord: "At religionerne eksisterer, er så et tegn på menneskets opfindsomhed, og ikke et tegn på at historierne bag er sande, tvärt imod vil jeg sige, det er noget af det mest ufornuftige mennesket har opfundet."
Og for nu at tage det sidste først, så vil jeg mene, at stort set ingen vil hævde, at religiøse forestillinger skulle have noget som helst med fornuft at gøre - tværtimod - det religiøse beskæftiger sig jo netop med alt dét, som fornuften ikke magter - derude hvor alt kan være sandt og alt kan være løgn - uden at vi har en jordisk chance for at afgøre det.
Og det er jo derude, udenfor fornuftens grænser, at mennesker altid har gjort sig forestillinger. Det er vel så også derude, du befinder dig med din "religion" om, at alt er meningsløst og tilfældigt? For du vil vel ikke hævde, at det er noget, du ved?
Du vil måske hævde, at det meningsløse og tilfældige er indlysende for enhver, men dér vil jeg minde om, at sådan har vi mennesker jo sagt masser af gange - og sidenhen i en del tilfælde opdaget, at det tilsyneladende indlysende alligevel ikke var sandt
Og når du nu har en tro på (ikke en viden om) det meningsløse og tilfældige, så er det vel fordi, heller ikke du vil nøjes med, hvad alene fornuften kan magte.
Så er det vel fordi, du søger en forklaring - og er det mon ikke lige netop dét, der er alle religioners oprindelse?
M.v.h. Arne
|
|
|
|