1
registreret Arne Thomsen
17
gæster og
173
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: somo
Emne: Re: MÃ¥ned af guld
|
nogen fortalte mig
Koranen påbyder muslimerne at faste i måneden ramadan, den 9. måned ifølge den islamiske kalender.
Der hersker en ganske speciel stemning i et samfund, hvor alle faster. Arbejdstiden er lagt om - man springer middagspausen over og arbejder i ét stræk fra morgen til tidlig eftermiddag, hvorefter man holder fri og måske får nogle timers søvn før aftenens og nattens måltider skal tilberedes. Gaderne ligger øde hen. Folk må i fastemåneden benytte fortovscaféerne til et hvil eller en snak - uden som ellers at være nødt til at bestille en forfriskning. Skulle nogen komme op at toppes, vil de omkringstående straks forsøge at skille gemytterne ad - man skal helst undgå at mundhugges eller på anden måde lade temperamentet løbe af med sig i fasten. I tiden lige før solnedgang øges aktiviteten. Folk haster hjem til familien og køber lækkerier til aftenens måltider på vejen. Solnedgangen markeres ved kanonskud eller en sirenes gennemtrængende hylen, der dog næsten overdøves af kaldet til bøn, der lyder fra moskéer, i radio og tv.
Man bryder fasten med nogle dadler og et glas vand eller et glas kaffe med mælk, og først efter solnedgangsbønnen indtages det egentlige måltid. Det kan fx være en nærende suppe, harira, bestående af linser, kikærter, nudler, lammekød i tern, tomat, løg og en masse grønt. I en halv times tid ligger landet øde hen; men så forvandles gader og stræder som ved et magisk trylleslag til et bølgende menneskehav: Folk myldrer ud af husene - det er som om alt, hvad der overhovedet kan krybe og gå, er i bevægelse. Der hilses, snakkes og les - og de handlende har kronede dage, for børnene skal have nyt tøj og gaver til den store højtid, der markerer fastens afslutning. Man spiser aftensmad - og natmad - og våger ofte lige indtil det sidste måltid indtages før daggry. Måske i opløftet stemning - måske i bøn og meditation, hjemme eller i moskéen. De, der ikke våger hele natten, bliver vækket af kanonslag eller en dump trommelyd, der minder om, at tiden er inde for et sidste måltid før endnu en lang dags faste.
Mindre børn, for hvem det endnu ikke er obligatorisk at faste, bliver opmuntret til at faste en enkelt dag eller to, og bliver belønnet med alskens lækkerier ved solnedgang. Fasten sætter også sit tydelige præg på medierne. Radio og tv transmitterer - foruden de sædvanlige tidebønner og den daglige koranrecitation - et væld af opbyggelige foredrag og teologiske diskussioner. Og mange aviser har en daglig rubrik med kendte teologers refleksioner.
Nymånens tilsynekomst efter 29 eller 30 dages faste hilses med glæde - og lettelse. Kvinderne får travlt i køkkenet, og alle giver en hånd med for at forberede den fest, der markerer fastens afslutning. Også de fattige skal have mulighed for at fejre fastens afslutning, så nu er det på høje tid at få betalt den frivillige almisse – hvad enten man giver penge eller naturalier direkte til en fattig man kender, eller til moskéens ansatte, der sørger for, at de kommer i rette hænder.
Næste morgen er der højtidsbøn i moskéerne, der fyldes til bristepunktet. Mange steder flytter man denne dags fællesbøn ud i Guds frie natur for at give plads til alle. Sidst på formiddagen samles familien om et fællesmåltid bestående af sød myntete og forskellige slags pandekager. Det egentlig festmåltid spises nogle timer senere. Børnene får gaver, man går på besøg hos hinanden, og telefonerne gløder. Dagen derpå vender landet atter tilbage til sin normale rytme.
https://www.youtube.com/watch?v=vy7Xi900AUs
https://www.youtube.com/watch?v=QJgkC6J_614
|
|
|
|