|
0
registrerede
80
gæster og
1290
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: IKON AF KRISTUS
|
Hanskrist, jeg skrev:
Den værende verden er et guddommeligt mirakel, at elske så guddommeligt, som evnerne rækker.
Kan du konkretisere og give konkrete eksempler fra din hverdag.
Jeg tror ingen mennesker aner hvad du mener eller tænker på.
Hvad betyder at elske guddommeligt?
Og hvad betyder den værende verden?
Jeg tager det sidste først:
"Den værende verden" er for mig: Dette univers, som det er nu.
"At elske guddommeligt" er for mig, hvad Kristus Ikonen gjorde med mig med sine øjne, da jeg mødte dem - og som i øvrigt bekræftes af hans højre hånds: Alfa (Agapó: Jeg elsker).
Det er ikke som menneske-til-menneske-kærlighed, hvor man føler sig tiltrukket og føler begær. Det er interesse for, indsigt i, og omsorg for den elskede.
Det var dét, jeg oplevede, da jeg første gang - nærmest som ateist - havde øjenkontakt til Ikonen.
Og jeg oplever det hver gang, når jeg går til toppen af denne tråd og klikker på et af de to ens billeder.
Ordet guddommeligt er for mig alene en oplevelse - ikke noget jeg kan definere.
Når jeg ser i Den Danske Ordbog, og når jeg ser ord i nærheden, springer ordet alkærlig mig i øjnene blandt de mange endre gode ord.
Din vurdering, at ingen mennesker aner hvad jeg mener eller tænker på, kan jo kun andre be- eller afkræfte.
Du efterlyser "konkrete eksempler fra min hverdag".
Mit svar:
Jeg foreetager mig stort set ikke meget andet end at elske verden her i min høje alder.
Jeg søger at få indsigt i, og forståelse af mennesker, der "kommer galt af sted" såsom kriminelle, sygdomsramte, politisk forfulgte og jeg deltager i offentlige debatter herom.
I mit arbejdsliv som dyrlæge opgav jeg min velfungerende landdyrlæge-praksis til fordel for udvikling af smittebekæmpelse blandt husdyr - inspireret dertil af en landmand, der ellers ikke var for klog, men her var klogere end samtlige danske dyrlæger 
Som pensionist var jeg frivillig i ÆldreSagen på flere områder, men er nu blevet for gammel til det.
I dag ser jeg menneskeheden på en skillevej mellem enten at elske denne klodes natur, eller at vi udrydder os selv i grådighed og svineri.
Det gamle visdomsord: Ro - Harmoni - Lykke trives ikke - men det kunne de!
Arne 
|
|
|
|
