|
1
registreret Hanskrist
13
gæster og
169
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: IKON AF KRISTUS
|
Hejsa Arne - først lige, herligt citat du bringer og reference til en bog om Ikoner af en dansk forfatter.
Og ja som ikke kristen kan du jo fastholde dine Anti Jesus Kristus udsagn, Anti kristne skriverier. Mere herom længere fremme.
Henning Nørhøj:
Jesu identitet med Gud, hans guddommelighed er, at Guds ansigt lyste igennem ham. I Jesus ses hvem og hvad Gud er.
Begivenheden Kristus Jesus i verden er Åbenbaringen os Gud Fader gennem Helligånden.
Eller en anden måde at sige det samme på som Henning Nørhøj skriver, "I Jesus ses hvem og hvad Gud er".
Nu er Arne jo ej heller kristen som han har fortalt mig gentagne gange, så vi kristne kan ikke hænge Arne op på det ovenfor helt essentielle i kristendommen, kristendommens kernesandhed, som han jo godt kan frasige sig. Det er jo kun for os kristne det er det helt essentielle.
Så som "ikke kristen" er Arne jo i sin gode ret til sine Anti kristne (Anti Jesus Kristus) agnostiske panteistiske påstande som de har lydt igen igen igen de sidste mange år, som her fx:
Arne:
Personlig kommunikation dialog og proces med Gud, som du vist hævder at opleve, det kender jeg ikke til, og det tror jeg faktisk heller ikke på - selvom nogle påstår at have oplevet det.
Jeg tror ikke på, at det er dét, der er meningen med vi menneskers tilværelse.
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud?
Jeg tror det ikke!
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
Der hvor kæden hopper af er at han 1): samtidigt har flaget med et Jesus Kristus Ikon. 2): Og at han siger han mener det samme som Henning Nørhøj punkt 5. 3): At han siger han står den ortodokse kristendom nær.
1) og 2) og 3) er faktuelt usandt hvis han samtidigt vil hævde hvad han er citeret for i citationsboksen ovenfor og her efterfølgende:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud?
Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan.
Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn.
Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed.
For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
Men lad nu det være, fordi Arne er ikke nogen systematisk tænker der forlanger af sig selv at hvad han skriver samlet set skal give god mening, dertil skriver han for usystematisk om alt mellem himmel og jord og alt der lige falder ham ind (Arne breder sig og udbreder sig om næsten alt uden at det er præget af forstand og analyse og at være gennemtænkt hvad han skriver (venstre hånd ved ikke altid hvad højre hånd har skrevet)). Det er nemlig ikke forstand og tænkning og analyse og kritisk sans der præger Arne, men altså kvantitet og tilfældigheder, tilfældige indfald.
Personligt arbejder jeg nærmest stik modsat, jeg er præget af analyse og kritisk forstandsarbejde og dyb principiel og tværfaglig, tværvidenskabelig, kontekst forståelse.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Ikonen er et vindue, gennem hvilket man skuer ind i Gudsrigets skønhed og herlighed.
Ikonen er som et nøglehul til at kigge ind i den lysende evighed.
Så smukt formuleret og i nøje overensstemmelse med Paulus citaterne.
Det er vores Åndelige Erfaringer der giver os forståelse.
Åndelige oplevelser kan være hvad som helst, da det er oplevelser, hvilket vil sige det præges af os selv. Hvilket er noget andet end vores EKSTATISKE SPIRITUELLE ÅBENBARINGS ERFARINGER hvor vi er modtager af et konkret indhold og "stof" "erfaringsstof" der ikke er fra os selv, altså er opstået i os selv, som oplevelser lider under.
|
|
|
|
