|
0
registrerede
7
gæster og
135
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: ER DU GAL MAND
|
ER DU GAL MAND?
Dette spørgsmål kan forstås på to måder og jeg må nok også besvare med to gange JA
Da jeg igår aftes kommer hjem fra 8 dages påskeferie hos min far i Vildbjerg, vælger jeg straks at tage disse selfies fordi min far konstant påstår jeg ser gal ud (og Jonna har påstået det samme).
Jeg tager disse selfies for eventuelt selv at kunne konstatere om der er noget om snakken.
Okay så da, mundvigen hænger og jeg ser da også noget alvorlig ud og meget lidt smilende. Der er ikke det store grin over mit ansigt.
Disse billeder, selfies, viser smukt mit "sein zum tode look". De symboliserer en mand for hvem det ekstatiske frydefulde himmelske ikke længere kan holde livets alvor og forgængelighed på afstand. De næste mange år skal jeg, vil jeg, blive præget af døden.
Jeg blev 60 for et år siden og nu her i tirsdags 61 (tusind tak for hilsner på dagen, jeg tænker på jer i den anledning som I på mig) og der har bestemt ej heller været meget at grine af i dette år der er gået.
Året har for mig været præget af alvor og sorg. Og sådan er det stadig. Jeg er ikke hysterisk ulykkelig og jeg vil endda sige at alvoren og sorgens gæring i den gamle mand her måske bekommer mig vel. En vis ro og afklaring er det også forbundet med uanset hvor meget bitterhed der også skulle være tale om.
Når jeg er mig selv har jeg altid været præget af en dyb alvor og nu er der nok blevet tilføjet noget gal = vrede også til mit filosofiske alvors outlook.
-0-0-0-0-
Jeg har jo optrådt på facebook i en meget selvbiografisk ærlig udgave. Og bordet facebook fanger mig lidt. Det nemmeste ville være at jeg løb min vej eller droppede den selvbiografiske ærlige udgave af mig selv jeg har fået begyndt med.
Droppede disse indblik i en "GAL" forstyrret MANDS tankeunivers.
Tanken har strejfet mig, men med denne her statusopdatering jeg vælger at stå ved mig selv, såvel som jeg vælger at tage de sociale medier seriøst. De sociale medier er kommet for at blive. Og i mit tilfælde er især facebook kommet til at spille en aktiv rolle, hvilket jeg selv er skyld i, eller selv har været ude om.
Nu har jeg facebook'et min forelskelse og min kærestesorg og min forvirring med mig selv (Hans og Hansi Psykiater og GUD med flere) og min Paulus og Karl Marx fascination og deres socialisme (teopolitiske socialdemokrati) så må jeg også facebook'e min alderdom, at jeg nu endelig langt om længe er ved at blive en gammel sær mand. Selv om det sære ikke er noget der er kommet til med alderen, så vil alderen dog fra nu af kunne få skylden for mangt og meget.
-0-0-0-
Jeg har næsten ingen dødsangst, men en hel del livsangst. Gad vide om døden der nærmer sig mig og mit liv vil slække min livsangst og jeg kunne finde på at ville leve livet lidt mere?
-0-0-0-
Folk med stor dødsangst vil for enhver pris leve livet, nysgerrigt undersøge alle muligheder for livsbekræftende oplevelser. Sådan har jeg det ikke, eller sådan har jeg hidtil ikke haft det, fordi jeg ingen nævneværdig dødsangst er i besiddelse af
-0-0-0-
Jeg har en fundamental metafysisk ontologisk tryghed med mig ind i livet. Mit inderste nervesystem er godt belagt isoleret (myeliniseret) med fedt. Det kan godt være jeg ryster på hånden men jeg ryster ikke på ånden, i mit cor, i hjertet og åndedrættet. Ontologisk set er jeg en sværvægter, en af de tunge drenge. Inderst inde har jeg aldrig været usikker selv om jeg i det ydre ikke altid optræder lige cool. Dette, som igen bunder i min manglende dødsangst, har medført at jeg ikke er bange for at begrave mig i filosofi (eller isolere mig) og måske af den vej risikere at gå glip af livet og alle dets mange livsbekræftende muligheder.
-0-0-0-
Døden vejer tungest og får det sidste ord. Døden er den DOM der vejer tungest over vores liv.
-0-0-0-
Jeg rundede de 60 for et år siden og jeg forstår nu at den manddom jeg altid har forbundet ville indfinde sig når jeg blev 60 år, at denne min manddom også er min dødsdom.
-0-0-0-
Det forstår jeg ikke Hans, hvad du skriver ovenfor. For du påstår at du har en hjernefejl der forhindrer dig i at blive voksen. Hvordan kan der så være tale om nogen manddom i dit tilfælde?
|
|
|
|
