Kære Arne.

Du fortsætter som forventet i samme stil med at benægte fakta. Konteksten er ofte nødvendig for at forstå meningen i en sætning. En typisk argumentation fra dig er at skrive; "Du mener altså", hvorefter du fremsætter en fortolkning, der hverken er dækning for i udtalelsen, eller er hvad debattøren mener. Det er et retorisk trick, som er velkendt fra politikeres forsøg på at vildlede tilhørerne. Det er dette, der er citatfusk. Hvis du fortsat er i tvivl, vil jeg anbefale dig at læse nogle af Klaus Kjøllers bøger om manipulation.

Trosfæller stod i gåseøjne, og det er velkendt af enhver, der blot nogenlunde behersker dansk, at det så ikke skal tages bogstaveligt, men i overført betydning. Thomas og du har een tro tilfælles, efter hvad I begge har givet udtryk for, nemlig at universet er "gennemstrømmet af (guddommelig) kærlighed".

Men fakta er, Arne, at universet såvel på det makroskopiske plan som på kvanteniveau er et kogende inferno af ødelæggelse. Det samme gælder livsformer. De myrder løs på hinanden, æder hinanden og prøver at udbrede sig på andres bekostning. Det, du kalder "næstekærlighed", er ikke andet end en symbiotisk drift til at slutte sig sammen for at bedre overlevelseschancerne overfor andre grupperinger.

Dette er naturvidenskabelige fakta, som du forkaster til fordel for "øvrige muligheder", som reelt ikke er andet end menneskelige fantasier uden nogen fakta at støtte sig til.

Om naturvidenskaben en dag kan give os svaret på dit tåbelige ofte gentagne spørgsmål; "hvorfor verden ER", er revnende ligegyldigt. Livet handler ikke om, hvorfor vi eksisterer, men hvordan vi lever bedst muligt i overensstemmelse med de erfaringer, som er opsamlet i vore gener.

Jeg har ingen grund til yderligere at afklare, hvad jeg mener, eftersom alle andre end dig og løgnhalsen Thomas ser ud til at forstå mig udmærket. Selv når jeg klipper tingene ud i pap, nægter du bare at forstå, f.eks. hvad der er citatfusk, og hvad der ikke er. Det er ikke min opgave, at lære dig dansk.

Mvh

Ole Bjørn

Vær også hilset Broder Thomas

Jeg er helt enig i det du skriver. Det er så smukt når vi tillader os selv at hvile i denne Væren.

Det er den største gave vi kan give til verden, medmennesker og universet.

Når vi ikke hopper på egoets lyst til kamp og konflikt, så tillader vi Lyset at skinne i vores sind og udvide sig til alt i universet.

Håber du får en smuk weekend, kære Broder

Kærligst Jan.

Hej..

"Mine ord er: "en grundtone af kærlighed", og når det er os mennesker, er jeg inspireret af Anonym's ord: "uselvisk og medfølende".

- Du skal ikke vise du kan føle kærlighed, men argumentere rationelt for meninger du synes er så stor en inspirationskilde for dit livssyn - det er på dén måde du bidrager til forståelse.

"Man kan da godt blive "søsyg" - derude på "uvidenhedens åbne hav", men havet forsvinder jo ikke af den grund".

- Også et fjollet sted at bygge sit livssyn.
Det er hvad du har mulighed for at undersøge og vide noget om, der kan være byggesten for fundamentet til livssynsbetragtninger.

"Men naturvidenskaben, den har ikke noget her!".

- Idéer uden korrelation til naturen er selvsagt uden videnskabelig forankring - og interesse. Det er mennesket og kulturen selv man undersøger, når man skal forstå religioner.

"Alligevel interesserer milliarder af mennesker sig for sådanne spørgsmål som, hvordan det går til, at verden ER - og det kan man nok ikke forbyde dem - eller have held til at latterliggøre".

- Og det er så på denne baggrund du indfører guddommeligheder som noget for mennesket uerkendeligt, og ikke kun i dig selv men i mennesket som fænomen betragtet...? ;)

mvh
Simon

Du fortsætter ufortrødent med dine retoriske tricks, Arne, men det står nok klart for enhver, som kan læse indenad, at det blot er ordkløveri.

Der er kæmpestor forskel på at skrive "mener du at..", og skrive "du mener altså, at..". Det første er et spørgsmål. Det sidste er en fortolkning, og det er citatfusk, når du fordrejer den mening, der ligger i hele teksten.

Fakta er, som enhver selv kan konstatere, at du i al den tid, du har deltaget i debatterne både her og på KD, overhovedet ikke har ændret syn på noget som helst. Du bruger fortsat argumentet om, at når videnskaben ikke kan forklare årsagen til universets eksistens, så er den på "uvidenhedens åbne hav". Men uvidenhed karakteriserer mere dig, end de millioner af forskere, som hver dag søger at udvide den menneskelige erkendelse.

Selvfølgelig er det ikke citatfusk, når du uden forsøg på fortolkning gengiver et helt afsnit, som kan stå alene. Et billigt kneb, Arne, for at prøve at latterliggøre min argumentation og kamouflere dine andre grove forsøg på citatfusk.

Du kan selvfølgelig godt vælge at kalde Hiroshima bombens virkning for "nyskabelse". Den skabte jo et hidtil uset antal dræbte og sårede, samt genetiske skader og mange års ubeboelighed af et område. De fleste mennesker ville nok vælge at bruge andre ord, som f.eks. ødelæggelse og inferno, og det gjorde videnskabsmænd verden over da også, selv om du åbenbart anser sådanne ord for "uvidenskabelige".

Kan du komme med et eneste videnskabeligt faktum om universet, der understøtter din tese om "en grundtone af kærlighed", som du nu vælger at formulere din religiøse fantasi?

Der er masser af spørgsmål, som ikke kan besvares tilfredsstillende, hverken nu eller i fremtiden, men at digte et svar uden relevans til virkeligheden er endnu mindre en tilfredsstillende løsning, uanset hvem eller hvor mange der tror på det. At du og flertallet af menneskeheden ikke har mod til at acceptere virkeligheden, og i stedet klamrer jer til en religiøs fantasi, ændrer ikke på dette.

Hvis du satte dig lidt mere ind i Mevlana's (sheik Rumi's) lære, ville du opdage, at han var temmelig uvidende om verden udenfor hans egne små tyrkiske cirkler. Men du er jo langt fra den første, som har ladet sig "inspirere" (læs; forføre) af en uvidende mystiker. Tricket er at bruge symboler ligesom ikon-malerne, så folk med hang til personlige fortolkninger af alt, kan få næring til deres fantasier.

På videnskab.dk kan du læse om nogle nylige forsøg, der viser, hvordan vores syn på ansigters udseende ændrer sig i stress situationer. Din opfattelse af din ikon var påvirket af den stresstilstand, du var i, da du så den første gang. Du så en "sandhed". Vi andre, som ikke lider af stress, ser et selvbedrag, som du siden har øst ud over disse sider.

Så derfor, Arne, skal du ikke undre dig over, at dit livssyn ikke har nogen værdi for andre end dig selv, og at det ikke på nogen måde berettiger dig til at kritisere ateister, rationalister og andet godtfolk, som ikke lider af dine dårligdomme. Vi har det fint med virkeligheden og livets mange nuancer, og føler blot medlidenhed med de troendes svaghed, når det handler om at acceptere livets virkelighed.

Mvh

Ole Bjørn