1
registreret
(1 usynlig),
14
gæster og
911
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#9648 - 15/07/2010 10:08
Re: Et andet syn
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Arne.
Jeg glæder mig over at vi stadig er enig på et enkelt punkt, de religiøse overhoveders magtbegær.
Hvorfor er det så uhyrligt, at jeg påstår at der ingen guder findes?, når jeg nu mener det virkeligt alvorligt, somsagt intet tegn i flere tusinde år på at en eller flere af sådanne findes, først for ca 2000 år siden, flere hundrede tusinde år inde i menneskets historie, påstår en stakkels gift kvinde at hun er blevet frugtsommelig med gud, måske hun bare har været sin mand lidt utro og fandt på en "smart" forklaring som tømrersvenden troede på, dette elskovseventyr udviklede sig til at hun fødte en søn-guds søn, hvilket nogle troede på, mens de kloge jøder ikke troede på det og har aldrig accepteret dette, selvom de var på første parket og netop derfor burde være de første til at sige det var rigtigt-men nej, det var bare en blandt mange selvudråbte profeter som der var mange af, hverken værre eller bedre.
Nu sagde jeg godt nok at jøderne var kloge, men nogle ting står de i stampe over og påstår tåbelige ting , såsom jordens alder er 6000 år, og dette er da ihvertfald beviseligt usandt.
Og hvorfor skulle en gud, der jo iflg. de troende har skabt menneskene, begå voldtægt på en stakkels gift kone, når han bare kunne sende Jesus ned i en "faldskærm" som alle de andre mennesker han jo påstås at have "skabt", nej så var der mere dramatik i den usandsynlige dumme historie, mennesket vil narres og det bliver det til fulde.
Måske jeg har udtalt mig lidt forkert med hensyn til "tilfældighed" i nogle tilfælde, men Darwins teori: the fittes will survive, kan jeg se i naturen hverdag og det gælder jo lige fra den dag en gang spermatozoner skydes ud og disse begynder en kamp for først at finde sig et æg at "angribe" , een ud af mill. får chancen, tror du på at det er en udefra der styrer denne process, eller er det ikke bare tilfældigt hvem der bliver den første ok og muligvis den stærkeste.
Nej jeg mener ikke at naturlovene er tilfældige, de følger et mønster, mennesket så har opdaget og udlagt i formler, hvis naturlovene ikke fandtes, så ville universet sikkert have flere kollisioner mellem stjerner og planeter, hvis de bare fløj hulter til bulter rundt, men alligevel sker der jo kollisioner, sorte huller opsluger stjerner og måske blir det jordens tur en dag at blive opslugt af det sorte hul-who knows. Astronomerne har så gode teleskoper ude i verdensrummet at de kan se disse ting ske, ligesom de ser nye stjerner dannes ud af store gasskyer(eller af en gud, vil de troende sikkert påstå, de er sku ikke for kloge).
Og ingen kommentarer fra dig om hvorfor så overvældende mange videnskabsmænd også påstår at der ingen guder findes!!!
Mit helbred bedres dag for dag- skønt.
_________________________
mvh.treram
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9649 - 15/07/2010 11:34
Re: Et andet syn
[Re: Simon]
|
godt igang
|
Registeret: 07/04/2008
Indlæg: 416
|
|
Hej Simon.
Som jeg oplever det, så beder du om en forklaring på hvor der er observeret noget Guddommeligt eller noget fuldkomment eller helligt eller hvad det nu er for begreber som bruges. Du beder om en forklaring på om dette Guddommelige eller hellige eksistere adskilt fra den som har observeret det, eller om det i virkeligheden er en ide som er ren subjektiv og så blot projiceres ud på det vi kalder den objektive verden.
Hvis jeg har forstået dig korrekt, så kan jeg godt forstå at du undre dig over hvad det er andre mennesker observere som du ikke har observeret.
Hvis du læser mit tidligere indlæg i denne tråd, så prøver jeg på at give mit bud på hvad det er som sker når vi forholder os til den objektive verden.
Som jeg oplever det, så er alt i virkeligheden subjektivt. Uanset om man kalder sig selv for troende eller ateist.
Hvis jeg fortæller dig at jeg har set en smuk solnedgang, så er der måske stor sandsynlighed for at du måske har oplevet det samme. Men fortæller jeg dig at jeg har oplevet noget Guddommeligt, så ville du nok stille dig i en noget mere tvivlende position.
Rent videnskabeligt findes der ikke nogen smuk solnedgang adskilt fra subjektet. Rent videnskabeligt findes der heller ikke noget Guddommeligt adskilt fra subjektet.
Solen er et begreb ligesom Gud er et begreb. Vi føler noget og forsøger så at forklare det vi føler ved at bruge begreber(symboler). Men oftes er vi nødsaget til at forbinde det subjektive med noget objektivt, fordi det er den måde vi nemmest kan forstå det som sker inde i vores indre.
Som jeg oplever det, så er en følelse meget meget abstrakt. Det er ikke nemt at forklare andre hvad det er man føler hvis ikke man bruger noget konkret som referenceramme.
Ofte tror vi at det vi føler eller tænker er forårsaget af noget ydre eller objektivt. Jeg kigger på et objekt og får en følelse af varme og glæde. Umiddelbart ser det udtil at objektet er årsag og subjektet er virkning, men sådan oplever jeg det ikke mere. Min følelsesmæssige oplevelse kommer sig kun af hvad det er jeg tænker.
Ligesom der endnu ikke videnskabeligt er observeret noget Guddommeligt eller helligt eller fuldkomment adskilt fra subjektet, ja, så er der heller endnu ikke observeret noget smukt, ondt, godt, naturligt, unaturligt, stort, småt, sandt, falsk osv osv, adskilt fra subjektet.
En påstand om et objekt kan efter min opfattelse aldrig være andet end subjektiv. Påstanden fortæller aldrig noget om objektet, men kun noget om subjektets ideer, ønsker og følelser.
Som jeg forstår den nyere forskning indenfor kvantefysikken, så findes der i virkeligheden ikke nogen objektiv verden. Alt kan føres tilbage til subjektet.
Alt hvad jeg siger om dig f.eks, det fortæller kun noget om hvad det er jeg tænker og føler om mig selv. Jeg kan så identificere dig som et objekt jeg kan projicere alt det over på som jeg ikke ønsker at se i mig selv, eller som jeg fornægter at forholde mig til i mig selv fordi jeg er bange.
Hvis man virkelig oprigtig søger efter svar, så er videnskab, spiritualitet og psykologi fantastiske redskaber. Hvis disse redskaber bruges til at finde afklaring inde i èn selv, så kan det kun være med til at man bliver mere og mere selvbevidst og kan inspirere andre til finde svar.
Som jeg oplever det, så er vi alle i samme båd. Vi alle oplever frygt, skyld og mindreværd. Vi alle har vores kampe med at finde ud af hvem vi egentligt er. Vi alle spørger sikker om vi blot er de begreber vi bruger om os selv eller om der ikke findes noget med lidt mere substans/indhold.
Vi identificere os med begreber eller roller vi selv har opfundet og tillagt en værdi, mening og betydning. Jeg er ateist og du er religiøs. Jeg er mand og du er kvinde. Jeg er far og du er mor. Jeg er den som har ret, og du er den som ikke har ret. Mine påstande er mere gyldige end dine osv osv.
Det bedste spørgsmål jeg endnu har stillet mig selv er:
HVEM ER JEG?
Så vrimler det frem med en masse ideer, historier, forestillinger, begreber osv osv. Men det altsammen er egentligt uden nogen substans, fordi det blot er billeder uden noget egentligt indhold. Der er ikke nogen dyb og klar følelse af en absolut sandhed. Det er så flygtigt.
Det som er sandt er sandt og kan ikke ændre sig. Og her vil jeg så påstå, at sandheden er fuldkommen, fordi det som er fuldkomment ikke kan ændre sig. Og derfor vil jeg påstå, at det som er sandt ikke kan være objektivt, fordi objektet er fuldstændig neutralt. Det kan hverken være sandt eller falsk i sig selv. Det er subjektet som tillægger objektet en værdi eller betydning. Objektet kan højst være et symbol for noget som kommer fra subjektet.
For mig er den objektive verden som et spejl. Når vi kigger i et spejl, så er spejlet også fuldstændig neutralt. Alt hvad jeg ser i spejlet er en projektion.
Jeg vil påstå at det er muligt at føle sig frem til sandheden, fordi følelser og tanker for mig hænger sammen. Hvis ikke der var en følelsesmæssig oplevelse forbundet med det som er sandt, så er det jo blot et begreb uden nogen substans/indhold. Hvis ikke man kan mærke en dyb følelse eller en dyb erkendelse, gør man så ikke bare sandheden til et begreb som faktisk blot er tomt uden noget indhold?
Jeg kan sige til min søn at sandheden er, at jeg elsker ham. Men hvis ikke jeg føler det dybt i mit hjerte eller sind, så er det blot ord hvor der egentligt ikke er noget indhold. Det er ikke det jeg siger som gør det sandt, men det jeg oprigtigt føler. Jeg kan vide det er sandt hvis jeg er helt oprigtig overfor mig selv. Jeg kan også vide det er falsk hvis jeg er oprigtig overfor mig selv. Min søn kan vide det hvis han tør at mærke efter.
For mig er religiøsitet udelukkende noget subjektivt. Religiøsitet er for mig det samme som oplevelse. Det er en oplevelse af at være elsket og elskende. Det er fuldstændig subjektivt og er ikke bundet til noget objekt. At forbinde kærlighed og sandhed med noget objektivt er for mig at forsøge at begrænse noget som ikke kan begrænses.
Håber dette kan være med til at anskue det religiøse på en lidt anden måde.
Håber du har det smukt og godt, kære Simon.
Kærligst Jan.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9650 - 15/07/2010 12:15
Re: Et andet syn
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram.
Jeg glæder mig over, at du søger afklaring med ordene:
Hvorfor er det så uhyrligt, at jeg påstår at der ingen guder findes?, når jeg nu mener det - Det uhyrlige består - som jeg ser det - deri, at du forlanger respekt om en påstand. som du ikke har skyggen af en chance for at bevise. Det skyldes jo at du påstår sikker viden på et område, hvor der ingen viden er.
Derved anbringer du jo dig selv i samme kategori som religiøse fanatikere, der har lignende påstande - som blot er modsatte. Derved mister du, synes jeg, enhver troværdighed.
Hvis du derimod siger, at du ikke tror på påstande om eksistensen af en (eller flere) gud(er) - eller hvis du forstærker det med den udtalelse, at du tror - eller er overbevist om - et der ikke findes gud(er), så er du stadig - set med mine øjne - både respektabel og troværdig.
Det svarer jo til den situation, at du f.eks. påstår, at du er sikker på, at det bliver tordenvejr anden påskedag i 2011. Det er jo ikke troværdigt, og du mister medmenneskers respekt.
Påstande på "uvidenhedens åbne hav" er simpelthen nonsens, vil jeg mene
Du har jo ret i, vil jeg mene, at religiøse myter ikke er videnskabelige doktordisputatser - det tror jeg nu heller ikke nogen har forsøgt at foregive (og hvis nogen har, så vil jeg tillade mig at ignorere dem) - men det behøver ikke at betyde, at myter er totalt værdiløse. Det samme gælder jo eventyr - måske kan man sige, at de forsøger at fortælle noget - pakket ind i kulisser (f.eks. Torneroses slot) - og stirrer man sig blind på kulisserne, kan man jo let miste budskabet
Angående darwinismens teori om, at de bedst egnede overlever, så føler jeg mig overbevist om, at der er rigeligt materiale til at underbygge den (Der er muligvis nogle enkelte punkter, som endnu ikke er helt afklarede, og måske vil det gå Darwin, som det gik Newton, men det er jo ikke væsentligt i denne sammenhæng). Om Darwins teorier også kan forklare opståelsen af liv, er jeg mere usikker på; her er der jo tillige det problem, at det er vanskeligt at definere, hvad "liv" er.
SÃ¥ kommer du med en udtalelse, der overrasker mig, idet du skriver:
Nej jeg mener ikke at naturlovene er tilfældige, de følger et mønster - for hvis naturlovene ikke er tilfældige, hvor kommer de så fra?
Det er jo netop her, det ligger snublende nær at forestille sig nogen eller noget, der har skabt naturlovene - en skaberkraft, som religiøse mennesker kalder Gud - som du ikke vil kalde tilfældighed - men hvad så? (Buddhisterne undgår, så vidt jeg ved, det spørgsmål ved at påstå noget i retning af, at verden ikke er skabt men altid har været, men vist nok også, at verden, som vi oplever den, er en illusion - det er heller ikke nogen doktordisputats ).
Men spørgsmålet til dig må da være, synes jeg: Hvis naturlovene ikke er tilfældigt opstået, hvordan så?
Endelig: Du hævder, at "overvældende mange videnskabsmænd påstår at der ingen guder findes!!!" Det tror jeg, du har misforstået. Seriøse videnskabsmennesker giver sig, mig bekendt, ikke af med at fremsætte påstande på områder, hvor de ingen viden har. De kan mene noget om sandsynligheder, de kan have personlige overbevisninger, de kan tro det ene eller det andet, men jeg tror ikke på, at de vil fremsætte påstande, som de ikke kan bevise. Hvor har du i øvrigt din viden herom fra?
Spørgsmål om, hvad verden og vi selv er, synes jeg er både spændende og væsentlige.
Min tro er, at universet er helligt og at uselvisk, empatisk kærlighed til verden er grundlæggende.
Det er jo kun noget, jeg tror, men det gør jeg altså - egentlig uden at kunne forklare hvorfor - og det giver mit liv indhold, mening, retning og energi.
Det er du naturligvis velkommen til at kritisere, analysere, diskutere, dissekere. Du kunne f.eks. kalde det en "åndelig sutteklud" - og det er det egentlig også - men det opdagede jeg først efter, at jeg fik tro på hellighed og kærlighed
Og om gud(er) er at ligne ved Torneroses slot eller ej, det betyder faktisk ikke rigtig noget for mig
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (15/07/2010 12:21)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|