1
registreret
(1 usynlig),
811
gæster og
156
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#9665 - 17/07/2010 11:48
Re: Et andet syn
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Arne.
Der er vist noget du har komplet misforstået med: du kræver respekt om en påstand, som du ikke har skyggen af en chance for at bevise. Jeg ved ikke af at have krævet den respekt, jeg er da komplet ligeglad hvad folk mener om det, det er bare min dødsikre opfattelse at der ikke findes nogen gud og dem der tror dette - nåh!!!
Men jeg tør tage en fast stilling, du derimod jodler rundt i at du ikke tror og tror og så når du svarer nogle der tror, så tror du dæleme også- endda meget, hvilket selvfølgelig er din fulde ret.
Jeg har mange gange ønsket et klart svar fra dig bl.a. omkring præsteskabets tilladelse til at "købe" børn i skolerne med bl.a.deres gl.historier, der intet har på sig, men får kun nogle valne svar, selcom du endda af og til mener det er bedst at kirke og stat adskilles, hvilket så må ulovliggøre præsteskabets indvirken på forsvarsløse børn.
Det glæder mig dog at du stadig anerkender Darwins teorier, så er jeg spændt på hvornår dette også vender.
Du ser gerne skaberkraften der har skabt det hele, er et væsen med sjæl og hjerte endda et kærligt hjerte, selvom vi kommer tættere og tættere på the Big Bang som værende selve "skaberen", det har du selfølgelig lov at tro på, det må ganske "selfølgeligt" være et kærligt væsen der har skabt det hele af "lommeuld", så er det bare hvilken lille sky denne skaber befandt sig på i skabelsesøjeblikket?? for hvis han først måtte skabe noget hvor der absolut intet var, måtte væsenet have det trængt. Det kunne også tænkes at væsenet startede som et lille forsigtigt Big Bang, der derefter var i stand til at skabe sig selv-ja mulighederene er utallige, bare man har en livlig fantasi, hvilke jo det viser sig det meste af jordens befolkning har og så har de selvfølgelig ret i deres barnlige tro. Og vi andre der tager tingene mere alvorligt og ikke er til pjat og gøgleri, bare kan ryste på hovedet og sige NÅH.
Med hensyn til de mange videnskabsmænd, var jeg nok lidt hurtig på aftrækkeren, der skulle have stået at de var overbeviste ateister, hvoraf man så muligvis kan uddrage at de højst sandsynligt ikke ikke tror der findes nogen guder, ellers kan man jo ikke kalde sig ateist
_________________________
mvh.treram
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9666 - 17/07/2010 14:50
Re: Et andet syn
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Bare et par drilagtige kommentarer til to troende her, der nærmest eksploderer af kærlighed i sommervarmen: mine damer og herrer…Kærlige Arne & Den anonyme Jesus...voila! ;)
Anonyme Jesus: "Han er vores frelser i den betydning, at han, som den første, manifesterede den fuldkomne kærlighed på Jorden og viste vejen til genforening med det guddommelige ophav".
- Forestillingen om eksistensen af et "guddommelig ophav" består netop af en myte – en påstået eksistens der kun har sit udspring i et lukket metafysisk tankerum, som vores lille jesusven her aldrig har turdet springe ud i at forsøge argumentere fornuftigt for - med henvisning til dokumentation af noget sandsynligt eksisterende udenfor fantasien, Fantasierne motiveres jo kun af en slags forkærlighed til kærligheden, som begreb - og hvor spændende er det lige...på en debat? Det er let at undgå krav om fornuftige forklaringer fra kritiske debattører, idet man jo som anonym jesusven aldrig vil kunne fastholdes i synsninger/meninger andre anonyme jesusvenner kunne have skrevet. I sidste ende kan man altid fralægge sig ansvaret for sine meninger ved at påstå, at det er selve jesus’en der skulle have udtalt synspunkter man selv agiterer for på debatter. Alternativt beder man bare kritikere om at ”modbevise” at himmelnissen udtalte sig - og den går som varmt brød mellem alle de andre cirkelargumenter fra samme hold! ;)
Kærlige Arne: "uanset om Jesus, som beskrevet i Bibelen, har eksisteret eller ej, så lever mytens budskab. Ordene, du selv lægger til: Uselviskhed og medfølelse, har "bidt sig fast i mit hoved", og det er jeg glad for. De er en god måde at klarlægge, at det ikke er sex, begær, "noget for noget" eller et værn mod ensomhed, det drejer sig om her, synes jeg".
- Sex er decideret en forudsætning for biologisk eksistens og dermed den 'væren' biologiske individer siden og i kraft af deres 'tilværen'…kan sidde på fx. debatsider som denne og ophæve sig fra deres naturlige udspring med esoteriske idéer fra kulturen bag dem med – som om man netop var et udslag af et "guddommeligt" ophav. Det i sig selv, er netop en myte, hvor naturen såmænd bare kastes ind i en mening der har sit oprindelige udspring i overnaturlig gudetro fra en kulturs idébrønd.
At sylte trosbekendelser til myter man godt kan lide ind i kærlige ord, har folk gjort i årtusinder og det har aldrig skabt fornuftig socialitet. Den slags splittede i stedet mennesker fra en langt mere sammenhængende og fornuftig forståelse af egen natur, og medvirkede til at skabe nogle af de vrangforestillinger omkring "livets mening" vi ser illustreret, ikke alene her hos dig og den Anonyme Jesus, men så sandelig i selve meningsbygningerne religioner har drevet ind i kulturer med de søm, netop ateister før og siden gar hevet ud rundt om i verden. Det er vrangforestillinger om en større mening med livet, mennesker nu erkender som fejlslutninger fra mennesker tilbage i fortiden. En dybere erkendelse af, at mennesker må ansvarliggøre sig selv for den mening de søger tilslutning for i det sociale rum – som i nutiden kun sker med overbevisende fornuftig argumentation der imødeses med størst tilslutningskraft.
Det er på dén måde politiske målsætninger kommer ind i billedet som væsentlige sociale grundforudsætninger der holder vand, og bl.a. i kraft af en anerkendelse for forståelsen af individet der afspejler dybere behov, hvor netop kærlighed mellem mennesker får stor mulighed for at komme til udtryk og udvikle sig. Her er sex så en fantastisk måde at udtrykke sig på, som tillige er en grundlæggende hormonal drift i mennesket – og det har skam ikke meget at gøre med den egocentri(tro) i to sidder her og markedsfører som fjendebilledet til jeres illusioner om den store kærlighed til noget guddommeligt der efter jeres trosbekendelser at dømme, skulle befinde sig udenfor menneskets evne til erkendelse. Den slags vrøvl skyldes alene skolastikkens kurs mod fallittens afgrund som filosofisk redegørelse for religiøs overnaturlig tro.
Som jeg ser det, sidder netop du Arne og gemmer dig i (velkendte) hjemmestrikkede metafysiske sproglige trosanskuelser, hvor du så henviser debattører til en eksogen faktor fra fantasien, med storslåede idéer om dig selv om et menneske der skulle have opdaget noget andre mennesker helt har overset, og som ingen uden din "fintfølende tro" skulle være i stand til at begribe osv. Faktisk har dine forestillinger om dette omsiggribende eksogene, kun noget endogent som referent. Noget "fuldkomment" omkring dig eksisterer kort og godt kun i din tanke som idé betragtet, idet omverden omkring os viser alle tegn på den forgængelighed nogle (og fortrinsvis religiøse) mennesker er så ængstelige ved at indse, at de ligefrem bliver krigeriske eller isolerer sig som eremitter i en trosanskuelse om ”gudens frelse”, fjernt fra den kærlighed mellem mennesker de grundlæggende sukker efter. Her skal siges, at kærlighed er noget ethvert menneske enten møder eller kan møde, men det kræver fandme social kontakt og ikke isolation i vrangforestillinger.
Kærligheden til gamle floskler gennemskuer mennesker omkring os med det samme, og dette i kraft af evne for ræsonnementer, dialektisk refleksion osv. Mennesker i dag viser næppe større eller mindre egoisme end mennesker tilbage i antikken gjorde. Der er intet særligt storslået ved at rende benene af sig i fornægtelse af sine (seksuelle) behov, på den måde ender man bare som en opmærksomhedskrævende byrde i det sociale, hvor disse behov kun indirekte kommer til udtryk, hvor omdrejningspunktet for enhver snak med medmennesker bliver den store kærlighed, som regel i tåget tilskikkelse, hvorfor egocentrikere egentlig bare snakker om sig selv.
I hvert fald slår tågesnakken mig gang på gang i kontakt med de nisser ikke mindst du fremmer Arne. At være en god ven, føle kærlighed, dyrke sit sexliv med elskerinder/elskere/venner, at føle med og ikke for andre mennesker med stor empati…at vægte en politisk målsætning der tilfredsstiller ens idealer, og for øvrigt være åben for bedre alternativer osv.osv…det er alt sammen noget de fleste af os evner at realisere som et livsindhold til fælles nydelse. Hvad nogle af os overhovedet ikke ka’ få øje på, er det guddommelige i markedsfører, i hvilken forbindelse vi aldrig vil få en fornuftig forklaring fra nogen af jer, idet i ikke snakker om andet end netop jeres følelser - og hvor spændende er de lige at debattere? ;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (17/07/2010 15:07)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9667 - 17/07/2010 15:14
Re: Et andet syn
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram.
Næh - jeg tror nu ikke, jeg har misforstået noget. Når jeg skrev "forlanger respekt" var det for ikke at skrive "undgå at gøre dig selv totalt til grin". Men lad nu det ligge - foreslår jeg. For du har lagt dig fast på formuleringen:
- det er bare min dødsikre opfattelse - og det er du jo i din gode ret til, for her forsøger du jo ikke at pådutte andre noget som helst med en påstand.
Du mener jeg "jodler rundt" i det med at tro, og det kan jeg på en måde godt forstå, for det er forvirrende, synes jeg.
At stat og kirke skal skilles, og at præster ikke må manipulere og indoktrinere børn,. det har jeg ofte givet udtryk for her på sitet (jeg har endda berettet, at jeg har anklaget en præst, udsendt af biskoppen, ved at sammenligne minikonfirmander med hitlerjugend).
Din ustandselige tilbagevenden til "et væsen på en lille sky" (som) "denne skaber befandt sig på i skabelsesøjeblikket" virker trættende på mig. Er der overhovedet nogen, som tror på et sådant julemandslignende væsen? Jeg kender ingen. Vi kan fuldt ud gøre fælles sag i afvisning her
Det samme gælder afvisningen af alle dogmer. Det er OK for mig, at nogle tror på dem, men kom ikke og dut mig dem på!
Og hvor mange danskere tror mon i øvrigt fuldt og fast på det kristne dogme om "Den Hellige Treenighed" (det findes i øvrigt i to udgaver - den oprindelige fra urkirken få århundrer inde i vor tid - og så den romersk-katolske, som Luther videreførte). Mon ikke mange - vel de fleste her i Nordvesteuropa - har det som de kristne arianere, der i adskillige århundreder her i Vesteuropa betvivlede, at Jesus (hvis han overhovedet har eksisteret) var Gud (her er der jo enighed med muslimerne - selv om dét nok ikke lige står øverst på din ønskeseddel ).
Så skriver du om "et væsen" og mener, det er noget, jeg tror på. Men det er meget længe siden, jeg har forladt en sådan tro - hvis jeg nogen sinde har haft den.
Det, jeg tror på, er noget, som jeg ikke kan udtrykke bedre end universtes væren og sandheden bag denne væren - hvis der er en.
Jeg kan ikke komme det nærmere, og venter heller ikke at komme det, men jeg oplever, at denne væren er et mirakel, og jeg fornemmer tilstedeværelsen af den form for kærlighed, der er uselvisk og empatisk (tak for de to ord Anonym!).
Så når jeg ser de mange dogmer, myter, ritualer, så er det ikke noget, jeg tro på, men det er heller ikke noget, jeg får raserianfald over. Jeg ser det snarere, som mere eller mindre ubehjælpsomme forsøg på at forholde sig til det mysterium, som livet og verden jo er - i hvert fald for mig - i og med, at vor viden jo er så begrænset.
Du har jo også selv en tro (på tilfældigheden) og du digter jo også selv myter:
Det kunne også tænkes at væsenet startede som et lille forsigtigt Big Bang, der derefter var i stand til at skabe sig selv - Det tror du måske ikke selv på, og du får nok heller nogen videnskabsmand til det (heller ikke mig), men du synes helt at overse, at du jo løber fra spørgsmålet: Var der en første årsag - eller var der ikke? Og hvis der ikke var, hvad så?
Du benægtede i dit forrige indlæg, at naturlovene er blevet til ved en tilfældighed, men hvordan er de så blevet til??? Og hvis de altid har været, er det så ikke endnu mere ufatteligt? Hvad er evigheden???
Det ser næsten ud, som om du er ved at skabe en ny religion
Var det ikke en idé at droppe alt det der gude- og julemandssnak og så begynde at finde et ægte og ærligt forhold til verden, tilværelsen, livet, skæbnen?
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (17/07/2010 15:17)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9669 - 18/07/2010 10:43
Re: Et andet syn
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Arne.
For mig ligner du mest en kamæolon, der skifter kulør alt efter hvem du debatterer med, hvilket du selfølgelig er i din godt ret til, som du ofte siger til mig.
Og det er vel nok det der kendetegner mange mennesker, de vil ikke rigtigt stå ved deres mening-eller skifter den alt efter hvem de snakker med ala Jens Otto Krag.
Jeg spørger mange mennesker indirekte eller direkte tror du på en gud-Jesus?? og får mange sjove svar, nogle svarer direkte- nej vorherrebevares- sjovt nok størstedelen, nogle bliver lidt flove og tør ikke rigtigt svare, jamen tænk at mennesker kan blive flove over at udtrykke deres religiøsitet(hvilket jeg godt forstår), nogle svarer: jamen der må da være "noget" derude, men er ikke overbeviste. Præsterne og lign. døgenigter tror på en gud, Jesus og en hellige treenighed, hvis ikke så kommer kirkeministeren efter dem, så er det at stå skoleret for staten og rette ind,ellers er det out, ikke nok med det, så skal de fandeme absolut påstå eksistensen af disse mytefigurer indtil flere gange ved hver gudstjeneste og i kor med de menige får, så kom ikke og sig at de der går i kirke ikke tror på et (u) væsen eller flere, hvorfor går de ellers i kirke, men ok det er så et fåtal tilhørere der deltager i vrøvlet, resten nyder det gode vejr, går i Tivoli eller andet og det er nok mere opbyggende.
Og så er vi tilbage ved en første årsag eller hvad og her kommer vi så ikke videre foreløbig, selvom det er svært at vente på "sandheden" må vi affinde os med dette, vi kan gætte, men som jeg sagde tidligere- intet skaber sig selv ud af intet, der må have været en ganke bitte urenhed der bare voksede til den eksploderede i the Big Bang- sådan helt tilfældigt, men nej det er sku ikke romantisk/ kærligt nok, det må have været noget helt andet. Universet har bare at være et kærligt sted, selvom det er et endog meget farligt sted at være, radioaktive radiobølger, farer igennem universet som 100.000 atombomber hele døgnet og passer vi ikke på så får vi formegen stråling og kradser af, jo tak for et kærligt univers, men det er da betagende en kold vinternat og stå og se på stjernevrimlen og med et mindre teleskop kommer du endnu længere ud i universet hvor man kan se gaståger hvor nye stjerner formes af hvem???.Mens andre bliver opslugt af sorte huller. Ja rigtigt ganske tilfældigt.
_________________________
mvh.treram
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#9670 - 18/07/2010 20:55
Re: Et andet syn
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram.
Nå da - en kamæleon! Du ku' sikkert også ha' skrevet, en vendekåbe, men under alle omstændigheder er det vel en upålidelig person, der "snakker folk efter munden" - vel for at tækkes dem - du mener.
På en måde kan jeg nok godt forstå dig (dér var kamæleonen igen ) - især når jeg tænker på din stærkt kategoriske - for mig at se "firkantede" afvisning og kamp imod, hvad der for mig bare er "julemands-guder". For mine meninger er jo langt fra så "firkantede"
Men sagen er jo den, at jeg føler mig ret afklaret angående, hvor meget - og hvor lidt - jeg selv mener, og derfor har overskud til at søge at følge andres tankegang - også din - også selv om den er noget helt andet end min egen.
Jeg mener, at jeg ofte nok har udtrykt, hvad jeg tror på: Verdens sande væren - og sandheden, der ligger bag denne verdens væren - hvis der er en. Begge dele totalt ukendt land - et mysterium, som vores dyreart efter min mening aldrig vil kunne gennemskue.
Det er jo ikke just noget, der er værd at prale af, men det er altså noget jeg tror, aner, håber (ikke påstår) - at disse to sandheder eksisterer.
På den basis er det ikke svært for mig at deltage i debatter om Bibelen, Koranen, Toraen, Bhagavadgita, buddhistiske skrifter og alle mulige mere eller mindre religiøse (og anti-religiøse) forestillinger, uden at det behøver at ændre min egen tro - selv om jeg da ofte finder inspirationer, der er værdifulde for mig rundt omkring.
Hvis det er dét, der for dig ser ud som "kamæleon-snak", så tror jeg ikke, jeg rigtig kan gøre noget for at ændre din opfattelse.
Når jeg så tilføjer, at jeg oplever, fornemmer, aner, en grundlæggende universel kærlighed, som - når det er os mennesker - vil være præget af uselviskhed og empati, så er det jo nemt at slå en høj latter op - og værsgo - for mig gerne. Men det ænder jo ikke mine oplevelser
Hvad kirkegængere tror og ikke tror, det kan jeg ikke gøre mig klog på - kun gætte. De bliver nemlig aldrig spurgt (I hvert fald ikke af præsterne), og det er efter min mening en af grundene til at folkekirken i Danmark ikke er en rigtig folkekirke, for det er præsterne, der "har patent på" det religiøse indhold - som de stort set uændret har haft det lige siden Harald Blåtand. Dine egne undersøgelser tyder dog på, synes jeg, at at jeg har ret i mit gæt, at det er de færreste, der vil påstå, at Jesus er Gud. Men der er da meget sjovt, at du laver din egen "opinionsundersøgelse" - bare lidt trist, synes jeg, at du har så travl med at håne dine medmennesker.
Og når vi så kommer til din egen tro - på tilfældigheden og naturlovene (som dog ikke selv er tilfældige - dog uden at du har afklaret deres oprindelse), så ser jeg, at du afviser idéen om "en første årsag", idet du mener at vide, at "intet skaber sig selv ud af intet" (gad vide, hvor du ved dét fra). Så slipper du vel ikke udenom idéen om uendelige årsagskæder? Og hvordan skal vi så forstå denne uendelighed?
Er du ikke ved at "mure dig selv inde" i noget, der til forveksling ligner religiøse dogmer?
Men som den "kamæleon" jeg jo åbenbart er - i hvert fald i dine øjne - kan jeg da sagtens følge din tankegang, selvom jeg jo får mine skrupler, når kvantefysikere opererer med teorier om at der kan til tider synes at være byttet om på årsag og virkning. Gælder det så stadig, at "intet kommer af intet"?
Hvis ikke det var en krænkelse af din ateistiske holdning, kunne jeg fristes til at skrive: Vi er på Herrens mark
Men den slags gør en kamæleon naturligvis ikke
Han vil nok hellere skrive: Jeg tror ikke på, at vi ligger så langt fra hinanden. Jeg tror, at du bare er betydeligt mere firkantet, end jeg er
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (18/07/2010 20:56)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|