Hej Arne.
Og god tur hvorhen du end drager.
Hvorfra ved jeg der ingen gud er i mit liv ?, det ved jeg, fordi jeg føler det som noget af det mest latterlige at der skulle findes en gud(er), vi ved næsten alle hvordan livet er opstået, som Darwin har forklaret det, ergo er der ingen gud der har skabt os, vi har langsomt udviklet os fra mikroskopiske celler til hvad vi er idag, det er du vel også som dyrlæge være enig i?.

Da jeg blev konfirmeret (med tvang) og sad i kirken blandt alle tåberne, følte jeg mig som et menneske der ikke hørte til i denne forsamling, og jeg foldede ikke hænderne til bøn når alle tåberne gjorde det, jeg sang ikke med på salmerne og jeg fremsagde ikke trosbekendelse i koret af mine med konfirmander, Præsten tale var som en fornærmelse og bønnerne som en forbandelse.
Jeg kan overhovedet ikke forstå at nogenlunde fornuftige mennesker, kan tro på sådan noget nonsens som præsten prædiker i kirken.
Så jeg ved ikke hvorfor, men jeg er vacineret mod religion incl. gud, som er det mest latterlige og farlige denne verden har opfundet.

Og hvad tror jeg så? spørger du, jeg tror på videnskabens evne til at finde svarene efterhånden, hvorfor universet er, men ikke hvorfor vi er, det er jo bevist.

Og bortset fra det så behøver jeg ingen tro, til at støtte mig, jeg tør leve livet uden tro og har det meget godt med det.

Og som jeg skrev så har den "kærlige" gud ikke tænkt sig at røre på sig i den pædofile katolske kirkes titusinde forbryderiske overgreb, men har udført mange "mirakler" når det gælder religiøse shows, grædende/bloddryppende madonnaer, jomfru Maria som kunne tale igennem 3 tossede tøsers optræden o.s.v. men hjælpe nogle stakkels børn mod kirkens håndlangere-nej, han måske endda bifaldt det, skulle sku ikke undre mig. Nå nej det var paven, den nar.

Nej Arne, kirkerne er kun for en bestemt type mennesker og dem er der tilsyneladende mange af, men som medierne stadig siger, så er det kun i underudviklede lande at religionen udvikler sig, godt hjulpet af de satans missionærer.

Jeg kan ikke se at religioner siger noget som helst om verden, men siger noget om folks stupiditet.

Hej..

"Jo, det er jo meget muligt, at du har ret i din "viden", men det ville dog virke en anelse mere troværdigt, hvis du kunne forklare, hvor du har din viden fra. Det tror jeg ikke, du kan! Og hvad bli'r der så tilbage af din "viden"?".

- Spørgsmålet er forkert Arne. Det er dig der her må besvare hvorfor du ekskluderer påstande om guders eksistens fra de evidenskrav du stiller til alle andre forhold omkring dig - hvis du ellers gør det. Det rækker helt at afvise påstande om guders eksistens, fordi påstanden ikke tilfredsstiller de evidenskrav vi stiller. Det giver ganske enkelt lige så stor mening at indrette livssyn efter tro på nisser, trolde osv.osv. af den art. Viden ér teorier og dvs. sandsynliggjorte beskrivelser, det er derimod trosbekendelser fra religioner ikke.

"Som jeg opfatter kunst, forsøger man her at sige noget om verden. Det samme gør religioner".

- Nej, religioner konkluderer noget om verden og mennesker i den, hvorimod menneskers gennem forskellige kunstarter præsenterer subjektive sanseindtryk, du så kan reagere på via en række spørgsmål du kan stille dig.

"Er det ene mere farligt end det andet?".

- Ja. Religioner erstatter faktisk de spørgsmål du gennem kunstarter ville kunne stille dig, men med ubegrundede konklusioner som svar. Det kan føre katastrofer med sig at regulere menneskers livssyn med ubegrundede påstande om en større mening med livet, idet to kulturer bygget på indbyrdes ekskluderende trosopfattelser vil kunne bekrige og udrydde hinanden (og andre) udfra hvert sit statiske grundsyn, fordi selve spørgsmålsrækken mennesket stiller sig gennem videnskrav udraderes på et fundament af skrøbelige trosbekendelser for en sandhed der ikke er verifikation for.

Her kunne du så sige, "næh nej, den slags ville aldrig forekomme eller gentage sig, for vi VED jo fra historien, osv". Og jeg ville svare, "ja, men hvis ikke vi netop tilgodeså viden, da ville vi alle på samme måde som menensker i trossamfund tilbage i historien, kunne undertvinges trosopfattelser bygget på samme fundament - for de krav man stiller til viden, er ikke de krav religiøse troende stiller til deres livsanskuelser, mens livet dog er alle menneskers fundament for eksistens! ;)

"Du tror måske ikke på andet?".

- Det dér er centralt for at forstå ringhjørnet dér, er jo spørgsmålet: hvorfor overhovedet favorisere det at tro...hva' skal vi bruge tro til - rækker det ikke med tillid til sandsynliggjorte iagttagelser/beskrivelser, der netop indeholder mulighed for falsifikation...?

mvh
Simon

Hej Hans..

Guder er menneskelige påfund uden objektive referencer, mennesker er derimod ikke påfund fra guddommelige referenter!
Ønsker du at kvalificere idéer om guder til eksistentielle faktorer, da må du således ud af din forestillingsverden og finde nogle objektive referencer for idéerne derom. Men da du tilsyneladende har opgivet dette, må vi jo næsten antage du udmærket har forstået dit problem og derfor grundlæggende anerkender, at langt større og klarere hjerner end din gik fra forstanden i forsøget, mens atter andre slet og ret opgav og bevarede en smule sund fornuft, og det kan mange af os godt forstå. Der kommer m.a.o. ingen solid filosofi ud af at sidde og føre psykogene idéer fra freudianske hypoteser ind i gamle metafysiske spradebasser alene skabt af apologeter, for dermed fjerner du dig straks fra hvad filosofi egentlig drejer sig om, og er i stedet på støt kurs ud i gammel cirkelargumentation alias den vi kan se fra visse andre her, og det er til ingen nytte.
Nu ved jeg godt du bliver lidt ængstelig Hans, men foreslår nu alligevel du frigør dig fra ”blyhutten” i tillid at ”guder i knolden” blot er perceptionen over fantasier bygget på nogle Grimm(er)s fortællinger helt uden rod i virkelighedsrummet såvel som universet omkring ørerne. Så, pust dybt og roligt og af med blyhutten, håruglerne må ha’ lidt frisk luft ved du..,)

At bygge solid etik og gode sociale rammer for sameksistens i kulturer, kræver skam ikke religioner men derimod en god portion fornuft og en gedigen bakkekontakt, desuden forklarer vi ikke os selv eller verden omkring os ved først at fralægge os hovedet! Med ca. et par tusinde års kristen historie i bagagen, har vi vist til overmål set hvad kristne troende (med alt for fantasifulde virkelighedsopfattelser) kan præstere og har at tilbyde. Og dét er ikke just noget kønt syn – og det bliver bestemt ikke bedre af at se ”personlige kristne” m.m. cirkle forvildet rundt om kærligheden som begreb, for suggestivt at tiltvinge sig adgang til menneskers følelsesliv og dernæst afbetinge deres sunde evne til kritisk tænkning, for det er bestemt ikke god etik! Mest af alt ligner den slags en moralprædiken for en overtro man alligevel ikke evner at argumentere fornuftigt for, hvorfor man lurer antydningen af et råb om hjælp i en verden med argumentationskrav der er alt for store for den overnaturlige troende at håndtere.
Vi ser fx gang på gang Arne sidde og frakende sig synspunkter han øjeblikket forinden agiterede for, et mildest talt ambivalent besynderligt skue. For tænk: hvad er det, Arne ikke ved noget om, og videre, udfra hvilken begrundelse mener han selve uvidenheden kvalificerer mulige eksistenser – har også nisser evne til eksistens osv…? ;) Ja, se hvordan ”unknown” flagrer rundt som en anden overfølsom vejrhane: ”min gud er selve kjærligheden, thi jeg føler dog kærlighed, og føler derfor også min gud” – og dvs. kun en mindre vejrhane fra alle øvrige ontologiske gudsbeviser ;)

Men også kærlighed eksisterer jo helt uafhængig af religiøse fabler, at se troende fremvise følelser for overnaturlig tro er hverken spændende eller nyt, men gør ej heller disse følerier til noget guddommeligt (universelt knald), tværtimod synliggør dens slags en i forvejen velkendt begrebsforvirring, som det helt tilkommer den troende selv at rede sig ud af, men altså ikke at forklare vores fælles verden i kraft af. Så det hjælper ikke at flagre rundt i fortidens tænkere, hvor af rigtig mange havde rigeligt at gøre med at holde afstand til en kirke der stod dem efter livet. Har du i den forbindelse læst Elias Canetti’s ”Forblindelsen” fra 1936?

Mvh
Simon

Hej Simon (hei Carsten Jensen ha ha, ham kunne du godt ligne lidt)

du skriver:

Guder er menneskelige påfund uden objektive referencer, mennesker er derimod ikke påfund fra guddommelige referenter!
Ønsker du at kvalificere idéer om guder til eksistentielle faktorer, da må du således ud af din forestillingsverden og finde nogle objektive referencer for idéerne derom.

Det er meget vigtig at forstå at det (begrebet eller størrelsen Gud fx) for de religiøse genier ikke har at gøre med forestillingsverdenen (jeg har forklaret dette for dig grundigt flere gange).

Eksempel på religiøse genier fx er Platon; Paulus, Luther, Kant, Heidegger, Morin og Badiou men der er jo mange mange flere (og det sidste man kunne bebrejde dem var at de ikke kunne skelne mellem deres egne subjektive tilfældige forestillinger og så de subjektive forestillinger der blev næret af objektive subjektive forhold (eigenweltske objektive forhold), i forbindelse med vores ånd/personlighed, bevidsthed). Nu er nok hverken Morin eller Badiou kendetegnet som religiøse, men de forstår talen, hvordan det med Gud skal forstås, kan forstås, fordi det netop dækker over noget helt essentielt ved vores eigenweltske mitweltske virkelighed (det er vigtig at forstå at eigenwelt og mitwelt er fuldstændig sammenfiltret, selv om man kan adskille dem som man kan adskille psykologi og sociologi).

At eigenwelt og mitwelt er fuldstændig sammenfiltret har neuroaffektiv udviklingspsykologi slået fast med syvtommersøm. Før dem havde allerede objektrelationsteorierne indenfor psykoanalysen påpeget dette forhold.


Vi kender til naturvidenskabelige genier, Einstein og Newton fx. Dem der forsker i umwelt-ske forhold, "det" forskerne kalder jeg dem, de forsker i det.

Men der findes også eigenweltske genier (religiøse genier), som Platon, Paulus, Barth, Bonhoeffer og Freud og ikke mindst Jung (Shakespeare og Hölderlin og ja alle store digtere er også eigenweltske genier, derfor lyt til dem siger Heidegger).

Der findes også eigen-mit-weltske genier som Paulus, Marx, Morin og Badiou eksempelvis.

Eigewelt (den religiøse åndelige bevidsthedsmæssige dimension) er i dag ved at blive naturvidenskabelig forsket og undersøgt i forbindelse med den nye succesfulde neuroforskningen der stadig kun er i sin vorden og vi kan forvente os vildt meget her de næste mange år frem. Altså endelig begynder "det" forskningen (naturvidenskab) at nærme sig de eigenweltske forhold, kaste forklarelsens lys herover.

Edgar Morin bog: "Metoden" 'kendskabtet til kundskaben' er langt, langt forud for sin tid og de få i verden der magter at læse den og har læst den, er allerede nu klædt på til at forstå størrelsen og begrebet Gud og hvad det præcist dækker over i naturvidenskabelig forstand.

Menneskebarnet, fortidsmennesket har skullet forholde sig til sine visioner, drømme og bevidsthedsmæssige tilstande lang tid før det overhovedet anede at der var en hjerne i spil. I dag ved vi at der er en mellemkomst som hjernen der evolutionsbiologisk er bygget op lag for lag og assymetrisk, disse lag og assymetrien er biologisk integreret og sammenfiltret og der er opstået nye former for mulige kompleksiteter hver gang noget nyt er kommer til i forbindelse med evolutionen.



Begrebet Gud dækker over menneskets eigenweltske værdighed og stolthed ifølge Paulus (og det var det Jesus stod for ifølge Paulus). Det dækker over vores eigenweltske kreative skabende muligheder. Paulus kunne se langt ind i fremtiden og kunne se vores sekulære vesten lang tid før den opstod. Han kunne se at graderne af den eigenweltske (åndelige religiøse) bevidsthedsmæssig individuelle personlige frihed og kreativitet ville komme til at stige markant efterhånden som Kristusideen (ideen om Gudmennesket, det frie menneske) vandt indpas. Pauls ide (evangelium om Jesus Kristus) om at kunne øge de personlige individuelle frihedsgrader uden at dette blev på de svages bekostning er nøjagtig det frankfurther skolen står for og det vi finder i vesten igen og igen som de børn vi er af Paulus (vestens religiøse hovedmand/foregangsmand) og det er også her vi finder Marx og Zizek og Badiou eksempelvis.

Alle er bange for Paulus, alle andre religiøse retninger. Rubæk og Esther og Rønlov, altså new age teosofien, og islam og østens gamle religioner. Hvorfor denne angst for frihedens (altså åndens) og tænkningens apostel? Jo fordi han påstår at Gud har valgt det unikke og enestående frem for det almene og diffuse udifferentierede og mere følelsesmæssige og ubevidste. Dette Guds Ja til mennesket, det unikke og enestående og ukrænkelige konkrete menneske med et hav af muligheder for at udforme sin personlighed i en fri (altså åndelig) kreativ (bevidst/tænkende forstandigt eksperimenterende) proces i forskellige mangeartet retninger er alle såkaldte gængse religiøse mennesker så inderligt meget imod (også de gængse kristne), da Gud og det almene/fællesmenneskelige nemlig helst ifølge dem skal udslette (egoet og mennesket skal slås ihjel) og dominere det individuelle (unikke/enestående og konkrete) og personlige, for at gud og guddommelighed, altså det almene og fællesmenneskelige, kan få magten og dominansen og samfundsdannelsen og personlighedsdannelsen. Som frankfurtherskolen har Paulus og Jesus bare et eneste krav, det må aldrig være på de svages, de mindst priviligeredes bekostning, ja det skal endda være til gavn for dem at man bevæger sig i den retning mod størrer og størrer individuelle personlige grader af frihed.

I vore dages gængse forstand af sprogbrug "hader" (bekæmper) både Jesus og Paulus det vi forstår ved Gud og guddommelighed i dag (da det er et forræderi imod Kristusvirkeligheden, Jesus virkeligheden), og de ligner meget meget mere Zizek og Badiou end de ligner Rubæk, Esther, Serotonin og disciple (Hajmad og Godtså og Montgomery mfl.) for eksempel.

Begrebet Gud dækker også over at vi til trods vores kultiverede civiliserede (sociomorfe) opdragne betingede hjerne og bevidsthed og dermed ånd eller personlighed/ego, skal kunne finde tilbage til noget mere autentisk og kreativt og intelligent i eigenweltsk forstand. Altså det skal være muligt for os igen at integere de subcortikale strukturer med højere former for cognitiv mental fungeren (det jeg indtil videre kalder for neocortical betingning der afskær os fra de sunde/healthy subcortikale vitale funktioner). Begrebet Gud dækker over at det ikke skulle være nødvendigt at ta psykofarmaka, men at der findes andre naturlige veje til sund hjernekemi. Dette gælder langt de fleste normale mennesker, der er på stoffer, alkohol, cigaretter, og piller, psykofarmaka, at det slet ikke er nødvendigt, men at der findes eigenweltske naturlige veje til lykke og åndsfriskhed, vitalitet og livsmod (gejst og godt humør). Især derfor er begrebet Gud af den største betydning, fordi mennesket ikke må opgive sin eigenweltske stolthed, værdighed og suverænitet, frihed og de kreative muligheder vi har her for personlighedens udformning, så vi undgår et dårligt liv.


At Gud ikke en er en umweltsk foreliggende objektiv kendsgerning tilhører teologiens Ole Bole Abc bog, ja det er børnehavelærdom. At Gud har med ånd og personlighed at gøre, egoet/ego'ntelligensen at gøre, er næste skridt i forståelsen. Man kan så benægte at der findes en personlighed/ego/ånd og agerende intelligens størrelse i mit liv. Men jeg vil slutte af med at give ordet til en tænkende mand der aldrig ville tillade sig selv at være så idiotisk dum:

Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.

Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.

Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.

Om ånden der kan fatte den hjerne, som skaber ånden. Edgar Morin.

Vi mennesker er i stand til qua vores bevidsthed at virke tilbage på ånden, vores ånd (ego'intelligens), modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen, altså os selv. Dette er teologi så det basker, og dermed vil jeg aldrig være prisgivet psykofarmaka men vil være mand for min egen hat og psykiske velbefindende, altså mine eigenweltske intelligens gør at jeg selv magter at navigere i det her liv og ikke er et barn der ikke selv kan finde ud min lykke og trivsel.


Mennesket er smidt ud af paradisets have, altså vi lever ikke i overensstemmelse med vores gamle dyriske subcortikale lugtehjerne og sanselighed mere (her hvor vi finder det limbiske system og ikke mindst hippocampus). At vi bevarer ideen om at vi til trods adskillelsen Gud, adskillelsen os Selv, alligevel kan finde en ny løsning på denne menneskehedens synd, neurose, alligevel kan finde en ny løsning, forligelse, på et højere bevidsthedsplan, udviklingsmæssig plan, er også et af religionernes fornemste opgaver, hvilket ikke kan gøres uden at begrebet og størrelsen Gud er med i kultursfæren, og det er da også derfor begrebet ikke bliver forkastet som dårekisterne, Ha og Hi og Frank med flere i deres dumhed og uvidenhed mener vi skal gøre eller dette begreb burde være væk og ikke med op i nutiden, fordi de ingen eingenweltsk/psykoanalytisk og marxistisk sans og forståelse har af de her forhold omkring hvad det med Gud drejer sig om.

Længe leve Paulus, længe leve Luther, længe leve Kant, længe leve Hegel/Marx, længe leve Barth, længe leve Heidegger/Sartre, længe leve Morin/Badiou og Zizek, længe leve HansKrist!

Længe leve folk der formår at gennemskue diskursen, formår at skære igennem og tænke selvstændigt og som ikke går med på en bølge. Længe leve disse tværvidenskabelige genier og filosoffer, der har en højt udviklet (genial) eigenweltsk ontologisk sans og en udviklet sans for den eigenweltske mitwelske sammenfiltrethed og derfor har en vis sans for ikke bare den eigenweltske personlighedens dannelse men også for samfundsdannelsen og den mitwelske kulturelle indflydelse på personlighedsdannelsen. Men det er stadig sandt at eigenweltske genier skaber samfund (civilisation og kultur) som at samfund (civilisation og kulturer) alene skaber vores personlighed. Der er en spændende dialektik her. Iøvrigt skal Marx nævnes som i særklasse et geni, da han som den eneste har formået at sammentænke de eigenweltske mitweltske forhold med umweltske forhold (nemlig arbejdet, mennesket kamp imod eller med naturen for at overleve, hvordan dette præger vores bevidsthed).


Vestens intellektuelle forfald bliver virkelig udstillet når Dårkisten, Hi og Ha og Frank med flere bjæffer op om forhold de ikke magter. Nej her må vi droppe de naturvidenskabelige engelske amerikanske positivister, når talen går over på personlighedsdannelsen (frihed og ånd) og samfundsdannelsen, fordi de tunge drenge i den sammenhæng findes i den kontinental europæiske tradition, lige siden Kant blev vækket af Hume har vi kontinental europæiske tænkere været et hestehovede foran de andre i den sammenhæng. Lad os i stedet lytte til Hans-Jørgen Schanz, Badiou og Zizek og HansKrist når talen er om det religiøse, personlighedsdannelsen og samfundsdannelsen.

Dawkins er interessant/kompetent og værd at lytte til indenfor biologi, men han skræver over mere end bukserne kan holde når han tror han seriøst magter at tale med om og forstå det religiøse og politiske. Her må vi vende os imod kontinentet, og vi møder langt tungere drenge, som Kant, Hegel/Marx, Schopenhauer/Nietzsche, Freud/Jung, Heidegger/Sartre, Badiou/Zizek og Barth/HansKrist. Bare med en smule filosofisk dannelse og eigenweltsk metafysisk sans og originalitet, så virker hans tale som vanvid og man spekulerer om han fejler noget i hovedet, altså om han gør det bevidst eller virkelig er så hel igennem dum hvad disse spørgsmål angår.

Dog skal lige siges at jeg godt forstår hans kritik af religiøse mennesker i al almindelighed som de optræder vanvittigt rundt omkring i verden, men jeg er mere interesseret i om Dawkins overhovedet ikke har ambitioner om at tale fx på en sådan måde at Århus teologerne (ja teologerne i det hele taget) gad lytte med og kunne bruge hans kritik til noget. Manden er jo naiv for han tror jo virkelig at han også taler til den gruppe, men han er jo ikke i nærheden af at sige noget der er interessant for denne gruppe, endsige mig HansKrist.

Jeg er bange for at Dawkins ikke har flere skud i bøssen indenfor biologi, og så som den gamle særling der er vant til akademisk berømmelse og anerkendelse og respekt, så tror han lige han kan score nogle billige point ved at fare løs på religionerne, et område han desværre ikke har en skid forstand på. Hvad med om manden tog et par semsters kursus i kontinental europæisk filosofi og teologi. Opblæst og naiv og dessideret dum virker han på mig og mange andre, og det ikke fordi han formår at såre, ramme os, men i sin opblæste uvidenhed om det område han har kastet sig over som en glubsk ulv der vil revolutionere hele verden for en virus han selv lider mere under end vi andre tilsammen, der har forstået de her eigenweltske forhold ontologisk dybt.

Einstein var jo ej heller et geni i eigenweltske mitwelske spørgsmål, her er han jo ved siden af Marx en ganske lille og aldeles ubetydelig dværg. Skomager bliv ved jeres læst/last .

Glemmer aldrig hvordan jeg havde sat tid af til at se Dawkins på dr2 en aften. Og jeg var grædefærdig af skuffelse efter den udsendelse, dette skal ses i forhold til de forventninger jeg havde til ham fordi jeg kendte lidt til ham som forsker indenfor det biologiske felt, hvorfor jeg jo havde forventet mig at han havde overført noget af sin genialitet til også det religiøse område. Men der var jo overhovedet ingen sammenhæng. Det hele minder jo om nervøs sammenbrud. Som om han godt ved at han måske ikke magter at sige en disse mere der har videnskabelig biologisk relevans, og så er han på grund af sin neurotiske udmattelse begyndt at tale vildt psykotisk barnligt om det religiøse. Iøvrigt ofte noget man ser, at naturvidenskabelige begavelser, pludselig får den mærkelige ide, på deres gamle dage, at de også behersker de eigenweltske mitweltske forhold. Man bliver altså ikke en Marx og en Freud (en Morin, Badiou, Zizek) en nat over den dag man rent naturvidenskabelig opdager at man ikke har flere skud i bøssen og man så fordi man undervurderer totalt de eigenweltske mitweltske forhold, lige tror man kan komme farende og sætte alle på plads. Dette skyldes den udbredte misforståelse at naturvidenskab er finere end alt andet. Dette kan jeg sige med en vis vægt fordi min evneprofil er at jeg er i ekstrem grad naturvidenskabelig begavet, altså skævt begavet til den side så det gør ondt; men at mit hjerte har de eigenweltske mitweltske forhold kær, men her er jeg dum og har måttet slide mig dag for dag til erkendelserne her, men jeg er stadig dum, men jeg har det lige meget kært, og det man elsker skal man nok få lært uanset man intet talent har herfor overhovedet, men det er dæleme et spørgsmål om Simon og Dawkins overhovedet elsker de eigenweltske og mitweltske forhold og i det hele taget gider sætte sig ind heri på en seriøs måde. Er det ikke dovenskab og billige point I går efter?

Mange kærlige hilsner HansKrist.


Her lidt fra ringhjørnen af vores chat'box'ing som du kan få lidt forstand af Simon:

ole bjørn: Du er spøjs, Michael. Hvordan bærer du dig egentlig ad med at tro på Gud og på en hårdnakket ateist på samme tid? :o)
ole bjørn: Marx var endda så hårdnakket, at han ikke ville kaldes ateist, fordi betegnelsen indeholdt et gudsbegreb. Det tyder ikke på nogen særlig stor forståelse af den menneskelige natur. :o)
[x] Hanskrist: pludselig gik det op for Marx at al talen om Gud havde at gøre med selvrealisering, altså menneskets muligheder for selvrealisering
[x] Hanskrist: noget han havde lært af Hegel og han af Kant og så igen Luther og Paulus
[x] Hanskrist: og ved gud det har at gøre med vores muligheder for selvrealisering der ikke bliver på bekostning af andre mennesker, de svagere og mindre priviligerede
[x] Hanskrist: derfor en synopsis mellem Paulus og Marx er helt på sin plads som en mellem Paulus og Freud