annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19636874
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2618134
Åndelig Føde 2430143
Et andet syn 2160911
Så er der linet op... 1853871
Galleri
Blue Mind og Green Mind
Hvem er online?
0 registrerede 46 gæster og 140 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 24 1 2 3 ... 23 24 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#9147 - 05/04/2010 09:54 MYTENS MAGT
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
Myten om Faderen, Sønnen og Helligånden – før alle tider – efter alle tider – fra evighed og til evighed – den har stor styrke hos langt over en milliard mennesker.

Præsteskaber lever af den – misbruger den til tider – for ikke at sige hele tiden – men de kan ikke tage livet af myten.

For mig står den klarest i Kristus Ikónen med billedet af Sønnen som menneske, med Helligånden synlig i Sønnens svulmende hals – og med Faderen alene synlig som det uskabte lys – symbolsk vist med farven Guld.
Og centralt i det hele: Sønnens højre hånd, der viser bogstavet alfa for agapó – jeg elsker!
Gudens kærlighed!

Er det løgn?
Ja selvfølgelig – historisk set.
Men det er jo også en slags sandhed – et eventyr om sandheden bag verdens væren – en sandhed, der er utilgængelig for os - dyreart, som vi jo er.

Men kærligheden til os kan vi jo opleve i de gode livsbetingelser, der er givet til os - og til alt hvad der for tiden lever på denne planet.
Og hvis vi opfører os taknemmeligt – og ikke bliver for mange – kan vi jo leve nærmest paradisisk.

Det er vel dét, Ikónen siger – ubesudlet, som den er, af præsteskabers begær efter magt, rigdom, børnesex o.m.a.

Sandheden bag verdens væren kan for min skyld gerne kaldes Gud, og ordet kan ligeså gerne fornægtes.
Det er jo kun et ord.

Men uden en anelse om en utilgængelige sandhed bag det hele, bli’r livet ret kedsommeligt, synes jeg.

Jeg har den anelse!
Så i den forstand er jeg ”en troende” smiler

Andre religioner har andre myter af lignende art og kvalitet.

Det ser ud til, at perseren, mystikeren, sufien, digteren, Jalal al-Din Rumi var klar over dét allerede for ca. 800 år siden – og nu er han den mest læste poet - såmænd i Amerikas forenede stater smiler

Rumi:
Denne flygtige verden er et tegn på Sandhedens mirakel
men selvsamme tegn er et slør der skjuler de evige sandheder.


M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (05/04/2010 09:57)
Top Svar Citer
#9156 - 06/04/2010 12:31 Re: MYTENS MAGT [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Salige er de som hører Guds ord og bevarer det (luk. 11,27)
Salige er de som ikke har set, og dog tror (luk. 20,29)

Således lærer Jesus os ikke at bygge troen på det vi ser, men alene ved Guds ord. Men skulle man alligevel afkræve et bevis på Guds eksistens, så prøv at tænk over disse linjer i Brorsons salme.

Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.

Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.


Top Svar Citer
#9157 - 06/04/2010 14:39 Re: MYTENS MAGT [Re: Anonym]
Anonym
Uregistreret

Kære anonym,

Jeg glæder mig meget over dine ord. Efter min opfattelse er du en af de absolut få, der åbent erklærer betydningen af Guds/Jesu ord.

Jesus taler ord og bud - og han omtaler dem ofte som sine ord og bud - og han lægger kraftigt vægt på, at vi skal efterleve dem i og fra hjertet.

I Johannesevangeliet siger han, at vi skal spise hans kød og drikke hans blod. Dette hører jeg mange kristne lægge vægt på... og de henfører det straks til nadveren. Men aldrig ser jeg dem lægge vægt på den pointe, som Jesus klart og tydeligt taler til sidst i denne sin prædiken: Kødet gør ingen gavn, men mine ord er ånd og liv!! (Og han tilføjer endda: Men der er nogle af jer, som ikke tror).

Ja, salige er de, som tror og bevarer hans ord i et smukt og udholdende hjerte gennem livets prøvelser (inspireret af bl.a. 'sædemanden').

Tak for dine ord.

Thomas
Top Svar Citer
#9167 - 07/04/2010 06:46 Re: MYTENS MAGT [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne.

For mig lyder du stadigvaek som en meget troende, selvom du tilsyneladende er i tvivl om hvilket ben du skal staa paa, du haelder mest til det ben hvor dit ikon opstaar som noget der kan lysne dit tvivlraadige sind.
Jeg maa saa sige at jeg staar med begge ben paa jorden, og tildeler ikke nogen supermagt grunden til min tilvaerelse her paa den lille blaa planet.
Det undrer mig meget hvorfor nogen skal have et eller andet at baere dem gennem tilvaerelsen paa, mens andre godt kan se livet som det er, noget ganske tilfaeldigt opstaaet som vi skal vaere glade for, at praesteskaberne tager chanserne og udnytter de svage i samfundet, for egen vindings glorificerings skyld vaekker kun afsky i mig.

Og saa sveder jeg som bare f...... det er skisme meget varmt her i Thailand naer de 38 grader, jeg ankom vel her igaar og bliver her maaneden ud, selv min thaiviv synes det er varmt.

mvh treram, der ikke kan huske sit pw.

Top Svar Citer
#9175 - 08/04/2010 09:22 Re: MYTENS MAGT [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et udtømmende og præcist svar.
Det magter jeg nok ikke, men jeg kan jo prøve.

Først nogle benægtelser:
Jeg er ikke "meget troende", som du skriver - i hvert fald ikke på nogen defineret Gud - og jeg er heller ikke "i tvivl om, hvilket ben jeg skal stå på".

Jeg er faktisk så sikker i min sag, at det for mig ikke gør nogen forskel, om man bruger ordet Gud eller ikke - først og fremmest fordi ingen jo aner, hvad der måtte ligge i det ord (Jeg har selvfølgelig forlængst kasseret alle de primitive definerende gudsforestillinger i de etablerede religioner, såfremt disse skal tages bogstaveligt).

Når jeg fremhævede Kristus Ikónen, var det fordi den for mig bedst gengiver det mest centrale i kristendommens myte.
Og om myten skrev jeg jo: Er det løgn? Ja, selvfølgelig - historisk set.

Det, du åbenbart ser som vaklen hos mig, er nok dét, at jeg udover de objektive iagttagelser af verden og de oftest uoverskuelige årsagskomplekser, som vi jo kalder tilfældighed - og som vi jo er enige om - også synes, at jeg aner, at der er mere end dét, og i hvert fald ikke på forhånd (som en fordom smiler ) hverken kan eller vil afvise den mulighed.

Det betyder ikke, at jeg vakler, men det betyder, at jeg fornemmer en videre og større horisont end, hvad du kalder "at stå med begge ben på jorden i et ganske tilfældigt opstået liv" - og det er dette perspektiv, der gør tilværelsen så meget mere spændende, fantastisk og fascinerende - set med mine øjne smiler

Det her minder jo lidt, synes jeg, om debatten mellem "Zilent" og "Stig", hvor den ene part hævder noget i retning af, at når der ikke findes andre pålidelige metoder at iagttage verden på, end den videnskabelige (falcificerbarhed) så eksisterer der ikke mere, end hvad denne "kikkert" kan se.

Det er her, jeg mener, at universets egentlige væren går tabt.
Ikke at jeg på nogen måde kan gøre mig klog på denne væren, men blot at jeg fornemmer, at den ER.

Og så fristes jeg til igen at tænke på myten om Moses og Gud ved den brændende tornebusk, hvor Gud netop siger til Moses: Jeg er den, der ER smiler

Igen et eksempel på - i hvert fald for mig - at myten søger at fortælle en sandhed, vi ellers let overser eller mister - omend den gør det i en tilsløret form.

Jeg husker godt, at du afviser myter, og jeg ka' ikke la' være at tænke på, om det er fordi, de "forstyrrer din verdensorden" blinker

M.v.h. Arne.


Redigeret af Arne Thomsen (08/04/2010 09:25)
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 24 1 2 3 ... 23 24 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Arne Thomsen
12/11/2024 17:10
Bøn
af Anonym
10/11/2024 03:04
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Israelske angreb dræber 46 mennesker i ..
12/11/2024 21:56
Åben afbrænding og en affaldsturné sk..
12/11/2024 21:44
USA konkluderer, at Israel ikke forhindr..
12/11/2024 21:33
Københavns Universitet vil skære ned p..
12/11/2024 21:12
Politiet fandt 68 grensakse i bagagerum:..
12/11/2024 20:37
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Facebook og Instagrams brugere får fær..
12/11/2024 21:18
Tidligere ansat i USA's militær får 15..
12/11/2024 21:14
Spotify runder en kvart milliard betalen..
12/11/2024 20:34
Dansk historiker får pris for at sætte..
12/11/2024 20:00
Ældre cyklist i ulykke ved Holstebro
12/11/2024 19:47