|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
162
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#9210 - 12/04/2010 10:48
Re: MYTENS MAGT
[Re: Stig]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Stig.
Tak for sympatien - og i lige måde - angående den dialog, du har med Zilent.
Nej, jeg er nok hverken deist eller teist, men måske en slags panteist, selv om det efter min mening egentlig også er at gå for vidt - som at ville gribe "juvelen i lotusblomsten" (sindets renhed) med en kluntet gravko, og med bind for øjnene 
Det er egentlig heller ikke "det skønne", jeg søger, egentlig søger jeg slet ikke noget, men jeg har nok snarere en følelse eller en intuition, en anelse, om noget, når jeg står overfor verden, universet, som jeg jo selv er en ubetydelig del af, men dog en del af, en anelse om en sandhed bag verdens sande væren.
Og så er jeg nok allerede her gået for langt ved at reducere denne anelse til at handle om, hvad vi kalder sandhed.
Det er i øvrigt for ca. 800 år siden meget bedre udtrykt, synes jeg, af en af de store i islams sufisme, Jalal al-Din Rumi:
Denne flygtige verden er et tegn på Sandhedens mirakel
men selvsamme tegn er et slør der skjuler de evige sandheder.
Og det er skønt, synes jeg, at være en del af "sandhedens mirakel" - ubetydelig, men dog en del deraf
Men når ateister angriber de fasttømrede metafysikker i de forskellige religioner og filosofier, så forstår jeg dem godt.
Det er, synes jeg, en uhørt frækhed, at man forsøger at spærre den virkelige verden inde i sådanne "konstruktioner".
Og jeg tænker ofte på, om Kristus (Jesus fra Nazareth), Buddha (Siddharta Gautama), islams profet (Muhammed) og de oprindelige ophav til den hinduistiske verden - og mange flere - ville godkende, hvad de efterfølgende præsteskaber har fundet på.
Men så er det jo her, at myterne kommer ind i billedet.
De påstår jo ikke, at de er sandhed, for de er jo netop - myter.
Og på denne lidt "skæve" måde er de, tror jeg, nok netop dem, der kommer sandheden nærmest - selv om den er "pakket ind" i nogle menneskeskabte "kulisser".
Meget muligt er jo også både Buddha, Moses og Kristus selv myter, der måske aldrig, historisk set, har eksisteret.
Men de eksisterer jo ikke desto mindre alligevel 
For mig var det Kristus-myten - i den mest oprindelige, den ortodoks kristne version - og ikke som ord, men som billede - der vækkede mit "religiøse instinkt" (hvis man kan kalde det dét).
Den ortodokse kristendom er efter min mening også korrupt (mødet med kejser Konstantin i 300-tallet) - ligesom alle de andre religioner - men nok i mindre grad, når man sammenligner, men den holder dog fast ved, at begrebet "Gud" ligger hinsides den menneskelige fattevne (hvorfor Faderen ikke må afbildes).
Og hvordan det går til, ved jeg ikke, men der er én bestemt Kristus-Ikón (på en lille græsk ø), der "lærer" mig en hel masse - faktisk så meget, at det har forandret mit liv afgørende.
Det første var kærligheden, der strømmede imod mig - en chokerende og frydefuld oplevelse, som det tog mig flere år at forholde mig til, men som omsider affødte genkærlighed - og en spontan kærlighed til "hele skaberværket" (selv om det muligvis slet ikke er skabt og kun kan opleves som en illusion, som buddhisterne siger - men det er ligegyldigt i denne sammenhæng).
Og den kærlighed er ikke bare en følelse, men en kraft, der udmøntes i aktiv handling (men hvordan kan en lille mand på 76 år handle kærligt for kloden? Jo, det kan gøres i det daglige, i politik, i debatter, som her - og på mange andre måder - har det vist sig).
Jeg tror jeg begynder at forstå, hvad Paulus (som jeg ellers ikke er vild med) mente, da han skrev: "- men størst af alt er kærligheden".
Noget frygteligt vrøvl - set med forstanden.
Men vi mennesker er jo andet og mere end forstand
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (12/04/2010 10:48)
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#9212 - 12/04/2010 15:00
Re: MYTENS MAGT
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Hej Arne.
Jeg mener det er noedvendigt at have begge ben paa jorden, istedet for at falde til patten til en af de usandsynligt mange religioner, for de kan jo ikke allesammen have ret i deres paastaaen at deres afgud, er den eneste sande.
Man bliver noedt til at udvise lidt skeptisme, hvad dette angaar, det er derfor jeg foretraekker at have begge ben paa jorden, jeg er skisme min egen, ingen skal loebe mig over ende.
Men derfor kan man godt foele universets storhed ogh undres over dette uden at blive religioes af denne grund. Noget som du tilsyneladende mener hoerer sammen, selvom du ikke er "rigtig" religioes.
Jeg har lige oplevet buddhismen ret saa taet paa her i Bangkok, hvor mennesker pludselig kunne kvaele hinanden med de bare naever, eller stikke soldaterne ihjel med tilspidsede bambus, mens demonstranterne som var saa "fredelige" pludselig kastede haandgranter ind imellem soldaterne, og skoed vildt omkring sig med maskingevaerer, soldaterne var bevaebnet med gevaerer med gummikugler( der godt kan lave et hul i kroppen) og skjolde, det var helt vildt at se paa, jeg har ikke set noget lignende foer.
Og naar vi nu ser den katolske kirkes skandale udfolde sig for os, med stadig flere og flere afsloeringer, maa man nok sige at kirkerne har spillet fallit, et magtimperium med usandsynlige formuer falder til jorden grundet deres coelibatregler, jeg haaber at de vil braende op i helvede, hvis der ellers havde vaeret et saadant.
Og hvis du ser paa flere af de indiske guruer der har store skarer af tilhaengere, faktisk er lige paa linie med paven og hans slaeng, hvad angaar boernemishandlinger.
Og naar du ser flere mystiske sekter, ja baade her i Danmark og USA, udviser de helt samme tendenser, saa siger jeg tak og farvel, aar tilbage var indre mission ogsaa i soegelyset i vestjylland, her blev boern ogsaa misbrugt, listen er lang og den bliver laengere dag for dag, efterhaanden som ofrene bliver mere modige og staar frem, men taenk paa de maaske hundrede tusinder, der er doede og har lidt i aarevis, uden at have turdet aabne munden, eller som foraeldrerne har lukket munden paa, de foelte det som noget "himmels" der overgik deres boern, naar de blev voldtaget af de gejstlige. FOEJ.
Og for ikke at forglemme Islam-muslimerne, der har en yderst menneskeuvaerdig religion, hvor voldtaegt og giftemaal med smaapiger, uvaerdig behandling af deres kvinder som andenrangs mennesker, stening af voldtagne kvinder o.s.v. er et af religionens hovedmaal.
Og hvor fanden var din gud henne??????? Og de 4999 andre guder???
Redigeret af treram (12/04/2010 15:09)
_________________________
mvh.treram
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#9213 - 12/04/2010 23:22
Re: MYTENS MAGT
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Anonym.
Nu er jeg ikke særlig velbevandret i Koranen, for ikke at sige rent ud, at jeg faktisk ikke har fået taget mig sammen til at læse den, og det skønt jeg har anskaffet mig den nyeste udgave på dansk - ak ja 
Dog har jeg set i Koranen, at såvel "Toraen", som "Testamentet" - altså stort set, hvad vi kalder Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente i Bibelen, begge kommer fra Gud, mens Koranen er det tredje budskab fra Gud.
Det vidner dog om en ret høj grad af anerkendelse af både jødedommen og kristendommen.
Der er også regler i Koranen, om at være god mod mennesker i nød og god mod dyr - altså noget der lidt ligner det kristne budskab om næstekærlighed.
Dertil kommer at islams gud ofte i Koranen siges at være overbærende med mennesker, der ikke magter at leve op til lovreglerne - og ifølge muslimerne kommer Koranen jo direkte fra Gud til Muhammed - via ærkeenglen Gabriel - Gabriel, som også bebudede Maria om, at hun kunne føde Guds søn, hvis hun ville - og det ville hun jo, siger Det Nye Testamente
Men tonen er jo ofte hård i Koranen, og jeg kunne gætte, at det hænger sammen med livet i det arabiske Mekka.
På Muhammeds tid var byen fuld af templer for alverdens guder, og da Muhammed påstod, at der kun er én gud "Allah" (arabisk for Gud) var det en katastrofe for byens økonomi, hvilket førte til at Muhammed måtte flygte til Medina for at redde sit liv - og endda også dér blev udsat for mordforsøg, indtil han fik så mange tilhængere, at han kunne vende tilbage til Mekka.
Det hårde ørkenliv inspirerer jo ikke just til blidhed.
Det gjorde jødernes nomadeliv i ørkenens udkant heller ikke, og tonen i Det gamle Testamente er da også betydeligt hårdere end i Det Nye Testamente, hvor jøderne var besat af romerne.
Så alt i alt kan man vel godt formode, at tonen i de tre skrifter kan hænge sammen med de forskellige livsvilkår.
Jalal al-Din Rumi, der var perser, levede i 1200-tallet, altså ca. 600 år senere end Muhammed, og da var islam ikke længere alene arabisk, men udbredt til mange forskellige folkeslag og kulturer.
Selv om Rumi var persisk muslim, kendte han godt til både jødedom, kristendom og den persiske Zarathustras religion (en overgang persisk statsreligion) og han var en af de ret få, der hæftede sig ved den religiøse tolerance, der også kan findes i Koranen - mellem de noget mere aggressive ord.
Man kan måske sige, at Rumi forstod at overskue de forskellige religioner og at hente det bedste fra dem alle.
Dertil kommer, at Rumi også var mystiker - og mystikere lader sig vist nok sjældent ensrette
Det er, hvad jeg umiddelbart kan svare dig, men du har jo den mulighed selv at læse, hvad der står i Koranen
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (12/04/2010 23:23)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#9214 - 13/04/2010 09:48
Re: MYTENS MAGT
[Re: treram]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Treram.
Du skriver:
"Jeg mener det er noedvendigt at have begge ben paa jorden, istedet for at falde til patten til en af de usandsynligt mange religioner,-"
Det er jeg enig i.
Du skriver:
"Jeg har lige oplevet buddhismen ret saa taet paa her i Bangkok, hvor mennesker pludselig kunne kvaele hinanden med de bare naever, eller stikke soldaterne ihjel med tilspidsede bambus,-"
Er du sikker på, at det har med buddhismen at gøre, og at det ikke snarere er de fattiges oprør mod de rige og veletablerede?
Hvad du skriver om den romersk katolske kirke, de indiske guruer osv. - det er jeg stort set også enig med dig i.
Til dels kan jeg også være enig med dig i, hvad du skriver om islams muslimer, selv om jeg mener, at dit billede af dem er for unuanceret.
Og når du skriver:
"Og hvor fanden var din gud henne???????"
så bliver jeg dig svar skyldig, for jeg ved ikke, hvad det er for en gud, du taler om.
Jeg har jo for længst forladt idéen om en gud som noget, der ligner os mennesker.
Men når du skriver - til mig:
"Men derfor kan man godt foele universets storhed ogh undres over dette uden at blive religioes af denne grund. Noget som du tilsyneladende mener hoerer sammen, selvom du ikke er "rigtig" religioes."
så tror jeg, vi er tæt på noget centralt - og at forskellen imellem os egentlig ikke er særlig stor.
At føle universets storhed og at undres er jo også min oplevelse.
Det er så åbenbart dér, du stopper (?) - og der, hvor jeg ikke undslipper en fornemmelse af, at universet er helligt, en vidunderlig helhed, som også jeg tilhører.
Om det kan kaldes religiøst, er jeg i tvivl om.
Det er i hvert fald ikke en traditionel gudetro, men det inspirerer mig umiddelbart til at føle taknemmelighed, og det vækker min kærlighed, nok fordi jeg føler mig elsket.
Dertil kommer, at det vækker min nysgerrighed om universets væren - som jeg jo godt ved er ufattelig og utilgængelig - men som jeg hele tiden føler mig bevidst om ER.
Om det er religiøst eller ej, det er vel nærmest en ligegyldig strid om ord, men min fornemmelse er, at vi nok egentlig ikke er ret langt fra hinanden her
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (13/04/2010 09:52)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
Array
|
|
